Bløde eftermiddagsbrød

Herhjemme har jeg tre mænd, der rigtig godt kan lide det der "Pägen-brød" som er firkantet og har huller i- det er sødt og blødt og holder sig frisk længe, kan spises uden noget til fordi de er så bløde og det er en god "lille unge på 1,5-år-splitter-alting-ad"-spise, da det ikke krummer så meget. Da jeg var barn husker jeg noget lignede der var rundt men ellers smagte lige sådan, og som havde sådan en elg udenpå pakken. Jeg har googlet lidt og kan se, at det jeg kan huske er det der hedder "vetekaka" fra Polarbröd. Jeg husker det fra skiferier og lignende i det svenske og norske.

Så i dag tænkte jeg - hvis de mænd der er så vilde med det, så må jeg da prøve at lave det selv! Og efter lidt søgen rundt på svenske og norske blogs, har jeg endelig fået sjusset mig frem til nogle helt perfekte små brød. De er knap så søde som dem, man kan købe, men det er jo en temperamentssag, og man kan selvfølgelig bare skrue op for sødemængden. Derudover er har jeg brugt halvt groft mel, bare for at der er lidt mere gods i dem. Men de blev helt perfekte alligevel :)

Jeg har lavet dem på min røremaskine, og der skal dejen køre i en 10-15 minutter. Man kan godt lave dem uden en røremaskine, men så skal man selvfølgelig håndælte ret længe...

Du skal bruge (ca. 25 stk.):

2,5 dl havregryn

6 dl fuldkornshvedemel, grahamsmel, fuldkornsspelt, emmer eller lign. evt. rug

7 dl hvedemel

1/4 pk gær

1,5 tsk salt

2 spsk sirup

7 dl mælk

½ dl olie

Start med et blende havregrynene - enten i en minihakker eller i en foodprocessor, så det bliver til fint havregrynsmel. Bland derefter alle de tørre ingredienser sammen og smuldrer gæren ud i til det er helt opløst i alt melet. Tilsæt nu sirup, mælk (fingervarmt) og olie og rør dejen på røremaskinen i 10-15 minutter. Den skal være fast men ikke tør.

Dæk med et klæde og lad hæve i 1-1,5 time et lunt sted. 

Hæld dejen ud på et melstrøet bord og del den i 25 små boller. Lad dem lige ligge et par minutter, så er de nemme at rulle ud. Rul ud til flade brød ca. 8-10 cm i diameter og ca. 0,5 cm tykke, læg dem på en bageplade og prik i dem med en strikkepind (har du ikke sådan en går en gaffel nok også;))... 

Lad dem efterhæve i ca. 20 minutter og bag dem midt i ovnen ved 220 grader (over- og undervarme) i 8-10 minutter (i min ovn var det 9 minutter). Når de er færdige tages de ud og køler af med et viskestykke over sig, så dampen gør dem bløde :) De kan godt være hævet op når de kommer ud, men så presser du dem bare ned (og pas på - det er meget varmt det luft der kommer ud af de små huller, så brug en ske eller en palet eller sådan)

Spis!

Der blev høvlet en hel del af de tre sulte mænd, da de væltede ind ad døren kl. 16.00, så de var bestemt et hit :)

Man kan selvfølgelig eksperimentere med rosiner, kanel osv. i dem.

Dessert

Så blev det endnu en højtid - nytår! Vi skal hjem til et vennepar, og da de har en lille ny baby, har vi taget de to "tunge" poster: Hovedret og dessert. Desserterne lavede jeg i går aftes, da de alle er nogle, der skal have tid til at sætte sig. Lad mig præsentere:

Cheesecake med solbærgele

Chokolademousse med mælkechokolade, hvid chokolade og frysetørrede hindbær

Limefromage med lakrids

Her har jeg portionsanrettet dem alle, da jeg synes det er lidt mere festligt, men det kan også sagtens laves i store forme/skåle og serveres "fra fad". Opskrifterne giver ca. 12 portionsforme. Skulle det serveres uden de andre, rækker hver portion nok til dessert til 4 (da man jo så bare får en større portion). Generelt for alle opskrifter er, at fløden hellere skal piskes lidt for lidt end lidt for meget - husblassen skal nok gøre sit arbejde og hvis fløden er for stiv, bliver desserten for kompakt i stedet for lækker luftig.

 Chokolademousse

Du skal bruge:

100 g mælkechokolade
100 g hvid chokolade
4 æggeblommer
4 æggehvider
2 dl piskefløde

Frysetørrede hindbær

Sådan gør du:

Smelt mælkechokoladen og den hvide chokolade hver for sig. Mens det køler lidt af piskes æggehviderne stive, fløden piskes til en let skum og æggeblommerne piskes let sammen. Tilsæt nu HALVDELEN af æggeblommemassen til mælkechokoladen og rør det sammen, vend derefter halvdelen af den stiftpiskede fløde i og til sidst halvdelen af de piskede æggehvider. Gør det samme med den anden halvdel chokolade+æg+fløde. Hæld det i forme - jeg har hældt det i hver sin side (så godt som det nu lader sig gør) og "marmoreret" det med en tandstik bagefter. Sæt på køl i minimum et par timer og drys med frysetørrede hindbær før servering.

Tip: De frysetørrede hindbær kan også knuses og tilsættes den hvide chokolademasse.
Du kan drysse med chiliflager i stedet for hindbær (!) - eller med lakrids?
Kan også laves med mørk chokolade

Cheesecake med solbærgele

Cheesecaken her har lavet "bomben" på mig, og er på vej op gennem geleen. Det skyldes, at selve "cheesen" ikke har ligget helt tæt til kanten og bare et lille hul i siden er nok til, at geleen kan komme nedenunder og skubbe massen op. Det ændrer intet ved smagen, men det er selvfølgelig pænere, hvis geleen ligger øverst - alene! Det kan dog være svært i helt små portionsforme, som det kan ses;)

Du skal bruge:

100 g digestivekiks
25 g smør

2 blade husblas
200 g flødeost naturel
1 økologisk citron - revet skal og saften heraf
50 g flormelis
1 stang vanille
1 dl creme fraiche
2 dl piskefløde

2 dl solbærsaft (bland en stærk saft af almindelig saftevand)
2 blade husblas

Sådan gør du:

Bund: Start med bunden - knus kiksene meget fint, smelt smørret og bland de to ting godt sammen. Fordel det i bundene og tryk det godt sammen. Stil på køl imens du laver resten.

Creme: Læg husblassen i kold vand. Rør flødeost, citron-ting, flormelis, marven fra vanillen og creme fraichen sammen. Smelt husblassen og rør den i cremen - et tip til at undgå at husblassen laver stivnede tråde i cremen er at hælde en skefuld eller to af cremen over den smeltede husblas og røre rundt, for at temperere den varme husblas inden den kommer i den kolde creme. Pisk fløden til en blød skum og vend den sammen med cremen. Hæld det over dine kiksebunde og stil på køl i en times tid inden du laver geleen.

Gele: Læg husblassen i koldt vand. Varm saften og udblød husblassen heri. Lad den køle af (dog ikke så den stivner). Når den er lun hældes den over den stivnede creme en skefuld af gangen.

Stil på køl i et par timer eller natten over.

Tip:
Man kan sagtens lave geleen af anden saft end solbær - f.eks. jordbær eller hindbær eller en mere eksotisk passions- eller mangeudgave
Prøv andre kiks - f.eks. ingefærkiks eller mariekiks
Prøv at bage bunden i 15 minutter, hvis du laver en stor cheesecake - så kommer der bedre samling på den

Limefromage med lakrids

Du skal bruge:

4 blade husblas
Skal og saft af 6 limefrugter
3 æggeblommer
3 æggehvider
100 g flormelis
1 stang vanille
3 dl piskefløde

rålakridspulver (fås fra f.eks. Urtekram)

Sådan gør du:

Læg husblassen i koldt vand. Riv og pres de 6 limefrugter. Pisk æggehviderne stive med halvdelen af flormelissen og pisk blommerne skummende med den anden halvdel og marven fra vanillen. Pisk fløden stiv. Varm limesaften og udblød husblassen heri. Rør den let afkølede saft sammen med æggeblommerne (se evt. husbladstricket i forrige opskrift), hæld den revne skal i (gem lidt til pynt) og vend det sammen med den stiftpiskede fløde. Vend til sidst æggehviderne i og hæld i forme. Drys med rålakridspulver og stil på køl i minimum 3-4 timer.

Tip:
Kan også laves med andet saft - f.eks. passionsfrugt

Juleguf

Tirsdag havde jeg den ældste hjemme til julehygge. Harald fylder 4 år (?!?!?!?!) om tre måneder, og han har virkelig nået en alder nu, hvor man kan "lave ting" sammen med ham. Han har altid været meget glad for at være med i køkkenet og spørger næsten altid, om han må være med til at lave aftensmad. Tirsdag var det dog ikke mad, men en masse guf, vi skulle lave. Vi havde sådan en hyggelig dag, og med to små hyæner, er det dejligt nogle gange at kunne koncentrere sig om en af gangen - vi kom i rigtig julestemning ham og jeg. Planen for dagen var, at vi skulle lave guf, vi skulle lave julegaver og vi skulle lave gaver til pædagogerne i Haralds børnehave. 

Harald ville meget gerne med på billedet af de brændte mandler, som vi startede med. Harald er ret vild med "brændende mandler", så de var gode at have som snack, mens vi arbejdede.

 Brændte mandler er meget nemt at lave. Jeg bruger 200 g mandler, 2 dl sukker og 1,5 dl vand. Det hele hældes på en pande, hvor det varmes op under omrøring. På et tidspunkt er alt vandet fordampet, og tilbage er en grå sukkermasse - her er det vigtigt at røre, for nu skal sukkeret smelte, og hvis man ikke rører konstant, risikerer man, at det brænder på. Når sukkeret er smeltet og mandlerne er blanke, hældes de over på et stykke bagepapir og skilles ad med et par gafler. Lad dem køle af og spis :)

 Og nej, han har ikke klemt sine fingre - han har bare neglelak på;) Den samme som mig selvfølgelig - en rigtig hyggedag:)

 Udover brændte mandler lavede vi også karameller. Meningen var, at vi både skulle have lavet lakridskarameller og guldkarameller, men den sidste portion karamel vi kogte til guldkaramellerne, fik for længe og blev stenhård. Den har jeg i stedet lavet "daim-rocks" af: Knust karamellen og blandet den med mælkechokolade, som jeg har sat i små toppe.

Lakridskaramellerne blev derimod gode:)

Jeg koger karamel af 5 dl piskefløde, korn fra en vanillestang (jeg lægger også stangen i og tager den op inden karamellen tykner helt), 120 g glukose (der kan også bruges sirup har jeg ladet mig fortælle), 450 g sukker og 50 g. smør. Det hele hældes sammen i en gryde og varmes op. Når det koger skrues der ned, så det stadig bobler men ikke koger over. Rør i det jævnligt. Det skal koge i ca. 30 minutter er min erfaring, men vær over den og hold øje. Jeg har ikke et sukkertermometer, men jeg har læst, at hvis man skal ramme det der "chewy" stadie, så er det ved 122 grader. Jeg laver mine på gefühl - den fühl var så ikke så god på det sidste bundt;) Men ellers er det gået godt. Karamellen er færdig, når den nærmest begynder at slippe siderne på gryden. Er du i tvivl så tag en teske med lidt karamel på og sæt i køleskabet og se, hvordan den reagerer, når den er kølet lidt af.

Lakridskaramellerne har jeg umiddelbart inden karamellen var færdig puttet to spsk rålakridspulver i massen sammen med 1 tsk flagesalt (ja, der står salt - men det skal være flagesalt, ikke fint salt eller groft salt eller sådan). Derefter hældes det over i en form på ca. 20x20 cm foret med bagepapir. Jeg dryssede yderligere et par spsk lakridspulver over, og satte det derefter i køleren, hvor det skal køle hel af. Det tager som minimum 1 time, men den kan uden problemer stå til dagen efter også. Derefter skæres karamellerne ud i ca. 1,5x1 cm stykker. Klip stykker af bagepapir og put karamellerne i. Ellers vil de klistre sammen :)

Til guldkaramellerne er det samme opskrift, men der skal de blot ikke lakridspulver i. Når man har skåret dem ud rulles de til kugler, der igen køler af, hvorefter de overtrækkes med mørk chokolade.

Andre karamelvarianter kan være med lidt chili i, kaffe, pebermynte osv. - kun fantasien sætter grænser der :)

Hvis man tænker, at de der daim-rocks kunne være spændende at lave, så skal man bare koge karamellen lidt længere, til den nærmest skøjter rundt på bunden og har samlet sig helt. Læg den afkølede karamel i en pose med et viskestykke ud over og knus den med en kødhammer og bland så med chokolade - og måske også hakkede skumfiduser? :)

I forhold til gaverne til Haralds pædagoger, så er det bare en flaske vin, et par karameller og et lille kort som tak for i år og for at ønske glædelig jul. Harald dikterede kortene til de fire voksne på hans stue, og de er blevet så søde, at jeg gerne vil dele dem - måske en ide, hvis I derude også plejer at give et "god jul"-kort til "jeres voksne" rundt omkring i institutionsverdenen. Jeg har blot skrevet, hvad Harald sagde, der skulle stå - husk at han kun er knap fire år, så det er altså de ting, der fylder, når man ikke er ældre, og noget af det er nærmest sort snak haha ;)

Borsjtj - og en historie om Rusland

Da jeg var 16 år, i sommerferien mellem 1. og 2. g, tog jeg til Rusland på sprogrejse. Jeg havde russisk som sprog i gymnasiet. Jeg havde både haft fransk og tysk i folkeskolen, så det oplagte valg ville have været at tage det; alternativt spansk, som jo også er et sprog, der tales i store dele af verden. Men nej - jeg valgte russisk. Sammen med to andre. Vi var et hold på tre, der i to år havde russisk sammen. Det var ret intimt, når holdet ikke var større. Sammen med de to andre tog jeg så til Rusland i 2004. Vi gik i skole derovre og boede hos russiske familier. Jeg boede sammen med den ene fra mit hold, som tilfældigvis også var min bedste veninde i gymnasietiden. Vi boede hos Nina og Victor. Nina havde tidligere arbejdet på et børnehjem og drak virkelig meget vodka, og Victor var pensioneret makaronifabriksarbejder; på skulderen havde han tatoveret hammer og segl. Det lyder som en russisk kliche, men sådan var det. Vi boede i en by 400 km fra Moskva, og alt var fremmed; sproget, kulturen... Alt! Vi kom derover efter at have modtaget russikundervisning i et år, og heldigvis kunne vi da lidt høflige fraser og forstå det meste, hvis de snakkede langsomt, for der var ingen i den by 400 km ind i landet fra Moskva, der kunne andet end russisk. Så der stod vi; tre 16-årige hjemmefra i en russisk by, hvor Lenin-statuer stadig stod på mange gadehjørner, hvor man kunne købe øl i 1,5-liters plastflasker med skruelåg, hvor vodka var billigere end vand og blev set som et vidundermiddel mod de fleste skavanker, og hvor der ikke var noget toiletpapir, men der hang en telefonbog, man kunne rive sider af, hvis man absolut trængte (trods alt bedre end hos den tredje fra vores hold, hvor der hang en dejskraber... Den lader vi lige stå lidt). Skulle man i bad skulle man varme vand ved at tænde en flamme fra en lille gasbeholder. Nina instruerede os omhyggeligt i, hvordan det skulle gøres - hvis man var for længe om at tænde flammen, så ville gassen eksplodere. Det var sket engang i deres tidligere lejlighed. Heldigvis overlevede den yngste søn, som var kommet til at tænde ilden for sent. De fik så deres nye lejlighed, men der faldt han ud af vinduet. Det overlevede han ikke, så nu var der gitter for alle vinduer, så deres børnebørn ikke gjorde det samme. Vi var meget omhyggelige med den gas, kan jeg love jer.

Det russiske køkken var ikke umiddelbart noget at skrive hjem om, sådan som vi fik det serveret. Det meste var en underlig, henkogt, halvgrå masse med mere eller mindre bid i, alt efter om det var til morgen- eller aftensmad. Derudover var der kefir (et russisk surmælksprodukt) og dild på alt fra pizza til suppe. Ofte fik man serveret den russiske drik "kvass" til (hvis man da ikke fik vodka). Kvass er en drik, der laves på gæret mørkt brød - jeg tror, man skal være russer for helt at forstå charmen i den drik, men de drak det i hvert fald meget, og på alle gadehjørner stod der kvass-sælgere med store tanke, hvor man kunne komme og fylde en dunk med kvass. Kvass blev desuden brugt som ingrediens i en suppe, vi fik flere gange på vores Ruslandsfærd. Suppen hed okrosjka, og bestod af kvass, agurk og løg og dertil hakkede æg og kartofler i, og så blev den serveret kold. Vi fik den, da vi var med Victor på tur til deres datja. En datja er egentlig bare et sommerhus, men for mange russere, var det under sovjettiden et, de havde lånt af staten, og hvor de kunne dyrke afgrøder. Victor og Nina havde stadig deres datja, og den lå omkring to timers dødskørsel med bus af russisk landevej væk. Vi tog med Victor til datjaen for at fylde op i grøntsagsbeholdningen. Jeg sad ved siden af en fremmed mand uden tænder men med to høns på skødet hele vejen dertil. Ved datjaen lå en lille sø og ude på søen lå en sauna/badstue. Mens Victor fyldte op i de kurve, vi havde med, badede vi og varmede os - Victor prøvede at forklare, hvor rart det var også at slå sig selv med birkegrene inde i saunaen, men lige dén russiske tradition fangede vi aldrig helt. for at vende tilbage til det russiske køkken, så fik vi dog også serveret nogle helt fantastiske blinis, som vist kun en russer kan lave dem. Da vi skulle sige farvel til Nina og Victor, ville vi gerne have et billede af dem - det var også helt i orden, men der gik lige en halv time før de var klar. Da de endelig var klar til vores billeder, havde Nina taget stor hat og fjerboa på og Victor stod i skjorte. De var skønne.

Efter et par uger hos Nina og Victor tog vi videre til Moskva. Her var vi i en uge. Vi boede på et kæmpe hotel, hvor der var havregrød til morgenmad. Da jeg kom hjem efter at have tilbragt en sommerferie i Rusland, ville jeg kun have havregrød til morgenmad i lang tid efter. Man kan vel kalde det en slags Stokholmssyndrom.

Det var en virkelig fantastisk tur, også selvom det måske kan lyde som om, at jeg rynker på næsen; tværtimod, så grinede vi virkelig meget, da vi var af sted. Ikke af Nina og Victor, for de var verdens sødeste mennesker, men blot af den ene groteske situation efter den anden, som en "rig, hvid, ung pige" i Rusland kan komme ud for. Vi var på dybt vand flere gange, men det hele endte altid godt, og alle vi mødte var søde og hjælpsomme; også selvom der også var en del skumle typer med kalashnikoffer langs vejene, og vi fik at vide, at vi ikke måtte have vores ægte pas på os, når vi gik ud men altid en kopi, og det første, der skete, da vi ankom til lufthavnen i Moskva, var, at vores kufferter blev skåret op... Men derudover en vild og fantastisk og lærerig tur til et land, der er kæmpestort og meget fascinerende - det er så ubegribeligt, at det strækker sig helt fra Europa til Asien, og jeg har aldrig set horisonten så langt væk, som da jeg kiggede ud over en russisk mark. Det var enormt.

Jeg tænker tit på turen til Rusland, ikke mindst i går, da jeg gav mig i kast med en rødbedesuppe. Den russiske borsjtj, findes i et utal af varianter; ligeså mange familier der er, lige så mange forskellige måder kan man lave den på. Vi fik den både med revne rødbeder, med hele rødbeder, med rødbeder tilsat umiddelbart inden servering, med rødbeder der var udkogt osv. Af kød fik vi alt fra svin, and og oksekød i. Dog altid med kefir og dild (?!)- her i Danmark ville man nok i stedet vælge persille, hvis den skal drysses med noget. De russiske varianter jeg fik husker jeg som meget syrlige, den her variant er en smule mere afrundet.

Den her opskrift på borsjtj er ikke mere rigtig end så mange andre derude; Som sagt stødte jeg på mange varianter af suppen i løbet af den tid, jeg var der. Nogle bruger løg, andre porrer osv. Jeg har valgt lidt færre rødbeder, end man måske normalt ville gøre, men jeg synes hurtigt at rødbeder kan komme til at smage lidt for meget af jord. Man kan vælge at koge en grundsuppe først, eller blot bruge en boullionterning osv. Tilberedningstiden afhænger af det kød, du bruger; det skal koge længe nok til, at det er helt mørt. Til denne her suppe skal du bruge;

0,5 kg. skåret oksekød; F.eks. udskæring til gullasch
1,5 liter oksefond (brug boullionterninger, hvis du ikke lige har stået og kogt ben for nylig)
3 porrer
3 fed hvidløg
4 store rødbeder
2 store kartofler
1/2 hvidkålshoved
1 spsk. tørret timian (eller frisk i en "dusk")

salt og peber
lidt olie til start
1 tsk dijonsennep
1 tsk honning

Find en stor gryde frem. Skær porrerne i skiver og steg dem i lidt olie, tilsæt kød og oksefond samt timian og hvidløg (hakket). Lad suppen koge i et par timer til dit kød er mørt. Skræl kartofler og rødbeder og skær i tern. Tilsæt til suppen og lad simre i en halv time. Hak hvidkålen og tilsæt den og lad suppen simre yderligere en halvtimes tid. Smag til med salt og peber, sennep og honning og server :) - med creme fraiche, brød og persille (eller dild, hvis du vil;))

Ferie-frapps

Vi holder efterårsferie hos mormor og morfar, og bliver ferieforkælet af min søster på 14, der laver frappuccinoer til os - vi klager ikke! :)

Min lillesøster har givet mig lov til at dele opskriften med jer, hvis I er nogle derude, der mangler et lag vintersul;) Thit siger, at 1 kop er 250 ml.

Karamel-frappuccino

1 kop mælk 

1 kop isterninger

2 spsk. karamelsauce

1/4 kop kaffe

evt. 1. tsk. flormelis

Flødeskum + karamelsauce

Kom alle ingredienser (minus flødeskum og ekstra karamelsauce) i en blender og blend i ca. et minut eller til man ikke kan høre isterningerne blive knust mere. Smag til med sukker, hvis der er brug for det. Hæld den i glas og top med flødeskum og mere karamelsauce :)

Vanilie-frappuccino

1/2 kop mælk

1 kop isterninger

2 tsk. vanillieessens eller sirup

1 dl kaffe

3 spsk vanilieis

evt. vaniliesukker

Flødeskum + karamelsauce

Kom alle ingredienser (minus flødeskum og karamelsauce) i en blender og blend i ca. et minut eller til man ikke kan høre isterningerne blive knust mere. Smag til med sukker, hvis der er brug for det. Hæld den i glas og top med flødeskum og karamelsauce :)

Amerikanske cookies med lakrids og tranebær

Ja.. De er altså gode! Jeg har brugt Kick-lakrids/karamel i dem. Men man kan sikkert også godt bruge andre lakridskarameller :) Og så er de meget nemme at lave... mmmmh

 Du skal bruge:

200 g smør
300 g. brun farin (eller halvt sukker/halvt muscovadosukker)
2 æg
250 g mel
50 g havregryn
1 tsk. bagepulver
1/2 tsk salt

100 g lakridskaramel (her Kick, svarende til 5 stænger)
50 g tørrede tranebær

Pisk smør og sukker sammen til det bliver lyst og luftigt. Tilsæt æg og pisk med. Bland alle de tørre ingredienser og tilsæt til smørmassen. Pisk sammen.
Hak karamellen i små tern og tilsæt med tranebærrene.

Sæt på bageplade med en spiseske (bare som klumper). Bag i ovnen i ti minutter ved 200 grader. Når de er færdige tager du en ske og presser dem flade. De vil stadig se våde ud, men de skal lige køle af for at sætte sig :)

Nam!

Andre smagsvariantioner kunne være mørk chokolade/valnødder, hvid chokolade/blåbær, karamel/hasselnød... Og alt muligt andet :) Vil du have endnu mere spark i lakridsen, så kan man selvfølgelig tilsætte lakridspulver til dejen også, men jeg synes nu, at de her er gode, som de er.

Nu uden kød... nogle gange i hvert fald: Falafelopskrift

I erkendelse af at vi bruger ALT for mange penge på mad, så har min mand og jeg besluttet, at vi er nødt til at skære ned på kødudgiften. Lidt "forhistorie"; Jeg kan rigtig godt lide at lave og handle mad - jeg kunne købe mig fattig i Irma, Torvehallerne og alle de andre delikatessefristelser, der ligger her i København. Derudover har jeg en mand der, indtil en uges tid siden, synes jeg, ret klart har givet udtryk for, at man ikke kan spise aftensmad, uden det indeholder kød. Her er vi nok lidt uenige om, hvor udtalt den holdning har været, men i hvert fald; jeg er den der kokkererer herhjemme, og derfor har det været vigtigt for mig, at min husbond har været med på "planen", hvis der skulle spises mindre kød. Og nu skete der så det (som der altid gør omkring lønudbetaling; enten er man jubellykkelig eller også dybt deprimeret), at min kære selv foreslog det, da vi fik et kig på finanserne i sidste uge. Han var helt oppe på den store klinge og foreslog tre kødfrie dage om ugen. Jeg vil dog ikke sætte mig fast på tre faste dage,men snarere glædes over, at jeg nu har lidt friere hænder til, at lave noget lidt billigere, når det passer ind.

En af de ting som vi dog har spist på trods af udtalt kødglæde er falafel. Vi bor på Nørrebro, hvilket vel egentlig er falafelens højborg her i Danmark, og man kan bestemt få masser af god falafel i diverse butikker - tror der ligger omkring 20 kebabshops fra Nørrebro Station og frem til søerne, så det er muligt at få stillet sulten. Men det er jo så ofte med en del dressing og nas til følge. Så derfor kan jeg godt lide at lave dem selv, når det er til aftensmad herhjemme. Jeg har lavet dem mange gange og efterhånden har jeg fået afpudset min opskrift så den nu virker til perfektion; jeg har faktisk også tilpasset den, så den måske mere minder om en kikærtefrikadeller. Problemet med falafel er nemlig ofte, at de smuldrer, når de bliver stegt - but not these ones! Der er nemlig æg i (skidesmart!).

Man kan vælge at bruge tørrede kikærter, men så skal de ligge i blød noget tid forinden. Jeg bruger dem på dåse - det virker upåklageligt når de alligevel skal blendes og tilsættes en masse krydderi og steges.

Vaskavullas falafel:

2 dåser kikærter

2 løg

3 fed hvidløg

1 bundt persille

2 æg

1 spsk salt

1 teske peber

Blend disse ingredienser sammen til det bliver sådan nogenlunde jævnt (løg og hvidløg skal nok lige hakkes i grove stykker først alt efter hvor sej en blender man har - jeg har som bekendt en Bamix, og den æder det meste). 

Tag derefter 1,5 dl mel og bland med 1 tsk bagepulver. Rør i kikærtemosen. 

Varm ca. 2 dl olie på en pande og sæt 'farsen' på med en teske:) placer med samme afstand som frikadeller eller sådan- de hæver...det skal friturestege lidt så det ser lidt voldsomt ud med olien. 

De skal have ca. 3 min på første side og omkring 2 min på anden side - man kan også vende dem så de bliver trekantede; de skal have en 5-7 min. i alt. 

Og så er de faktisk færdige :)

Det bliver en stor portion, så der er også til fryseren: Varm dem op fra frost i en 200 g varm ovn i sådan en 7-8 min så er de sprøde og gode:) De her er børnevenlige og som sagt lidt fordanskede- man kan også tilsætte spidskommen og chili; førstnævnte giver en mere autentisk falafel smag, men behager ikke undertegnede... Her serveres de med pitabrød og med cremefraichedressing; cremefraiche tilsættes et ordentligt bundt hakket purløg og salt og peber. Samt hvad man nu kan lide at putte i  pita; majs, tomat, agurk, salat, oliven, peberfrugt, avocado osv. osv.

Mormor revisited

Den her salat eller variationer af den har vi spist rigtig meget den her sommer. Inspirationen er den klassiske mormorsalat/dressing.. Jeg er som bekendt stor kålfan, og bare fordi det er sommer, behøver man jo ikke at undvære det, vel? Brug spidskål eller sommerkål nu hvor det er sæson - hvidkål kan også bruges, men det er bare kedeligere i farven ;)

Du skal bruge:

Et kålhoved (alt efter hvor mange I er - er I kun to så det halve)

To grapefrugter

1 dl fløde

salt og peber og lidt sukker

1 dl solsikkekerner

1 spsk sukker

1 tsk salt

Snit kålen fint eller brug et mandolinjern. Skær den ene grapefrugt over og pres saften ud af den ene halvdel. Bland saften med fløden og smag til med salt, peber og sukker. Skær resten af grapefrugten ud i filetter. Vend dressingen i kålen og arranger grapefrugten ovenpå. Rist solsikkekernerne på en pande og hæld sukker og salt på, når de er ristede. Vend rundt til sukkeret er smeltet, lad afkøle lidt og hæld over din salat... 

Namnam!

Mmmmh- kage! Opskrift på macarons

I søndags blev min yngste søster konfirmeret. Det var en stor dag, og jeg var så stolt af min smukke søster hele dagen. Jeg kan huske den dag hun blev født, da jeg jo er væsentligt ældre, og derfor er det bare så vildt, at hun nu stod der og har nået den alder allerede; hun er jo stadig den "lille" søster, men så lille er hun slet ikke mere.

Til en rigtig fest skal der også være et stort kagebord; i hvert fald i vores familie. Traditionen hedder mange små kager. Og derfor bagte jeg 200 macarons til festivitasen! Jeg lærte at bage dem, da vores yngste søn skulle døbes i efteråret. Det krævede en del øvelse at få dem ordentlige og et par plader måtte, inden jeg var tilfreds, lide skraldespandsdøden. Det er jo sådan, at en macaron kun er en "macaron", hvis den er glat i overfladen og har den der lille fod forneden- ellers er det "ikke" en macaron - i hvert fald ikke efter franske standarder. Skulle man ikke kunne fremtrylle disse to ting; glat overflade og fod; så handler det dog udelukkende om udseendet,  smagen er den samme. Men det kan godt betale sig at øve sig, for de er så fine, når de er rigtige:) Jeg anbefaler derfor at læse hele stykket igennem, hvis du kaster dig ud i det,  for her deler jeg lidt tips og tricks:)

Til mine macarons skal du bruge:

3 æggehvider

100 gram sukker

100 gram mandelmel

150 gram flormelis

evt. farve (her anbefaler jeg pastafarver, da de beholder farven, når de bager, modsat frugtfarve)

Pisk æggehvider og sukker sammen til en sej marengs og si derefter flormelis og mandelmel i og bland (vil du have farve i tilsættes det nu). 

Der er flere hemmeligheder omkring det, at få den rigtige macaron. Selvfølgelig skal man have en god opskrift. Jeg måtte et par stykker igennem, før jeg havde tilpasset lidt her og der og til sidst fundet det rette blandingsforhold. Derudover er der ovnens temperatur, længde på bagning osv.

Det allervigtigste er dog dejens konsistens. Hvis den ikke er rigtig, så sprækker overfladen, de får ikke fod osv. Den rigtige konsistens skal man opnå ved hjælp af "macaronage", "makronering", og det går ud på, at man, når man har blandet ingredienserne, skal presse luft ud af dejen. Man lærer den rette konsistens at kende med tiden, men man skal opnå en konsistens, hvor dejen ligesom smelter ind i sig selv, når man sætter toppe i den; til at starte med er marengsmassen ret fast på grund af alt den luft, der er pisket ind i marengsen, nu skal luften presses ud. Opnå den rette konsistens ved at skrabe dejen op ad siderne på skålen indtil den er der. Fyld den så på sprøjtepose. 

Nu skal dejen på plade: Sæt macarons på størrelse med en fem-krone på pladen dækket med bagepapir med ca. 2 cm imellem. Når du har sat alle dine macarons, så bank pladen et par gange ned i bordet, så slår du eventuelle luftbobler ud af dejen. Lad derefter dejen stå og lufttørre i 30 minutter. Først derefter skal den i ovnen.

Ovnens temperatur er afgørende for, om macaronen både bliver bagt, men samtidig også bevarer sin farve; den må ikke blive brændt i toppen. Min ovn skal stå på 150 grader varmluft og så skal de bage i 13 minutter og køle af på pladen. Start med samme indstillinger på din ovn, men prøv dig frem- det kan være de skal have fem grader mindre hos dig og to minutter længere.

Når de er kommet ud af ovnen og er kølet af, ja, så er de jo færdige og klar til at fylde med hvad du måtte lyste. Det er en smagssag om man vil lægge dem sammen lige inden de skal spises eller et døgns tid før. Jeg lægger dem sammen 1-2 dage før - de skal nemlig være bløde i midten men sprøde udenpå hvis de skal efterligne den"franske model". Det er også værd at nævne, at macaronbundene jo er glutenfri, så hvis du kender en glutenallergiker, så kan han/hun også være med her - tjek blot, at det du laver fyld af også er glutenfrit (noget chokolade kan indeholde hvedestivelse).

med kaffe/chokoladeganache

Med solbær/lakrids-ganache

Med passionsfrugtganache og lakridsganache

Basis for ganacherne er chokolade, fløde og lidt smør. 

250 g chokolade

3 dl piskefløde

50 g smør

Hak chokoladen og hæld den kogende piskefløde over. Lad blandingen stå lidt tid til chokoladen er smeltet og rør så rundt til den er helt blandet med fløden. Når den er tempereret røres det bløde smør i. Ganachen puttes i sprøjtepose og lægges på køl til næste dag, hvor del fyldes på macaron-bundene, der lægges sammen to og to.

I den ganache, hvor der var passionsfrugt, erstattede jeg 1 dl af fløden med passionsfrugtsaft og jeg brugte hvid chokolade.

I den ganache, hvor der var lakrids, smagte jeg ganachen lavet på hvid chokolade til med lakridspulver.

I ganachen med kaffe rørte jeg en ganache med lys chokolade og kom til sidst to tsk opløst pulverkaffe i (opløst i et skvæt varmt vand)

I ganachen med solbær, erstattede jeg 1 dl fløde med purerede solbær og smagte til med lakrids. 

Leg med ganacherne- det er i dem smagen ligger :) Put gerne to forskellige ganacher i - i den med passionsfrugt og lakrids lagde jeg først passionsfrugten på og dernæst en klat lakrids.

I skal også lige have et billede af alle de andre dejlige minikager, der prydede bordet til konfirmationen:)

Små franske vafler, små fuglereder med chantillycreme og friske bær og kransekage (sidstnævnte bagt af min morfar, der er pensioneret bager - mmmh)

Kokosmakroner

Og små hindbærsnitter bagt af Jytte, mine forældres nabo... 

Godt der ikke er fest hve dag, for så havde jeg vejet væsentligt mere, end jeg gør:)

At bage bagvendt

Mødregruppeboller. Ja, det kalder jeg dem. De der boller, som kvinder, der er blevet mødre, altid serverer - mig selv inklusive. Hvad er det for en type boller? Ja nogen gange er det gulerodsboller andre gange havregrynsboller, men udgangspunktet er altid, at dejen skal være så lind, at man kan røre den med en ske og sætte bollerne på plade med en ske- skidesmart med unge på armen! Med to børn med to år imellem har jeg været meget på barsel de sidste tre år, deltaget i mange mødregrupper og spist og bagt mange mødregruppeboller. De er sgu smarte og hurtige at lave. Men engang imellem, så har man lyst til noget nyt. Ikke fordi der er noget galt med mødregruppebollen, men fordi den på trods af sine mange fortræffeligheder ikke er den store smagsmæssige oplevelse; den skal blot fungere som underlag til smør og sladder.

Da jeg sad og stenede videoer på Youtube den anden dag, faldt jeg over Richard Bertinet. Ja, og så sad jeg ellers der, og så en 20 minutter lang video af en mand, der æltede. Han er åbenbart fransk "mesterbager". Og der var flere ting, der slog mig; for det første så har han en ret speciel ælteteknik, der går ud på at folde dejen om sig selv og dermed lukke luft ind i den og derudover også at slå den ned i bordet for at strække den.. Jojoooo. Men derudover, så bagte han bagvendt. I Danmark har vi tradition for at opløse gær i de våde ingredienser, og så derefter tilsætte mel mv. Her starter han med melet og smuldrer så gæren ud i melet - Jo, du læste rigtigt! Helt fint ud til det var helt grynet. Derefter tilsætter han salt, og så tilsætter han vand. Man tænker måske, at så bliver gæret da ikke opløst, men jeg har efterprøvet og jo, det gør det. Hans pointe er egentlig god nok; på den måde får man nemlig en meget lækrere dej, fordi man ikke bliver ved med at proppe den med mel, til den er helt bastant. Han samlede den i skålen med en dejskraber og hældte den ud på bordet og begyndte så at ælte. Til at starte med er dejen meget klæg, men i takt med at glutenstrengene bliver længere og han ælter (i laaaang tid), så tager dejen form og bliver "dejet" - uden at man tilsætter mere mel, hvilket giver et luftigere brød med sprød skorpe som vi kender det fra f.eks. baguette i stedet for sådan et bastant dansk brød.

Fascineret og forundret over hans bageteknik gik jeg selvfølgelig straks igang. Hans video gav mig ingen opskrift, så jeg måtte lave en selv. Det brød han bager i videoen er et helt hvidt brød. Jeg ville gerne have lidt mere gods i, så jeg har lavet min egen opskrift med gulerødder, kerner, rug, spelt og hvede.

Hemmeligheden ligger i æltningen; både metoden, men ikke mindst tiden, den får lov at ælte. Man kan ikke springe over hvor gærdet er lavest - eller jo, men så bliver det bare en anden type brød. Han æltede sin dej kun med hænderne, men jeg lod den altså køre de første 20 minutter på Kitchen Aiden - jeg ved ikke om de er blevet som hans brød, men de blev fandme gode, så det kan sagtens gå. Derudover skal de have høj varme ved bagningen, og god tid til at hæve... Så nej, de er ikke mødregruppebolle-værdige, men de er værd at vente på.

De her små brød får en sprød og sej skorpe og et luftigt indre med en rigtig god krumme. 

Du skal bruge:

4 dl hvedemel

1 dl rugmel

2 dl speltmel

15 g gær 

1 fintrevet gulerod (ca. 1 dl)

1 dl solsikkekerner

1 spsk salt 

3,5 dl vand +-

Smuldr gæren ud i melet til det er helt fint. Tilsæt gulerod, kerner og salt og bland. Tilsæt derefter vand til dejen er samlet - hold lidt vand tilbage eller tilføj mere; du kan bedst bedømme, hvor meget der skal til. Dejen skal være fast men klistret.

Nu kan du gøre en af to ting; Lade dejen køre i 20 minutter (eller mere) på røremaskine og derefter ælte den i hånden i 5-10 minutter med den dr foldeteknik eller ælte den i hånden hele vejen. Hvis du ælter den i hånden, så anbefaler jeg at se videoen med Bertinet, det er nemlig den der foldeteknik, der er guld værd. Du hælder din dej ud på bordet - der skal ikke drysses med mel, selvom dejen er klistret - og så går du igang. Når dejen først er blevet æltet godt igennem, så er den ikke længere klistret men bliver blank, sej og medgørlig og samler sig, så den ikke hænger i mere- den bliver helt glat.

Jeg lod som sagt min dej køre 20 minutter på røremaskine, derefter tog jeg den op og æltede den i 10 minutter på Bertinet-måden.

Jeg satte den derefter til hævning i en time lunt. Efter en time tog jeg dejen ud, æltede den 4-5 gange på Bertinet-måden og lod den hæve natten over (køligt, men ikke koldt).

Morgenen efter tog jeg dejen ud af skålen og lagde den på bordet. Lad den lige ligge et minuts tid og sunde sig, inden du arbejder videre, ellers kan den godt finde på at krympe sig sammen (hvilket du sikkert har prøvet, hvis du forsøger at rulle en pizzadej ud med det samme, du har taget den ud af skålen). Derefter former du dejen til et langt brød og skærer 5 cm brede skiver - det er bollerne. Jeg formede dem ikke, men kunne godt lide, at de havde den fejl.

Sæt dem på bagepapir og lad dem hæve i en times tid. Imens varmer du ovnen op til 250 grader - MED bagepladen indeni.

Når der er gået en time tager du bagepladen ud af ovnen, hiver bagepapiret med bollerne over på, sætter pladen i ovnn, kyler 1 dl koldt vand ind i bunden af din ovn så det damper op (ja det siger lige et højt "ssssssh"), skynder dig at lukke lågen og lader dine boller bage de første 5 minutter ved 250 g, derefter skruer du ned til 210 og giver dem yderligere 6-7 minutter...

Done :)

Har netop modtaget sms om, at de tre bøger jeg har reserveret af Bertinet er kommet hjem på biblioteket, så dem er jeg spændt på, at få fingrene i, men mit første forsøg med metoden var i hvert fal et hit. 

Her ses en fin musselmalet suppeterrin som jeg netop er blevet den lykkelige ejer af - suppeterrin/brødkurv, same same - mange tak til Kirsten (du ved, hvem du er, som man siger).

Hjemmelavet, smørbar karamel - smager mums!

Nu er det jo weekend, og så skal man have det rart. Hvis man er hyppig læser af diverse madblogs, så er man sikkert stødt på dette her halvmagiske fænomen før; karamel lavet af kondenseret mælk. Magisk fordi det kræver minimum indsats at få den lækreste, velsmagende, smørbare karamel ud af en dåse kondenseret mælk.

Er du klar?

Du skal bruge en dåse sødet kondenseret mælk - ja, jeg har to her, for man kan ligeså godt lave flere, når man er igang ;)

Tag etiketten af dåsen, ellers bliver det noget fnulleri

Placer dåsen i en gryde med vand. Sæt den til at koge.

Nu skal vi bare vente... I 3 timer, men alt godt kommer som bekendt til den, der venter, så det kan altså ikke svare sig at snyde her - thi så er der bare ikke noget karamel. Sørg for at dåsen hele tiden er dækket af vandet - alt efter størrelsen på gryden skal du nok fylde lidt op undervejs, da en del damper fra. Det behøver ikke at buldrekoge; bare simre.

Så gik der tre timer - tiden flyver! Op med dåsen og lad den køle af, eller lad den køle af i vandet. 

Så, nu står du der med din tilkalkede dåse og venter, som man siger, men du skal altså vente en time endnu - og husk nu det der med de, der venter, får gode ting og tålmodighed er en dyd osv.

En time er gået. 

Ready to let the magic work?

Åhr så åben da den dåse!

Et voila - et styks dåse fyldt med cremet karamel

Stik en ske ned i og smag, mens du lige lader chokket over, hvor nemt det var, bundfælde sig. Når du har fået kvalme af at spise karamel, så hæld resten over på et glas og sæt den i køleren - skriv "Dolce Latte" på glasset, det lyder bedre end karamelliseret mælk, og er det navn Meyer sælger produktet under (hans er vist noget med honning og rørsukker og fuldmånedans, men smagen er den samme).

 

Spis den på ristet brød - mmmmh!

Eller spis den på vafler, is, pandekager, mellem kiks, mellem macarons, put en klat i en kop varm mælk eller din kaffe og kog så noget mere og del det ud til alle - det er en perfekt værtindegave i et fint glas. jeg forestiller mig at man også kan tilsætte f.eks. lakridspulver, finthakkede nødder osv. og eksperimentere lidt den vej; kun fantasien sætter grænser.