En ny ven?

Når man har en lille dreng, der går i vuggestue, og man går herhjemme og savner ham imens, kan man passende bruge tiden på at lave noget til ham.

En kat måske?

Harald elsker katte- og det gør hans mor også... Men da både mor og far har allergi er den drøm ligesom knust overhovedet inden, den er startet i den lille fyrs hoved.

Men derfor kan man jo godt få en lille kat...

Måske en lille blå én?

Den anden dag fandt jeg en bog fra 1996 på biblioteket, der hedder "Dyre-Sybogen" af Karin Neuschütz. Jeg fik straks lyst til at sy små tøjdyr til min lille dreng... Det første dyr skulle være en kat. Dyrene i bogen er syet efter Waldorf-principperne, der tilstræber et så naturtro udtryk som mulig, både hvad angår form, materialer og karakter...

Hmm... Jeg valgte så at katten skulle være blå og have kæmpe øjne - det går vist lidt imod dé principper, men sød blev den alligevel haha :)

Katten er syet i blå babyfløjl, øjnene af et par stofrester og snude/mund er broderet på. Næste gang vil jeg sy dyrene på maskine, selvom det hurtigt kan blive noget nørkleri, når de ikke er større. Jeg forestiller dog at man blot kan forstørre mønsteret og dermed får en rigtig "bamse" ud af det. Men ja -maskine næste gang, så der ikke står uld ud af ørerne på katten, fordi jeg ikke får syet tæt nok i hånden. Men af en prototype at være, synes jeg den er vældig sød, og det samme syntes Harald:

 Den blev lidt skeløjet, men det er en af de hyggelige ting ved at sy dyr eller dukker; At de først viser deres rigtige ansigt, når man er ved at være færdige med dem. jeg kunne ikke lade være med at tillægge den lille kat et par karaktertræk, da jeg sad og syede den. Det er jo ikke op til mig om den skal smile eller ej - et enkelt lille vrid med nålen adskiller mut mis fra lalleglad baggårdskat.

Da lille mis var færdig, blev den placeret på et par bøger i vindueskarmen, så den kunne stå der, og holde øje med, hvornår Harald kom fra vuggestue...