Simple Sutter - DIY til store og små fødder
I morgen tager vi på skiferie i Norge - yay! Glæder mig så meget, og er virkelig spændt på at få de to krudtugler på brædderne for første gang - mon det går? I hvert fald - én ting er tiden på pisten, men vi skal jo også bruge rigtig meget tid på bare at hygge i hytten og spise pandekager, og samle puslespil, og læse bøger og og og... Og til det skal man have varme fødder! Så jeg har lavet sutsko til de af os, der måtte mangle. De er supernemme, så her kommer er bette DIY.
Når den har den rette bredde fortsætter du blot med at hækle 1 maske i hver indtil futten går til din vrist (se de næste to billeder). Hvis du synes at den sidder for løst, så tag et par maske ind - nogle har meget bredde tæer og er så helt smalle resten af foden.
Nu skal du til at hækle hælen. Den hækler du frem og tilbage over undersiden og siderne (se billede herunder). Hullet du skal lade være i midten skal have ca. samme bredde som din fod minus 1 cm på hver side. Her har jeg hæklet hælen i en anden farve, men det behøver man ikke:
Hækl indtil du kan samle hælen bagpå (se billede herunder).
Hækl nu frem til midten af hælstykket (se billede herunder)
Nu skal du hækle hælen sammen. Vend skoen så "hullet" ligger ned af (se herunder).
Fold den sammen og hækl maskerne på hver side sammen fra bunden og op (se de to billeder herunder). Du hækler fra indersiden af skoen. Måske du lige skal sno din hæklenål lidt til den første maske. Hvis du synes det bliver for svært, så kan man også bare hækle den sammen fra ydersiden - evt. med garn i en kontrastfarve, det kan også give en fed lidt "rå" effekt.
Nu kan du vende skoen og den ser ud som herunder:
Nu har du selve din sko færdig:
Nu kan du hækle en kant på - hvis hullet er blevet for stort, så tag et par masker ind undervejs.
Færdig!
Nu skal du bare lave en til :)
Der er mange måder at lave afslutningen på. På dem herunder har jeg hæklet en højere kant, så den ruller:
Og de kan jo laves i alle størrelser <3:






