Vaskavulla

1/30/2013

Den ene mands skrald...

Er som bekendt den anden mands guld... I dag var jeg den anden mand. Nu var det godt nok ikke skralderummet jeg var i, men i den lokale genbrug.

Som mange andre elsker jeg at gå i genbrugsbutikker. Hvis jeg går forbi den lokale genbrugsbutik, går jeg næsten altid ind for lige at spotte, om der er noget guld.

I dag gjorde jeg to gode køb, når nu jeg selv skal sige det (det er så her at husbonden måske er uenig i al det ragelse jeg slæber hjem, selvom han dog omtalte nederste køb positivt)

En amagerhylde.. Skal lige finde ud af til hvad, hvorhenne og om den skal friskes op (skal den nok) til 25 kr. (billigt i en Københavner-genbrug!)
 Og så denne her smarte taske-kurv; min nye strikketøj-på-farten-dims. Tidligere har jeg kylet strikketøjet i alle mulige poser og net, resulterende i at det hele lå krøllet sammen og at man måtte vende bunden i vejret på posen for at finde frem til det, man skulle bruge. Men nu fandt jeg den her fine sag, som kan lukkes sammen, men ikke mindst: lukkes helt op. Og så er den hård, så jeg risikerer ikke, at en vildfaren strikkepind laver hul i posen eller at mit strikketøj bliver krøllet. 20 kr.! Bum! Jeg er vældig tilfreds.






Der er desuden blev føjet yderligere to kraver til stakken (ja, jeg er manisk!). De har allerede fundet små skuldre at lune :) Den mintgrønne er i bambus/bomuld og den brune i ren uld



Etiketter: , ,

1/29/2013

Nu med uld...

Krave med funktion af skuldervarmer ;)

Etiketter: ,

1/28/2013

Man har et standpunkt... Om kraver og mode

Så sent som i sidste uge sad jeg og snakkede om mærkelig mode med min svigermor. Vi genkaldte os billeder fra starten af halvfemserne, hvor små piger, hvis de skulle være fine, blev iklædt kraver og strømper med blonder. Jeg kan i hvert fald huske flere lejligheder, hvor jeg blev pyntet med begge. Jeg har egentlig altid siden tænkt, at det godt nok var en spøjs mode med den krave- jojo, mange modeting er kommet og gået, hvor man har stået lidt uforstående og tænkt "hvad handler det der om?" - plateausko, kassebukser, frynser osv. osv. Men der handler det om, at det blot er en allerede eksisterende ting - et par bukser - der er blevet tilføjet lidt ekstra vidde eller en sko, der bare har fået højere sål. Der kom kraven ligesom ind og var ret meget sig selv fra start af - den sad nemlig ikke fast på kjolerne, den blev tilføjet efter; en slags kvindeligt slips; altså, mærkelig ting uden nogen umiddelbar egenskab (som at holde varmen på benene eller fødderne).

Sådan er det selvfølgelig med mange pyntegenstande - de har ikke anden effekt end at pynte. Når jeg ser på barndomsbilleder af mig selv med blondekrave, kan man så diskutere, hvorvidt de så gjorde det - pyntede altså. Men igen; sådan var moden, og det var pænt dengang, så på den måde kan man ikke dømme det her 20-25 år efter.

Dengang var kraverne lavet af noget blondeagtigt bomuldsstof - de var syede. Efter et par ture rundt i blogland er jeg dog flere gange stødt på en anden slags krave - nemlig de hæklede. Efter at have hæklet en del dyr, mad, nøgleringe og andet småtteri fik jeg derfor lyst til at give mig i kast med sådan en krave. Først skulle jeg dog bruge et offer. Det tog dog ikke lang tid at ud se mig yngstens gudmor som et passende et af slagsen. Hun er det eneste voksne menneske, jeg kender, der umiddelbart ville iklæde sig en sådan beklædningsgenstand.

Men mens jeg hæklede, ja, så voksede krave-ideen faktisk på mig. Jeg var i hvert fald overordentligt tilfreds med resultatet, og da gudmor i dag modtog pakken, blev hun meget glad og tog den på med det samme... Selv var jeg lidt ærgerlig over at måtte give den væk - på den anden side er jeg ikke sikker på, at jeg ville komme til at gå frygteligt meget med den. Straks efter at have hæklet den første, gik jeg igang med den næste. Den er blevet i str. 6. mdr., og er til en pige fra yngstens mødregruppe, hvis mor skal starte en kjolebutik med vintagekjoler op- så mon ikke sådan en lille pige kan bruge lidt vintageinspireret pynt?...

De er superhurtige at hækle - jeg hæklede begge kraver i går. Jeg gjorde voksenkraven sort - det synes jeg gjorde den mere rå og anvendelig.

De er hæklet efter den her opskrift. På babykraven er jeg stoppet efter 3. række, da jeg ellers syntes at den blev for bred.







Fra nu af kan ingen småpiger i omgangskredsen vide sig sikre - der er kraver på vej til alle; de er så hyggelige at lave, og jeg må tage mine ord i mig igen; Jeg forstår nu kravemoden, de små pige ser så søde ud med dem på.

Etiketter: ,

1/24/2013

En lille vest

Har for kort tid siden ramt en postkasses bund her på Nørrebro. Nu vil den i løbet af natten blive fragtet fra en postkasse på Tagensvej til et postkontor et sted i byen. Der vil den blive lagt ved siden af regninger, hilsener og pakker, der skal samme vej. Sammen vil de hoppe i en taske på en cykel og måske i starten ligge lidt tæt, indtil de første er stået af. Mens København vågner vil den ligge trygt og godt og blive fragtet byen rundt, for til sidst at kunne slå sine øjne op på Amager, hvor den skal lune en lille pige, nemlig den søde Saga, som er knap 8 mdr. gammel. 



Den er strikket uden opskrift på pind 3,5 med to tråde højlandsuld fra garnudsalg.dk... Der er selvfølgelig også kommet et lille mærke i nakken; jeg synes det er hyggeligt at kunne mærke de ting, som jeg har lavet - det gør den ekstra fin.

Etiketter: , ,

1/21/2013

En Eivind-hue....

Jeg vil ikke komme ind på, hvor dyr den her hue har været at lave for mormoren. Vi kan bare konstatere, at det er sådan en, der aldrig må blive væk og skal gå i arv til alle børn i familien. Den er strikket i moskusuld hjemkøbt fra Grønland, og det skulle eftersigende være det varmeste og blødeste uld i verden... Og den er i hvert fald begge dele.

Da den første bærer af hue må være den, der lægger navn til, hedder den nu en Eivind-hue - udtalt Ivanhoe selvfølgelig;)


Etiketter: , ,

1/18/2013

At strikke til sig selv...

Jeg lærte at strikke for små 2,5 år siden. Strik er godt at kunne, når man har børn og samtidig gerne vil være lidt kreativ, for det er nemmere at lægge fra sig og pakke væk (hvilket man er nødt til at gøre meget) end symaskinen... Det er også væsentligt nemmere at gøre, mens man sidder sammen i sofaen eller mens man venter på, at afkommet falder i søvn. Dengang jeg skulle lære at strikke, besluttede jeg mig for, at jeg skulle strikke noget nyttigt, sådan så jeg ikke bare endte med et ufærdigt halstørklæde eller et meget langt, tyndt og sikkert også grimt slips. Det blev derfor besluttet at det første, jeg skulle strikke, var et par sokker til min mand - en kærlighedsgave. Og er du gal de fik kærligheden at føle på den hårde måde. Færdige blev de, men der blev bandet en del undervejs, panikket og råbt "nej nej nej!", når masker blev tabt og der blev strikket baglæns og på vrangen osv... Det handler lidt om at knække strikkekoden; forstå, hvordan det arbejder og hvad der sker når man gør "sådan" og "sådan". Min guru - strikkemesteren, min mor - rystede på hovedet "hvordan kan du overhovedet komme dertil?!" eller "hvordan kan du tro at det skal være sådan?!"; Det kunne jeg fordi koden ikke var knækket. Det var som at læse kinesisk første gang; jeg fattede intet. Jeg strikkede ret og vrang, men hver gang jeg skulle noget nyt måtte jeg have hjælp. Sokkerne blev færdige! Og de er siden også blev slidt i stykker - de blev modtaget med stor begejstring og båret hele efteråret og vinteren indtil de engang i starten af foråret måtte opgive og lade sig smide ud; slidt til døde under min husbonds korpus. Og det er jo fedt; At det man strikker bliver brugt.

Strikkekoden blev altså knækket med et par strømper, og siden er der kommet flere strømper til men også masser af andre beklædningsgenstande; primært til børn. Faktisk udelukkende til børn pånær en sweater til svigerinden og en enkelt poncho til en veninde. For udover at jeg selvfølgelig har to børn, som jeg synes er søde i strik, ja, så er jeg også stinkende utålmodig. Jeg kan godt lide at være kreativ - det er nok en slags "skaber-kraft" i mig; At se noget blive til mellem hænderne på en er enormt tilfredsstillende. Men hvis det tager for lang tid, så keeeeder jeg mig.Jeg arbejder på at finde glæden i at arbejde på noget i lang tid og så se det færdige resultat efter lang tids slid- for indrømmet; babyveste er fedest - de tager kun et par aftener.

Så det har jeg gjort nu! Og hvem bedre så at strikke noget til end mig selv? Problemet når jeg strikker til andre er jo også, at der tit er en deadline; en fødselsdag eller sådan. Denne her har der ingen deadline været på, udover at jeg gerne ville nå at bruge den denne her vinter.

Min mor har strikket to af dem, og da jeg så den vidste jeg, at det måtte være mit "strik til Thea"-projekt. Jeg gik i gang i september og i mandags var den færdig. Til dens forsvar skal dog siges, at den ikke behøver at tage lang tid at strikke; Jeg har strikket et par ting indimellem (fordi jeg gik død i at strikke rundt og rundt og rundt og...) og så har jeg jo også en baby og et uni-studie med undervisning i efteråret og som bekendt eksamen, der skulle forberedes og afvikles. Så der er blevet strikket et par pinde her og der og nu, endelig efter 4-5 mdr., kunne jeg tage den på til min eksamen i onsdags; To ting der har hængt mig ud af halsen blev dermed forenet og begge dele er jeg vældig tilfreds med.



Opskriften er fra Pickles og kan købes her. Jeg har dog strikket den ca. 15 cm. længere end opskriften, fordi jeg tit går i leggings, så der synes jeg det er rart, at den går lidt længere ned. Den er strikket med en tråd højlandsuld og en tråd kidmohair fra Garnudsalg.dk på henholdsvis pind 3,5 (til kanter) og 4,5. Jeg er normalt en medium, men har kun strikket den i str. small, da den ellers ville blive for telt-agtig... På billedet ovenover ser det ud som om, at den er grå-blå, men den er faktisk petroleumsfarvet som det måske bedre kan ses på billederne herunder - det var svært at fange farven indenfor på en gråvejrsdag.
Jeg er meget glad for den og synes, at den er så flot med den lidt specielle udtagning ved ærmerne. Den er på ingen måde svær at strikke - alle kan være med. Jeg overvejer lidt at prøve at lave opskriften om, så jeg kan lave den med noget meget tykt garn på pind 8-9 stykker; tror også den kunne være flot i en lidt mere "chuncky" udgave...

Så alt i alt stor succes med mit første mig-projekt.

Også ældstebarnet er blevet begavet. Han har nemlig fået denne her fine "herre"-jakke, til når man skal på søndagstur (eller i hvert fald ting der er lidt mindre smattet end i børnehave). Det er mormor, der har siddet bag maskinen og forvandlet stof til den her smarte sag:





Etiketter: , , ,

1/17/2013

Frihed!

Aaaaaah - hver en fiber i min krop slapper heeeeelt af i dag. I går var jeg til eksamen og det gik rigtig godt - så dejligt at være på den anden side!

Holder fri med begge unger i dag, og vi skal ingenting lave udover at se Cirkeline, bage boller og bygge med klodser... Udenfor gider vi ikke - jo måske lige for at hente varm kakao. Men ellers står den på 100 procent hygge, uden dårlig samvittighed og "burde" hængende over hovedet.

I aften når ungerne sover, så skal der strikkes - en lille vest til en lille pige fra yngstens slæng. 

Den skal strikkes af det her fine lammeuld...Jeg glæder mig allerede til at slå masker op :)

Nu skal to små drenge nusses på - god kølig torsdag!

Etiketter:

1/14/2013

Fy for den lede...

Den er begyndt at snige sig ind på mig... Nervøsiteten.

Jeg skal til eksamen på onsdag, den sidste eksamen på uni, inden den til efteråret, som før omtalt, står på specialeskrivning.

Jeg er nervøs. Det er som om, at jo ældre jeg bliver, jo flere eksaminer jeg har været til, jo mere nervøs bliver jeg. Giver det mening? Overhovedet ikke. Jeg har til dato endnu ikke oplevet at blive buhet ud, og alligevel sidder jeg nu og er tordnende nervøs. Værre og værre for hver gang. Som om jeg tænker - jeg kan jo ikke blive ved med at bilde dem ind at jeg er klog, en eller anden dag opdager de mit fupnummer, og så falder jeg på KUA's brune gulve med et brag, der runger ud over hele Amager.

Føj hvor er det stygt! Helt irrationelt faktisk - jeg kan slet ikke styre det. Det er en slags blokering efterhånden. Denne her gang tror jeg at min nervøsitet især kommer af, at jeg ikke føler mig ordentligt forberedt. Med to unger, der lå syge det meste af december, fik jeg slet ikke læst så meget dér som jeg ville. Vi nåede ud på den anden side af julen og jeg har været bagud fra start. Den mindste kræver underholdning, når han er vågen, og sover maks 30 minutter af gangen i dagtimerne. Yngsten har endda haft noget der minder om diarre de sidste par dage, så i nat måtte jeg op fem gange og skifte ble.

Så jeg er nødt til at vente til om aftenen, når begge unger er puttet, før jeg kan begynde at tygge mig igennem de flere tusind siders pensum. Og det kan jeg ikke. Jeg er efterhånden nået til et punkt, hvor jeg må erkende, at det er fysisk umuligt for mig at læse mere. Det hele kører alligevel bare rundt i hovedet på mig og hvert ord jeg læser, tager bare et andet lagret ords plads. Pladsen er brugt. Kortet skal formateres... Men først tømmes på onsdag.

Så nu sidder jeg her - næsten midnat og alle tre mænd i huset er i drømmeland. Jeg håber på en rolig nat, selvom jeg godt ved, at de næste to nætter bliver forfærdelige.

Jeg glæder mig til onsdag kl. 12.30.  Der har jeg været til min sidste rigtige eksamen for denne gang. Så skal der hækles og strikkes og sys og slappes af...


1/11/2013

Reklame?...

Eller snarere en brugeranmeldelse. Blogland handler jo også om at anbefale andre steder. Jeg var inde på lille hottentotts blog i dag, og så at hun havde linket til et site, som jeg også flere gange har besøgt og brugt, og så tænkte jeg, at det site vil jeg da også dele med jer. Sitet er Mr. Printables og derinde kan du finde tonsvis af spil, kort, plakater, masker, bogmærker osv., som du frit kan downloade og printe. Har du en farveprinter er det selvfølgelig sjovest, men man kan også printe ud og farvelægge med ungerne. 
F.eks. har vi en meget bogstavglad snart 3-årig herhjemme, hos hvem jeg er sikker på, at disse alfabetkort vil gøre lykke.


Så det er bare ind og lure, om der er noget, man kan bruge

Etiketter:

1/08/2013

Livretter: Fiskedeller med fritter, grønkålssalat og rødmolade

Der er åbnet en fiskehandler nede for enden af min gade. Nørrebros eneste fiskehandler tilmed. Vi har boet på Nørrebro i 6,5 år. Lige da vi flyttede hertil, lå der en "Fisk og Vildt" på Nørrebrogade.Vi brugte den dog ikke rigtig... Det var en lidt mystisk butik; hverken fugl eller fisk, fristes man til at sige. Siden er der vist åbnet en halalslagter der. Som vi heller ikke bruger. Ikke fordi vi ikke vil, men fordi dovenskaben jo nogen gange tager over, og så er det bare meget nemmere at kyle både kød, grønt, brød osv. i kurven i Netto. Men jeg kan nu rigtig godt lide at støtte de lokale butikker; det kræver bare lidt ekstra tid og overskud at gå i flere forskellige. Det var vel egentlig derfor, at supermarkeder til at starte med slog igennem. Men nu ligger der altså både (en almindelig ikke halal-)slagter, en bager, en grønthandler og en fiskehandler side om side lige nede for enden af min gade. Og så skulle man da være et skarn, hvis man ikke hellere ville handle der. Så det har jeg sagt til mig selv; "Thea! du er ikke et skarn" - støt de lokale! Og det gør jeg så nu - det må være mit nytårsfortsæt. Egentlig giver det heller ikke mening andet, for varerne er jo meget lækrere hos dem; grøntsagerne meget friskere når de bliver hentet på grøntorvet hver morgen og ikke kommer i en stor gul lastbil en gang om ugen, og fisken meget lækrere, når den ikke ligger vacuumpakket og til sidst bliver solgt med et tilbudsskilt på, fordi "mindst holdbar til" nærmer sig med hastige skridt. Og selvom råvarerne er lidt dyrere på den måde, så ender det i sidste ende med at blive billigere, fordi jeg ikke også får handlet alt muligt i den berygtede spotvare-afdeling. Jeg kan dog nok ikke se mig helt fri for også at måtte frekventere supermarkederne nogle gange i løbet af en uge; der skal jo trods alt stadig købes mange andre ting end kun kød og grønt.

Men ja, i dag kom jeg så forbi min nyåbnede fiskehandler og gik ind med mindsten på armen og købte fiskefars. Derefter gik vi lige ind ved siden af og købte grønkål, rødbede, bagekartofler, feta og æbler... Og så hjem og lave mad. Mindsten der er et halvt år er begyndt at få rigtig mad nu, og han gnaskede lystigt et par bagte kartoffelbåde og indholdet af en delle i sig = alle kunne lide maden.


Sæt igang (tager ca. en halv time at lave hvis det laves i nedenstående rækkefølge)



Hjemmelavede fritter:

1 bagekartoffel pr. person
Et par spsk. olie
1 spsk salt
1 spsk timian


Sæt ovnen på 200 grader og gør en bageplade klar. Skrub dine kartofler og skær dem først i halve og dernæst i skiver på ca. en halv cm. Læg alle fritterne i en frysepose, hæld olie, salt og krydderier i og "massér" godt. Hæld ud på bagepladen og sæt i ovnen i 25 minutter.

Fiskedeller:

Færdigkøbt fars sættes bare direkte på panden - de skla have ca. 12-13 minutter og vendes et par gange undervejs.


Grønkålssalat:

Et bundt grønkål (vurder hvor meget I kan spise ca.)
50 g. "fedtet" feta -f.eks. den fra det mærke der hedder Domyati
1 æble
1 spsk. olie
1 tsk. citronsaft
1 tsk sukker

Skyl grønkålen og skær det ud og hak det helt fint til det har en persilleagtig konsistens. Bryd fetaen med fingerene over og ælt det hele godt sammen med grønkålen. Skær æblet i tern og rør med i og saml til slut det hele med en dressing lavet af olie, citron og sukker.

Rødmolade:

1 rødbede (mellemstørrelse)
4 drueagurker
4 store spsk fromage frais
1 spsk mayonaisse (gerne en god en som f.eks. den fra Urtekram)
1 tsk karry
1 spsk sød sennep
1/2 tsk sukker
salt og peber

riv rødbede og drueagurker på den grove side af et rivejern. Rør resten af ingredienserne sammen og rør agurker og rødbede i. Smag til med salt og peber.

Etiketter: ,

1/07/2013

DIY: Hjemmelavede knapper

Ja, det er jo egentlig ikke fordi det her nødvendigvis er så svært, at det overhovedet behøver en DIY, men på den anden side, så handler DIY's jo ligeså meget om at blive inspireret og få ideer til videreudvikling osv.

Jeg synes knapper er lidt dyre - man skal jo som oftest bruge nogle stykker, og hvis de samtidig med at være lidt specielle også gerne må være pæne (helst faktisk), så synes jeg det kan være svært at finde i almindelige stofbutikker. Og samtidig så synes jeg også, at hvis man har brugt laaaang tid på at strikke eller sy et eller andet, så kan det også være utilfredsstillende bare at kyle en kedelig knap i.
Så hvad gør knapsøgende kvinde? Hun laver dem da selv, nå! Det er ikke fordi jeg tror, at jeg er den første, der har fået den ide at lave knapper af fimo-ler/cernit, men igen - det handler jo om lige at huske på at man kan.

Her har jeg lavet knapper med tekstur i - kan bedst lide ensfarvede knapper tror jeg; alt efter hvad de er til selvfølgelig...

Du skal bruge: Fimo-ler eller cernit (jeg brugte cernit), en kagerulle, noget med den ønskede tekstur i; jeg brugte en hæklet underkops-serviet (ved ikke lige hvad det er egentlig) og en perleplade, proppen fra en tusch med den ønskede knappeomkreds (eller hvad du nu kan finde at stikke dine knapper ud med), en strikkepind (til at lave hullerne i knappen med)..

Her goes:


Start med at rulle din klump cernit ud i ønsket knaptykkelse


Læg dernæst dit cernit over det, det skal tage tryk fra og rul henover et par gange (uden for meget vægt så det ikke hænger fast eller gør knappen for tynd)

 Nu har du et stykke cernit med aftryk af det, du har valgt



Tag så hvad du har fundet til at trykke knapper ud med og tryk ud dér, hvor du synes du bedst kan lide mønsteret


 Nu har du en masse gajoler  knapper uden huller


Lav huller i med en strikkepind (eller en tandstik eller hvad du nu måtte have). Kør den gerne lidt rundt i mini-cirkler, så du er sikker på alt hullet er hele vejen igennem.

Bag dine knapper, lad dem køle af og brug! :)





Etiketter:

1/02/2013

Godt nytår - og lidt om julen der gik :)

Bloggen har lige holdt lidt ferie - vi har nemlig "trukket stikket ud" og tilbragt ni dejlige dage på juleferie hos mormor og morfar. Nu er det så på tide at komme op i gear igen efter en alt for kort ferie. Ældsten starter lige på og hårdt med første dag som børnehavebarn. Det er godt nok kun et ryk fra én stue til en anden, da det er en integreret institution, men lidt har vel også ret. Selv starter jeg med en eksamensaflevering her den 2. januar. Den har hængt som en tung sky over hovedet på mig hele ferien. Dette er min 6. vinter på uni, og hver eneste gang har jeg undret mig over, at der er eksamensafleveringer første hverdag efter nytår. Indrømmet - jeg er en deadline-person, når det kommer til sådan noget; Jeg arbejder bedst under pres. Så hvorfor ikke bare lade os aflevere d. 23. december og så kan vi nyde vores ferie? "jamen du kan jo bare have lavet den færdig der"... Ja?.. nej vel?

Nå, men nu er opgaven afleveret og jeg kan sige velkommen til år 2013 med lidt mindre vægt på mine skuldre. Opgaven skal forsvares mundtligt d. 16., og derefter har jeg fri helt indtil starten af efteråret, hvor det sidste slag skal kæmpes med Københavns Universitet: Specialet. Det betyder at 2013 nok er mit sidste år som studerende. Jeg regner med at aflevere speciale i starten af 2014. Jeg har virkelig nydt og nyder, at have fået mine børn nu, mens jeg læser. Jo, engang imellem er ens hoved grød, fordi man ikke får sovet som man burde, og man kan ikke bare sætte sig og læse til sin undervisning, når man føler for det. Det er et større logistisk puslespil at få eksamenslæsning til at gå op med bleskift, amning, putning, sygdom osv. Men op det går det - og når det så er sagt, så er det også det eneste, der kræver planlægning, for derudover har jeg oceaner af tid med de to rødder. Det er jeg meget taknemmelig for; at kunne aflevere sent og hente tidligt, at det ikke er noget problem at blive hjemme fra vuggestue (nu børnehave) hvis man er syg eller bare har brug for en hyggedag osv. Dét er dejligt, og det vil jeg ikke bytte for noget. Men nu tager vi hul på det sidste år, hvor det foregår sådan - jeg regner selvfølgelig med at blive headhuntet direkte til et job, når jeg har afleveret mit speciale (alle ved at arbejdsmarkedet skriger på cand.mag.'ere), og så er det bare slut prut med al det sjove. 

Så det er om at nyde det - sådan et år kan gå alt for hurtigt. 2012 gik i hvert fald drønende stærkt - en lille tyk baby ved min side er beviset; sidste jul havde vi lige været til nakkefoldsscanning og nu er han knap et halvt år gammel, og jeg synes lige at vi fik den ældste (som snart fylder tre). 

Julen blev fejret på ganske traditionel vis (på nær to syge børn, men har en fornemmelse af, at det vist også er en tradition i børnefamilier) og der blev givet og modtaget en masse dejlige gaver. Jeg ville egentlig gerne have lavet flere gaver selv, men denne her jul var min lille niece mit eneste offer: Hun fik en sweater og den hæklede dukke med matchende sweater samt et bundt cupcakes- hun havde ønsket sig ting til sit legekøkken. Jeg er efterhånden så ferm til cupcake-hækling, at jeg ikke længere følger opskrift, men blot hækler derudaf og gør dem højere/lavere/breddere/smallere alt efter hvad jeg synes. Sweateren er strikket med inspiration fra denne her opskrift fra Pickles. Det er dog kun mønsteret jeg har brugt, og så regnet lidt om, for jeg havde købt garnet, inden jeg fandt en opskrift til det, så min sweater er strikket på tykkere pinde. Jeg måtte bare have det der karryfarvede alpacagarn, og min lille niece ser så halvfjerdser-fin ud i den :)




Etiketter: , , , ,