Gratis yoga i København hele sommeren

5/23/2014

Gratis yoga i København hele sommeren

Jaja, danskerne snakker altid om vejret, men hold nu op hvor er det da også bare helt vildt overhamrende skideskæppeskønt i disse dage!!!
Det giver jo et lille håb om, at det også er rigtig godt om et par uger, hvor jeg  sammen med en veninde har arrangeret gratis yoga i Fælledparken i København.

Ja- du læste rigtigt! Gratis :) Jeg er praktisk gris på arrangementet, mens min dygtige veninde Susanne er yogadamen. Vi har ansøgt Københavns Kommune om tilladelse og vi har fået sponsoreret højtalere så alle der måtte komme kan råbes op. Indtil videre er der over 100, der har meldt sig til arrangementets på den første dag, og det er langt flere end vi overhovedet havde turde håbe på, da vi en dag i marts begyndte planlægningen af eventet.

Vi har sendt pressemeddelser og sponsorbreve ud, og vi håber at nogen vil donere lidt vand eller frugt til de glade deltagere - men nu må vi se:) Ellers hvis du kommer, så kan du jo tage din egen vand med :)

Min gode veninde Susanne Lidang underviser i Hatha Yoga med et twist af flow, leg og højt humør! "Yoga er for alle – det er kropsbevidsthed, styrke og smidighed i krop og sind - ligesom det er en måde at være i livet på, hvor vi er nærværende, fulde af kærlighed og kan udfolde vores potentiale, frit og fuldt", siger hun. Hos Susanne er der intet hokus pokus over yoga; her kan alle være med.
Så kom og lav yoga, som gør dig stærk og smidig - og glad i krop og sjæl! Og tag en ven under armen - eller hele familien!
Det foregår 6 lørdage henover sommeren, d. 14.06, 28.06, 12.07, 26.07, 09.08 og 23.08 fra kl. 10.00 - 11.00.
Det er for ALLE – begyndere som øvede - og ganske gratis. Du skal blot møde op i løstsiddende tøj, evt. med yogamåtte (eller blot brug græsset som underlag), evt. håndklæde og en flaske vand. Kom i god tid. Gerne 10 min. før og undlad at have spist et par timer inden.
Det foregår i Fælledparken omkring Pavillonen. Fra gang til gang vil der være frivillige yogaentusiaster, som kan hjælpe med at instruere og rette til.
Regner det på dagen eller har det regnet hele natten, så græsset er vådt, aflyses det. Arrangementet annonceres bl.a. på:

https://www.facebook.com/outdooryogakbh samt på Susanne Lidangs Facebook-side: 'Susanne Lidang Yoga'.

Og I skal heller ikke snydes for et billede af den smukke og seje og inspirerende instruktør (billedet er taget af mig) :)

Så kom kom kom! Det bliver skønt og sommerligt og fedt!

1 kommentarer:

Klokken 5/23/2014 , Blogger Unknown sagde ...

Ej det kunne da være jeg skulle joine!

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start