Min første waldorfdukke!:)

Min første, fordi det bestemt ikke bliver den sidste - Hun har været så hyggelig at lave:) Det er min første af den slags dukker, der hedder waldorf- eller Steiner-dukker. Jeg er ikke så meget inde i Steiner-pædagogikken, men jeg synes bare, at dukkerne er søde og en god blanding mellem dukke og bamse, da de jo er dejlig bløde, og derfor gode at putte med. "Oprindeligt" er dukkerne vist helt ansigtsløse, men hende her har altså fået lidt - det kan jeg se er blevet "accepteret.. Derudover er dukkerne lavet af bomuld og uld. Hende her er proppet med uld fra får fra dengang mine forældre boede i kollektiv og håret stammer også fra dengang; en frøken med historie i.

Jeg kan også se rundt omkring, at det er normalt at skaberen giver dukken et navn, inden den gives videre... Hmmm... Hvem er hun mon?

Det er som sagt første gang, jeg laver den slags dukker. Jeg har kigget rundt på diverse netsider og samlet inspiration og tips og så kastede jeg mig ellers ud i det. Hun er blevet prøvekluden, prototypen, og der er da ting på hende, jeg gerne vil have pænere, men så ved jeg jo det til næste dukke - man skal starte et sted. F.eks. er jeg lidt irriteret over, at man kan se den hvide snor der løber i øjenlinjen. Nå, skidt pyt. Derudover skal hun have nyt tøj; det blev lidt for stort det sæt der. Men nu har jeg i hvert fald en masse tips og tricks i ærmet til næste dukke, som sikkert ikke er længe undervejs... Måske man skulle lave en DIY?

Der er flyttet en pige ind...

Indtil videre er hun mest hår, men glæder mig til at se, hvem der gemmer sig bag lokkerne.

Nu er hun puttet for i aften, i morgen får hun øjne at se med:) 

man kan hækle alt...

Sagde moderen

Bamix stavblender, sagde sønnen

Hæklet pizza - med opskrift

Selv en legekøkkenkok kan blive snacksulten - og så er det jo godt, at man i Haralds legekøkken nu kan bestille en minipizza.

Pizzaen er hurtig at hækle, så hvis du lige mangler lidt til den lille fiktive sult, så behøver der ikke at gå mere end en god time, før maden er serveret.

Pizzaen er hæklet på hæklenål nr. 3 - jeg kan godt lide at hækle på et nummer mindre end garnet egentlig er til, når jeg laver legemad, så jeg er sikker på, at det bliver helt tæt.

Du skal kunne lave

Fm: fastmaske

Lm: luftmaske

Hstm: Halv stangmaske

Stm: Stangmaske

Start med at lave bundene - to styks; en med og en uden sauce;) De hækles sammen til allersidst. Det er ikke så væsenligt at du ender på præcis 65 masker til sidst; bare pizzaen bliver rund, så kan du lave den større eller mindre; det kan jo være, at der er mange sultne gæster, og så er en minipizza selvfølgelig ikke nok;) 

Pizzatop :

Start med at lave en magisk løkke i ”tomatsaucefarve”

1.    omg.: 6 fm i magisk løkke (6 m)

2.  omg.: 2 fm i hver m (12)

3.  omg.: *1 fm i første m, 2 fm i næste m* gentag (18)

4.  omg.: *1 fm i første m, 2 fm i næste m* gentag (27)

5. omg.: *1 fm i første m, 2 fm i næste m* gentag (40)

6. omg.: *1 fm i de første to masker, 2 fm i næste m* gentag (53)

Skift til ”pizzadejfarve”

7. omg.: *1 fm i de første tre masker, 2 fm i næste m* gentag (65)

Pizzabund:

Start med en magisk løkke i ”pizzadejfarve”

1.   omg.: 6 fm i magisk løkke (6 m)

2.  omg.: 2 fm i hver m (12)

3.  omg.: *1 fm i første m, 2 fm i næste m* gentag (18)

4.  omg.: *1 fm i første m, 2 fm i næste m* gentag (27)

5. omg.: *1 fm i første m, 2 fm i næste m* gentag (40)

6. omg.: *1 fm i de første to masker, 2 fm i næste m* gentag (53)

7. omg.: *1 fm i de første tre masker, 2 fm i næste m* gentag (65)

Pepperoni (lav tre styks):

Start med en magisk løkke i ”pepperonifarve”. Lav 15 stm i den magiske løkke. Bryd garnet og hæft ende ved at trække det gennem den første stm, så det stangmaskerne danner en cirkel.

Champignon (lav tre styks):

Slå 4 lm op (inkl. 1 vendemaske) i ”champignonfarve”. Vend og hækl 3 fm tilbage. Lav 2 lm og lav derefter 8 stm  i ”champignonstokken” (mellem de første opslåede lm og de fm du hæklede tilbage)– den første kan godt være lidt stram. Bryd garnet og hæft ender.

Sy pepperoni og champignon på pizzatoppen og sy derefter ”ost og oregano” på med  små sting i gult og grønt garn rundt omkring. Læg pizzatop og pizzabund sammen og hækl sammen med hstm hele vejen rundt. Sørg for at pizzatoppen er holdt mod dig, så du får kanten øverst J

 Så er der serveret! Harald tog glad imod den lille gave og beordrede mig derefter igang med en burger og en vaskemaskine (hmmm).. Vi må se hvad det kan blive til ;)

Godt nytår - og lidt om julen der gik :)

Bloggen har lige holdt lidt ferie - vi har nemlig "trukket stikket ud" og tilbragt ni dejlige dage på juleferie hos mormor og morfar. Nu er det så på tide at komme op i gear igen efter en alt for kort ferie. Ældsten starter lige på og hårdt med første dag som børnehavebarn. Det er godt nok kun et ryk fra én stue til en anden, da det er en integreret institution, men lidt har vel også ret. Selv starter jeg med en eksamensaflevering her den 2. januar. Den har hængt som en tung sky over hovedet på mig hele ferien. Dette er min 6. vinter på uni, og hver eneste gang har jeg undret mig over, at der er eksamensafleveringer første hverdag efter nytår. Indrømmet - jeg er en deadline-person, når det kommer til sådan noget; Jeg arbejder bedst under pres. Så hvorfor ikke bare lade os aflevere d. 23. december og så kan vi nyde vores ferie? "jamen du kan jo bare have lavet den færdig der"... Ja?.. nej vel?

Nå, men nu er opgaven afleveret og jeg kan sige velkommen til år 2013 med lidt mindre vægt på mine skuldre. Opgaven skal forsvares mundtligt d. 16., og derefter har jeg fri helt indtil starten af efteråret, hvor det sidste slag skal kæmpes med Københavns Universitet: Specialet. Det betyder at 2013 nok er mit sidste år som studerende. Jeg regner med at aflevere speciale i starten af 2014. Jeg har virkelig nydt og nyder, at have fået mine børn nu, mens jeg læser. Jo, engang imellem er ens hoved grød, fordi man ikke får sovet som man burde, og man kan ikke bare sætte sig og læse til sin undervisning, når man føler for det. Det er et større logistisk puslespil at få eksamenslæsning til at gå op med bleskift, amning, putning, sygdom osv. Men op det går det - og når det så er sagt, så er det også det eneste, der kræver planlægning, for derudover har jeg oceaner af tid med de to rødder. Det er jeg meget taknemmelig for; at kunne aflevere sent og hente tidligt, at det ikke er noget problem at blive hjemme fra vuggestue (nu børnehave) hvis man er syg eller bare har brug for en hyggedag osv. Dét er dejligt, og det vil jeg ikke bytte for noget. Men nu tager vi hul på det sidste år, hvor det foregår sådan - jeg regner selvfølgelig med at blive headhuntet direkte til et job, når jeg har afleveret mit speciale (alle ved at arbejdsmarkedet skriger på cand.mag.'ere), og så er det bare slut prut med al det sjove. 

Så det er om at nyde det - sådan et år kan gå alt for hurtigt. 2012 gik i hvert fald drønende stærkt - en lille tyk baby ved min side er beviset; sidste jul havde vi lige været til nakkefoldsscanning og nu er han knap et halvt år gammel, og jeg synes lige at vi fik den ældste (som snart fylder tre). 

Julen blev fejret på ganske traditionel vis (på nær to syge børn, men har en fornemmelse af, at det vist også er en tradition i børnefamilier) og der blev givet og modtaget en masse dejlige gaver. Jeg ville egentlig gerne have lavet flere gaver selv, men denne her jul var min lille niece mit eneste offer: Hun fik en sweater og den hæklede dukke med matchende sweater samt et bundt cupcakes- hun havde ønsket sig ting til sit legekøkken. Jeg er efterhånden så ferm til cupcake-hækling, at jeg ikke længere følger opskrift, men blot hækler derudaf og gør dem højere/lavere/breddere/smallere alt efter hvad jeg synes. Sweateren er strikket med inspiration fra denne her opskrift fra Pickles. Det er dog kun mønsteret jeg har brugt, og så regnet lidt om, for jeg havde købt garnet, inden jeg fandt en opskrift til det, så min sweater er strikket på tykkere pinde. Jeg måtte bare have det der karryfarvede alpacagarn, og min lille niece ser så halvfjerdser-fin ud i den :)

Nu står hun her...

Og spejder næsten nøgen ud i decembermørket, mens hun venter på, at hendes skaber får strikket hende en sweater magen til den, hun har strikket til den kommende dukkemors.

Jeg blev færdig med denne lille rødhårede skønhed, så hun kan ligge under træet til min skønne niece på snart to år. Jovist det ene ben er længere end det andet, det modsatte ben er derimod tykkere - men sådan er det jo med hjemmelavede ting; på trods af præcis samme antal masker osv., så har det sit eget liv nogle gange. Også hende her den bredhoftede, bløde dame. Når jeg har renskrevet opskriften kommer den op på bloggen - og I slipper nok heller ikke for et billede af hende med tøj på en af de næste par dage.

Hvem der?....

Planen er en dukke uden syninger - altså hæklet i næææææsten et stykke. Jeg er ved at skrive opskriften ned undervejs, så når hun engang er færdig, så kommer den - og så må I virkelig bære over med mig, for det er første gang jeg prøver at skrive en hækleopskrift ned... Så jeg håber at den bliver forståelig.

Er spændt på, hvad hun er for én hende den stadig kropsløse. Indtil videre har hun silkebløde kinder, men et hoved fyldt med uld. Hvad skal det dog ikke ende med.

let them eat cake...

Og denne her kage er ganske kaloriefri...

Skal dog ikke kunne sige om det vil sætte sig på sidebenene, hvis man rent faktisk indtager de ca. 30 g. bomuldsgarn, der er gået til denne lille lækkerbidsken.

Ja - jeg lærte mig selv at hækle i lørdags, med hjælp fra disse videoer fra Garnstudio/drops. Jeg var kørt lidt træt i strikkeriet - selvom jeg har to ikke-færdiggjorte projekter liggende, men skal lige tage mig sammen. Og så er internettet jo guld værd, når man ikke lige har en hækle-kyndig kvinde ved sin side; man bruger da bare google. De ledte mig frem til de ovenstående videoer og med lidt øvelse var jeg i gang, og kagen er mit første hæklede projekt. Siden er endnu en kage kommet til - et eller andet skal man jo lave, mens de er så lang tid om at opklare den der forbrydelse på DR, og en hæklet cupcake passer lige til et afsnit;) Opskriften på de hæklede lækkerier er henten på bloggen Lille Hottentott. Og ja - hendes muffin er væsentligt finere end min første, men jeg lover jer, at jeg allerede er kommet efter det og har nu kastet mig over at hækle "amigurumi"; altså hæklede dyr (som åbenbart hedder det der mystiske japanske ord i hækleverdenen - mere om det i et andet indlæg) :) Ældstebarnet tog godt imod den lille kage, der allerede er blevet bagt flere gange i Brio-ovnen, 

Nu vil jeg kaste mig tilbage i virkeligheden, der i dag består af tilstanden som alene-mor til 2,5-årig trodsbanan, en snottet 4 måneders, Lille Nørd og en skudefuld pasta med kødsovs. Og en masse dybe indåndinger.

At sy patter på en ko...

Er slet ikke så nemt, som man måske kunne forestille sig. Således har stakkels Maren her måtte gå pat-løs i en hel uge fordi hendes mor ikke kunne få syet et ordentligt yver til hende! Og det er altså ikke mig, der kalder det for "patter", men den bog, hvor mønsteret til hende er hentet...

Det yver har voldt mig megen smerte og banderi - det er så småt og nørklet og helt umuligt, men efter 3-4 forsøg fik Maren endelig påmonteret samme.

Og nu står hun så her i mit vindue, mens jeg overvejer om hun skal videre, eller om hun skal bo hos mig... Hun er syet af en gammel dækserviet med 70'er-print, som jeg har fundet i genbrugen. 

Kender du det?

Når mor tror far har, og far tror mor har?... Har hvad? Ja har sønnike...

Måske er jeg bare blevet mindre sart i forbindelse med, at jeg er blevet mor. Det er som om ens forhold til lort, pis, snot og bræk (nå ja, men det er jo altså det, det er) bliver en smule mere afslappet. I dag sker der det, at farmand er i det ene rum, og mor er gået kold til Bamse og Kylling i det andet... Søn ser sit snit til at gå på eventyr. Pludselig kalder far; "Er Harald hos dig?", mig: "Hva'?", far: "JA- er du ude på toilettet?!".. Nej, det var jeg ikke, men det var søn...

Bidemærker hele brættet rundt og en kumme fyldt med papir, badedyr og andre dimser klonen havde kastet deri. Far reagerer kraftigt: Det var sgu' for klamt! Mor: Nå ja, det er jo bare et toilet - det er jo dét små børn gør. Forestil dig derefter en far, der lige skal gøre op med sig selv, hvem der så er klammest: Sønnen, der har slikket på brættet, eller moderen, der synes det er i orden...

Det er selvfølgelig ikke i orden, men sket var jo sket og så var der ikke så meget andet at gøre end at spritte hænder af og næsten bogstavelig talt vaske munden med sæbe...


Derudover  var det i dag tid til at give niecen de bukser, som jeg havde lavet. Jeg havde også syet en lille "rasle-hest" til hende, samt en "retro"-kyse...

Gaverne til lillepigen blev samlet i denne pose, syet af et gammelt pudebetræk, jeg i går fandt id en lokale genbrug

Min genbrug har vist sig en guldgrube af retrostof- i går fik jeg således flere meter stof i form af gamle dækservietter, dynebrtæk osv. for den nette sum af 80 kr... Det er sgu da lige til at have med at gøre!

En ny ven?

Når man har en lille dreng, der går i vuggestue, og man går herhjemme og savner ham imens, kan man passende bruge tiden på at lave noget til ham.

En kat måske?

Harald elsker katte- og det gør hans mor også... Men da både mor og far har allergi er den drøm ligesom knust overhovedet inden, den er startet i den lille fyrs hoved.

Men derfor kan man jo godt få en lille kat...

Måske en lille blå én?

Den anden dag fandt jeg en bog fra 1996 på biblioteket, der hedder "Dyre-Sybogen" af Karin Neuschütz. Jeg fik straks lyst til at sy små tøjdyr til min lille dreng... Det første dyr skulle være en kat. Dyrene i bogen er syet efter Waldorf-principperne, der tilstræber et så naturtro udtryk som mulig, både hvad angår form, materialer og karakter...

Hmm... Jeg valgte så at katten skulle være blå og have kæmpe øjne - det går vist lidt imod dé principper, men sød blev den alligevel haha :)

Katten er syet i blå babyfløjl, øjnene af et par stofrester og snude/mund er broderet på. Næste gang vil jeg sy dyrene på maskine, selvom det hurtigt kan blive noget nørkleri, når de ikke er større. Jeg forestiller dog at man blot kan forstørre mønsteret og dermed får en rigtig "bamse" ud af det. Men ja -maskine næste gang, så der ikke står uld ud af ørerne på katten, fordi jeg ikke får syet tæt nok i hånden. Men af en prototype at være, synes jeg den er vældig sød, og det samme syntes Harald:

 Den blev lidt skeløjet, men det er en af de hyggelige ting ved at sy dyr eller dukker; At de først viser deres rigtige ansigt, når man er ved at være færdige med dem. jeg kunne ikke lade være med at tillægge den lille kat et par karaktertræk, da jeg sad og syede den. Det er jo ikke op til mig om den skal smile eller ej - et enkelt lille vrid med nålen adskiller mut mis fra lalleglad baggårdskat.

Da lille mis var færdig, blev den placeret på et par bøger i vindueskarmen, så den kunne stå der, og holde øje med, hvornår Harald kom fra vuggestue...