En hurtig-strikket-en

Jeg har strikket en lille forårssag til min niece Clara. Den er strikket uden en opskrift, men inspirationen til udtagningerne er fra den her, som jeg strikkede til mig selv i januar - jeg er vild med de udtagninger og mønsteret, det giver på ærmet. Claras er strikket i en grovere garntype, 100% uld, og på tykkere pinde (4,5) og udtagningerne til ærmet starter med det samme, hvor den i voksenudgaven først kommer efter ca. 10 cm. Den er med 3/4-ærmer strikkes oppefra og ned, og overvejer at lave en til og skrive opskriften ned undervejs; den er hurtigt strikket - det tog mig to aftener. 

Jeg fik Clara til at stå model for mig, selvom hun var lidt småsyg - det er hårdt at være tantes cirkusabe;) Bukserne hun har på, var en lille ekstra-gave. De skulle have været mere baggy, men glemte at lægge til til elastikkanten, da jeg klippede, så de sidder lidt tættere end meningen var ;)

Garnet er forresten købt i Netto, en dag da de havde sat det ned til 5 kr. pr. nøgle, så den her sweater har kostet 15 kr. at lave; det er der vist ingen, der kan klage over. Synes det er flot med det blånistrede i den råhvide, og flere gange undervejs var der små halmstrå i; det er sgu da autentisk! ;)

Og nyd så lige det bedårende hår den lille trold har - kan ikke lade være med at stikke fingrene i det, hver gang hun går forbi mig. 

Retro forårsjakke

For to år siden ventede vi i spænding på, at vores lille niece skulle komme til verden. Vi var dog ikke vildt utålmodige endnu, for min svigerinde havde stadig lidt over en uge til termin, og som førstegangsfødende kunne der jo godt gå et par uger endnu. Lørdag d. 26. februar er der dansk melodi grandprix. Vi trakterer med alt for meget at fylde indenbords, mens den højgravide joker med at spise baby i maven ud. A Friend in London vinder med sangen "New Tomorrow". Og jeg skal da lige love for at det blev en "ny i morgen", for morgenen efter klokken lidt over ni, kunne min svigerinde ringe til sin bror (min mand) og fortælle, at vandet var gået - om det var al maden aftenen forinden, der gjorde, at min niece følte det lidt klemt i mavsen eller om det bare var tid, det er stadig en gåde ;) At vi blev involveret i vandafgangen skyldtes, at de netop havde lavet et stort hul i væggen mellem køkken og spisestue; redebygning i højeste potens, og nu var hullet ligesom stadig bare et hul på ca. 1,5 x 2 meter og ikke helt den åbning mellem køkken og spisestue, som det skulle nå at blive inden baby kom til verden. Så vi rykkede alle ud; kommende morbror, tante og fætter og kommende moster og mormor og morfar tog turen til deres hjem, og mens svigerinde og svoger kørte frem og tilbage til fødegangen for at blive tjekket, så lavede mændene "hul" og kvinderne tørrede gipsstøv af... Cirka 12 timer efter, at min svigerinde ringede, kommer min lille niece Clara til verden. Den dag hun blev født glemmer vi ikke :)

Nu bliver hun to år på onsdag. I går fejrede vi hende med boller, lagkage og mange gaver. Tænk at hun allerede er to år. Hun er en smuk lille pige og en bestemt lille dame, og kan godt være lidt sky, men når hun lige får lov at tø op er der masser af fjol og smil i hende - hende og fætteren på knap tre havde i hvert fald en dejlig fest i går med masser af ballade i øjnene det meste af tiden og et konstant "Haaalaaa" (Harald) råbt af Clara efter vores ældste gut. Jeg ser hende alt for sjældent og hun har bare lært så mange ord og står der med rottehaller og er fuld af spilopper. Tænk hvor meget man når på to år.  Jeg bliver altid lidt smånostalgisk ved børnefødselsdage - særligt når det er hos børn jeg holder af. Bare vent til min egen fylder tre i næste måned; der får jeg sikkert ikke engang skrevet et indlæg fordi tastaturet kortslutter i sentimentale tårer. Det er bare så stort at få lov til at følge sådan et lille liv.

Nå, men en gave skulle den dejlige kusine/niece jo også have. Vi købte fingermaling og ting til det, og så syede jeg også en jakke. Elsebeth Gynther har ikke levet forgæves, og som så mange andre, så har jeg efterhånden syet en del efter hendes mønstre. De er nemme, sidder godt og er nemme at "pimpe" selv. Derudover er jeg også lidt en retro-freak, så jeg kan godt lide hendes snit. Jakken herunder har jeg syet nogle stykker af; blandt andet har ældsten en både en forårs- og en vinterjakke lavet ud fra næsten samme mønster. Jeg regner med at sy forårsjakker til begge drenge i det også. Det er første projekt på den nye symaskine, og jeg må sige, at jeg er tilfreds; de ting, der ikke er blevet gode er i hvert fald ikke maskinens skyld - f.eks. synes jeg, at det er blevet lidt kluntet ved ærmekanterne, men ikke noget man lægger mærke til; der skulle den dovne (og tidspressede) tante nok have fundet nål og tråd frem og syet det i hånden... 

Men ellers er jeg tilfreds. Jakken er i to lag ren bomuld med foer imellem. Der er tittebånd hele vejen rundt - for sådan en trykfod har min nye maskine nemlig ;) Det fine mønstrede stof med duerne og hjerterne er en dækkeserviet, jeg har fundet i en genbrug. Straks jeg så den vidste jeg bare, at den måtte på et eller andet. Tit føler jeg mig mere inspireret til at lave tidligere ting om og se deres detaljer, end af at gå ind i en stofbutik, hvor jeg slet ikke kan overskue udvalget. Så ja, lomme og ryg er af dækkeserviet og foret har tidligere tjent som dug (og jo, jeg vasker det selvfølgelig inden;)).

Gaven blev afleveret i en pose lavet i samme stof som foret. Harald afleverede gaven med ordene "der er en jakke i den her"; og det var der jo sådan set også;)

Så kære kusine/niece Clara - tillykke med fødselsdagen din dejlige lille frø :)

Man har et standpunkt... Om kraver og mode

Så sent som i sidste uge sad jeg og snakkede om mærkelig mode med min svigermor. Vi genkaldte os billeder fra starten af halvfemserne, hvor små piger, hvis de skulle være fine, blev iklædt kraver og strømper med blonder. Jeg kan i hvert fald huske flere lejligheder, hvor jeg blev pyntet med begge. Jeg har egentlig altid siden tænkt, at det godt nok var en spøjs mode med den krave- jojo, mange modeting er kommet og gået, hvor man har stået lidt uforstående og tænkt "hvad handler det der om?" - plateausko, kassebukser, frynser osv. osv. Men der handler det om, at det blot er en allerede eksisterende ting - et par bukser - der er blevet tilføjet lidt ekstra vidde eller en sko, der bare har fået højere sål. Der kom kraven ligesom ind og var ret meget sig selv fra start af - den sad nemlig ikke fast på kjolerne, den blev tilføjet efter; en slags kvindeligt slips; altså, mærkelig ting uden nogen umiddelbar egenskab (som at holde varmen på benene eller fødderne).

Sådan er det selvfølgelig med mange pyntegenstande - de har ikke anden effekt end at pynte. Når jeg ser på barndomsbilleder af mig selv med blondekrave, kan man så diskutere, hvorvidt de så gjorde det - pyntede altså. Men igen; sådan var moden, og det var pænt dengang, så på den måde kan man ikke dømme det her 20-25 år efter.

Dengang var kraverne lavet af noget blondeagtigt bomuldsstof - de var syede. Efter et par ture rundt i blogland er jeg dog flere gange stødt på en anden slags krave - nemlig de hæklede. Efter at have hæklet en del dyr, mad, nøgleringe og andet småtteri fik jeg derfor lyst til at give mig i kast med sådan en krave. Først skulle jeg dog bruge et offer. Det tog dog ikke lang tid at ud se mig yngstens gudmor som et passende et af slagsen. Hun er det eneste voksne menneske, jeg kender, der umiddelbart ville iklæde sig en sådan beklædningsgenstand.

Men mens jeg hæklede, ja, så voksede krave-ideen faktisk på mig. Jeg var i hvert fald overordentligt tilfreds med resultatet, og da gudmor i dag modtog pakken, blev hun meget glad og tog den på med det samme... Selv var jeg lidt ærgerlig over at måtte give den væk - på den anden side er jeg ikke sikker på, at jeg ville komme til at gå frygteligt meget med den. Straks efter at have hæklet den første, gik jeg igang med den næste. Den er blevet i str. 6. mdr., og er til en pige fra yngstens mødregruppe, hvis mor skal starte en kjolebutik med vintagekjoler op- så mon ikke sådan en lille pige kan bruge lidt vintageinspireret pynt?...

De er superhurtige at hækle - jeg hæklede begge kraver i går. Jeg gjorde voksenkraven sort - det synes jeg gjorde den mere rå og anvendelig.

De er hæklet efter den her opskrift. På babykraven er jeg stoppet efter 3. række, da jeg ellers syntes at den blev for bred.

Fra nu af kan ingen småpiger i omgangskredsen vide sig sikre - der er kraver på vej til alle; de er så hyggelige at lave, og jeg må tage mine ord i mig igen; Jeg forstår nu kravemoden, de små pige ser så søde ud med dem på.

En lille vest

Har for kort tid siden ramt en postkasses bund her på Nørrebro. Nu vil den i løbet af natten blive fragtet fra en postkasse på Tagensvej til et postkontor et sted i byen. Der vil den blive lagt ved siden af regninger, hilsener og pakker, der skal samme vej. Sammen vil de hoppe i en taske på en cykel og måske i starten ligge lidt tæt, indtil de første er stået af. Mens København vågner vil den ligge trygt og godt og blive fragtet byen rundt, for til sidst at kunne slå sine øjne op på Amager, hvor den skal lune en lille pige, nemlig den søde Saga, som er knap 8 mdr. gammel. 

Den er strikket uden opskrift på pind 3,5 med to tråde højlandsuld fra garnudsalg.dk... Der er selvfølgelig også kommet et lille mærke i nakken; jeg synes det er hyggeligt at kunne mærke de ting, som jeg har lavet - det gør den ekstra fin.

Godt nytår - og lidt om julen der gik :)

Bloggen har lige holdt lidt ferie - vi har nemlig "trukket stikket ud" og tilbragt ni dejlige dage på juleferie hos mormor og morfar. Nu er det så på tide at komme op i gear igen efter en alt for kort ferie. Ældsten starter lige på og hårdt med første dag som børnehavebarn. Det er godt nok kun et ryk fra én stue til en anden, da det er en integreret institution, men lidt har vel også ret. Selv starter jeg med en eksamensaflevering her den 2. januar. Den har hængt som en tung sky over hovedet på mig hele ferien. Dette er min 6. vinter på uni, og hver eneste gang har jeg undret mig over, at der er eksamensafleveringer første hverdag efter nytår. Indrømmet - jeg er en deadline-person, når det kommer til sådan noget; Jeg arbejder bedst under pres. Så hvorfor ikke bare lade os aflevere d. 23. december og så kan vi nyde vores ferie? "jamen du kan jo bare have lavet den færdig der"... Ja?.. nej vel?

Nå, men nu er opgaven afleveret og jeg kan sige velkommen til år 2013 med lidt mindre vægt på mine skuldre. Opgaven skal forsvares mundtligt d. 16., og derefter har jeg fri helt indtil starten af efteråret, hvor det sidste slag skal kæmpes med Københavns Universitet: Specialet. Det betyder at 2013 nok er mit sidste år som studerende. Jeg regner med at aflevere speciale i starten af 2014. Jeg har virkelig nydt og nyder, at have fået mine børn nu, mens jeg læser. Jo, engang imellem er ens hoved grød, fordi man ikke får sovet som man burde, og man kan ikke bare sætte sig og læse til sin undervisning, når man føler for det. Det er et større logistisk puslespil at få eksamenslæsning til at gå op med bleskift, amning, putning, sygdom osv. Men op det går det - og når det så er sagt, så er det også det eneste, der kræver planlægning, for derudover har jeg oceaner af tid med de to rødder. Det er jeg meget taknemmelig for; at kunne aflevere sent og hente tidligt, at det ikke er noget problem at blive hjemme fra vuggestue (nu børnehave) hvis man er syg eller bare har brug for en hyggedag osv. Dét er dejligt, og det vil jeg ikke bytte for noget. Men nu tager vi hul på det sidste år, hvor det foregår sådan - jeg regner selvfølgelig med at blive headhuntet direkte til et job, når jeg har afleveret mit speciale (alle ved at arbejdsmarkedet skriger på cand.mag.'ere), og så er det bare slut prut med al det sjove. 

Så det er om at nyde det - sådan et år kan gå alt for hurtigt. 2012 gik i hvert fald drønende stærkt - en lille tyk baby ved min side er beviset; sidste jul havde vi lige været til nakkefoldsscanning og nu er han knap et halvt år gammel, og jeg synes lige at vi fik den ældste (som snart fylder tre). 

Julen blev fejret på ganske traditionel vis (på nær to syge børn, men har en fornemmelse af, at det vist også er en tradition i børnefamilier) og der blev givet og modtaget en masse dejlige gaver. Jeg ville egentlig gerne have lavet flere gaver selv, men denne her jul var min lille niece mit eneste offer: Hun fik en sweater og den hæklede dukke med matchende sweater samt et bundt cupcakes- hun havde ønsket sig ting til sit legekøkken. Jeg er efterhånden så ferm til cupcake-hækling, at jeg ikke længere følger opskrift, men blot hækler derudaf og gør dem højere/lavere/breddere/smallere alt efter hvad jeg synes. Sweateren er strikket med inspiration fra denne her opskrift fra Pickles. Det er dog kun mønsteret jeg har brugt, og så regnet lidt om, for jeg havde købt garnet, inden jeg fandt en opskrift til det, så min sweater er strikket på tykkere pinde. Jeg måtte bare have det der karryfarvede alpacagarn, og min lille niece ser så halvfjerdser-fin ud i den :)

Jeg kender tre søde piger

Jeg kender tre søde piger på henholdsvis 2,5 år, 3 mdr. og 2,5 mdr. Da jeg den anden dag gik en tur i "lokalområdet" kom jeg forbi denne butik Husflid. Det er en butik på Østerbro, der sælger ægte retrostoffer fra 60'erne og 70'erne og har i det hele taget bare rigtig meget fedt. jeg falder faktisk bogstavelig talt i svimer. Jeg kan bruge uendelig lang tid derinde- og så har de samtidig et værksted, hvor de sidder og laver ting og sager af alt det fantastiske stof- nuuuuj jeg er stangmisundelig, tænk at have sådan en butik :) Nå men lige meget hvad - jeg fik 3 metre.  ægte 70'er-blomstret gardin (tror jeg det har været) for en flad 50'er, og tre meter passer lige til tre kjoler til søde sommerpiger :)

Det blev til disse tre

Denne kjole er til min dejlige niece Clara. Kjolen er ikke så lang, da Clara kun er 3 mdr., og kjole til sådan en lille størrelse ender alligevel med at kravle op på ryggen når hun ligger på den, så den burde kun lige gå ned og dække bleen :)

Denne kjole er til Claras lille veninde Lærke på 2,5 måned. Sådan nogle små størrelser har jo en lidt mærkelig pasform, så derfor er der her sat bindebånd ind for at markere en eller anden form ligesom der er elastik på Claras.

Denne her kjole er til Lærkes storesøster Linn på 2, 5 år (faktisk vist nok et par måneder ældre). Den er lavet i str. 3 år efter et grundmønster fra Elsebeth Gynthers "Nyt Børnetøj 0-4 år", mens udskæring, lukning og detaljer er "selvdesign". Jeg ser desværre ikke den lille Linn så tit, så det er svært at bedømme om størrelsen er rigtig, umiddelbart synes jeg den virker meget stor, men jeg har også kun en 14 mdr. gammel dreng at sammenligne med, og de vokser jo også lidt i det 1½ år der går før de er 2,5.. Så mon ikke det kommer til at passe meget godt?... Det håber jeg. Nu har søstrene i hvert fald ens sommerkjoler.

Disse bukser er også til niecen- Forret er det samme som i Linns kjole ovenover og stammer fra en dug med med  blomster.

Så nu skal de bare skippes af sted til aftagerne så de kan blive brugt i sommervejret :)

Tiden der blev væk.. og en pizza

Pludselig var tiden bare gået: En helt måned siden jeg lavede sidste indlæg. Ak - det blev forår og computeren blev glemt. Ikke fordi jeg ikke har været produktiv- jeg har bare "glemt" at dele med nettet...

Det er egentlig utroligt så meget, at foråret gør for ens humør. Alt bliver bare straks mere overskueligt og for at sige det lige ud: Pisse fedt!

Lidt strik er det dog blevet til i forårsvarmen. Et "påskeæg" til niecen strikket i bambusgarn- så fik man prøvet det (det er ½ bambus ½ bomuld)... Sønnike har fået en i samme garn (dog i en anden farve det er klart)... Jeg strikker ikke efter opskrift, for dem kan jeg alligevel ikke forstå, så det meste, jeg strikker, strikkes i "fri hånd". Kanterne er hæklet på.

Derudover vil jeg lige dele en lille opskrift med jer. I søndags var jeg "single"- manden var ude og ungen kom på hovedet i seng uden aftensmad- han var en meget træt lille dreng efter en hel dag i solen. Vi havde været på påskeferie i fem dage, så køleskabet var ikke ligefrem fyldt, men aftensmad skulle jeg jo have. Og så er det godt, at en af mine absolutte livretter er noget man næsten altid har ting liggende i gemmerne til, så man kan lave; Kartoffelpizza.

En kartoffelpizza består af utrolig få ingredienser, og derfor er det vigtigt, at man følger ganske enkle regler: Ovnen skal være meget varm, kartoflerne skal være papirstynde og bunden skal være rullet så tyndt ud som du overhovedet kan. Hvis man ikke sørger for det, så kan man ligeså godt lade være, for så bliver resultatet dødssygt.

Jeg følger ikke en opskrift da denne ret efterhånden "ligger i hænderne", så angivelserne er ca.
Til denne pizza lavede jeg først en dej af 25 g. gær, 3 dl vand, 1 spsk. olivenolie, en tsk. salt og omkring 300-400 g. mel (tror jeg). Halvt durum/halvt almindeligt hvedemel... Lav dejen og lad den hæve en times tid.

Imens dejen hæver, tag da to almindelige kartofler, skræl dem, skær dem så tyndt du overhovedet kan  (eller endnu bedre hvis du har et mandolinjern) og læg dem i saltvand (½ liter med en tsk salt i) i et kvarters tid. Tag dem op og skyl kartoflerne indtil vandet er nogenlunde klart. Du skyller dermed det meste af stivelsen væk fra kartoflerne så de bliver sprøde i ovnen og ikke bare smattede. Læg dem på et stykke køkkenrulle så det sidste vand bliver suget væk.

Giv ovnen fuld gadaffi på så meget den kan trække ( ca. 250 grader). Læg to bageplader oven på hinanden og sæt dem ind i ovnen mens den varmer.

Når du skal rulle dejen ud så slå den ned og lad den lige sunde sig lidt først, ellers er det svært at rulle den helt tyndt. Rul dejen så tynd ud som du kan og læg den over på et stygge bagepapir.

Pensl dejen med en spsk olivenolie og læg derefter kartoffelskiverne på. Jeg havde noget røget lufttørret skinke liggende som også røg på, men man kan også putte f.eks. gedeost eller gorgonzola på. Man kan også erstatte halvdelen af kartofler med tynde skiver aubergine (husk dog at slate dem først for at trække væden ud).

Drys godt med salt, peber og ikke mindst: rosmarin! Træk pizzaen over på de varme bageplader og smæk den i ovnen og bag :) Hold godt oje med den så den ikke pludselig får for meget, den skal have omkring 8 minutter... alt efter hvor varm din ovn er, hvor tyk din bund er osv. ;) så hold øje...

Det smager mums!

Savlegøj kræver savletøj...

Ja nu er det jo ikke engang savl men gylp den lille niece  er storleverandør af. Jeg må dog alligevel tilstå at "savlesmæk" lyder pænere end "gylpesmæk", så den bevarer sit oprindelige navn på trods af ændring i anvendelse.

Savlesmække er taknemmelige at sy - det går stærkt, når man lige har lavet den første og man kan bruge stofrester og en masse forskellige farver, fordi det er så lille en beklædningsgenstand, at babyen der bærer den ikke kommer til at ligne et juletræ på trods af, at der er knald på.

Jeg havde jo som bekendt allerede syet én til niecen, men da både mand og søn snorksov i formiddags, og vi senere skulle på besøg hos netop niecen, tænkte jeg, at jeg da ligeså godt kunne bruge tiden på at lave et par stykker mere.

 Denne dug har, som den opmærksomme læser vil se, nu været brugt til flere ting - men synes bare, at de orange blomster gør det rigtig godt.

Sådan bliver hjørnet af en gammel dug lige pludselig til et hipt halstørklæde til en lille bebs

En blomstret dækserviet fundet i genbrug har her ladet livet til fordel for retro-moden

Kender du det?

Når mor tror far har, og far tror mor har?... Har hvad? Ja har sønnike...

Måske er jeg bare blevet mindre sart i forbindelse med, at jeg er blevet mor. Det er som om ens forhold til lort, pis, snot og bræk (nå ja, men det er jo altså det, det er) bliver en smule mere afslappet. I dag sker der det, at farmand er i det ene rum, og mor er gået kold til Bamse og Kylling i det andet... Søn ser sit snit til at gå på eventyr. Pludselig kalder far; "Er Harald hos dig?", mig: "Hva'?", far: "JA- er du ude på toilettet?!".. Nej, det var jeg ikke, men det var søn...

Bidemærker hele brættet rundt og en kumme fyldt med papir, badedyr og andre dimser klonen havde kastet deri. Far reagerer kraftigt: Det var sgu' for klamt! Mor: Nå ja, det er jo bare et toilet - det er jo dét små børn gør. Forestil dig derefter en far, der lige skal gøre op med sig selv, hvem der så er klammest: Sønnen, der har slikket på brættet, eller moderen, der synes det er i orden...

Det er selvfølgelig ikke i orden, men sket var jo sket og så var der ikke så meget andet at gøre end at spritte hænder af og næsten bogstavelig talt vaske munden med sæbe...


Derudover  var det i dag tid til at give niecen de bukser, som jeg havde lavet. Jeg havde også syet en lille "rasle-hest" til hende, samt en "retro"-kyse...

Gaverne til lillepigen blev samlet i denne pose, syet af et gammelt pudebetræk, jeg i går fandt id en lokale genbrug

Min genbrug har vist sig en guldgrube af retrostof- i går fik jeg således flere meter stof i form af gamle dækservietter, dynebrtæk osv. for den nette sum af 80 kr... Det er sgu da lige til at have med at gøre!

Fire titler i året der gik- og bukser til en lille ny

I det år der er gået siden sidste år d. 6. marts har jeg fået fire nye titler, som jeg er meget glad for - her i tilfældig rækkefølge:

1. Kone til min mand, vi kan faktisk fejre 1 års bryllupsdag i dag - og vejret var ligeså smukt samme dato sidste år

2. Bachelor i mit fag fra uni

3. Mor til min søn

og siden sidste weekend nu også

4. Tante til en lille niece - en lille Clara (som i dag kan fejre 1 uges fødselsdag).

Hun er en fin lille sag min nye niece, og tøj på kroppen skal hun da også have. Noget babyfløjl jeg havde tilovers og en stribet stofrest blev i aftes forvandlet til disse bukser til den lille pige. Jeg lavede buksebenene lidt bredere forneden end mønsteret, og lavede derefter kanten forneden med en lille knap (blot til pynt) for at bukserne fik "balloneffekt" - det synes jeg ser så fint ud.

Små er de godt nok, men mon ikke hun kan passe dem? Nu kan hun i hvert fald gå foråret i møde i forårsgrøn :)

Godt forår derude til alle!