Hæklet pizza - med opskrift
Selv en legekøkkenkok kan blive snacksulten - og så er det jo godt, at man i Haralds legekøkken nu kan bestille en minipizza.
Pizzaen er hurtig at hækle, så hvis du lige mangler lidt til den lille fiktive sult, så behøver der ikke at gå mere end en god time, før maden er serveret.
Pizzaen er hæklet på hæklenål nr. 3 - jeg kan godt lide at hækle på et nummer mindre end garnet egentlig er til, når jeg laver legemad, så jeg er sikker på, at det bliver helt tæt.
Du skal kunne lave
Fm: fastmaske
Lm: luftmaske
Hstm: Halv stangmaske
Stm: Stangmaske
Start med at lave bundene - to styks; en med og en uden sauce;) De hækles sammen til allersidst. Det er ikke så væsenligt at du ender på præcis 65 masker til sidst; bare pizzaen bliver rund, så kan du lave den større eller mindre; det kan jo være, at der er mange sultne gæster, og så er en minipizza selvfølgelig ikke nok;)
Pizzatop :
Start med at lave en magisk løkke i ”tomatsaucefarve”
2. omg.: 2 fm i hver m (12)
3. omg.: *1 fm i første m, 2 fm i næste m* gentag
(18)
4. omg.: *1 fm i første m, 2 fm i næste m* gentag (27)
5. omg.: *1 fm i første m, 2 fm i næste m* gentag
(40)
6. omg.: *1 fm i de første to masker, 2 fm i næste
m* gentag (53)
Skift til
”pizzadejfarve”
Pizzabund:
Start med en magisk løkke i ”pizzadejfarve”
2. omg.: 2 fm i hver m (12)
3. omg.: *1 fm i første m, 2 fm i næste m* gentag (18)
4. omg.: *1 fm i første m, 2 fm i næste m* gentag (27)
5. omg.: *1 fm i første m, 2 fm i næste m* gentag (40)
6. omg.: *1 fm i de første to masker, 2 fm i næste m* gentag (53)
Pepperoni (lav tre styks):
Start med en magisk løkke i ”pepperonifarve”. Lav 15 stm i
den magiske løkke. Bryd garnet og hæft ende ved at trække det gennem den første
stm, så det stangmaskerne danner en cirkel.
Champignon (lav tre styks):
Slå 4 lm op (inkl. 1 vendemaske) i ”champignonfarve”. Vend
og hækl 3 fm tilbage. Lav 2 lm og lav derefter 8 stm i ”champignonstokken” (mellem de første
opslåede lm og de fm du hæklede tilbage)– den første kan godt være lidt stram.
Bryd garnet og hæft ender.
Sy pepperoni og champignon på pizzatoppen og sy derefter ”ost
og oregano” på med små sting i gult og
grønt garn rundt omkring. Læg pizzatop og pizzabund sammen og hækl sammen med hstm
hele vejen rundt. Sørg for at pizzatoppen er holdt mod dig, så du får kanten
øverst J
Så er der serveret! Harald tog glad imod den lille gave og beordrede mig derefter igang med en burger og en vaskemaskine (hmmm).. Vi må se hvad det kan blive til ;)
3 kommentarer:
Hvor er den fin ;)
Tak:) jeg er jo stadig novice ud i hæklingens kunst, men jeg synes det går fremad og det er meget nemmere at improvisere med hækling end med strik :)
Den her må jeg helt sikkert prøve at lave. Godt at høre, at der er håb for en nybegynder ;)
Kh. Mirjam
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start