Vaskavulla

4/30/2013

Husk giveaway'en!

Så er det ved at være sidste chance, hvis man vil vinde et par smarte jeans til en fire-årig størrelse. I morgen aften (1. maj) trækkes vinderen. Du kan deltage ved at skrive en kommentar til  indlægget via det her link

4/29/2013

Velkommen hverdag

06.00: Stå op og gå i bad
06.20: Vække børn
06:45: Vinke farvel til far (første skoledag efter lockout)
07.30: Få unger i overtøjet
07.45: Køre til institution i Christiania-cykel
08.00: Ankomst til institution
08.10: Vinke på gensyn til lillebror
08.18: Vinke på gensyn til storebror
08.20: Afgang fra institution
08.30: Udskiftning af Christiania til almindelig cykel
08.45: Ankomst til arbejde

Ja, vores dage er jo ikke anderledes end de fleste andre børnefamiliers - vi skal alle op og af sted. Heldigvis er det kun et par gange om ugen, at jeg jobber, så de fleste morgener behøver vi først at være i institutionen kl. lidt i 9., men vi skal klart vænne os til, at vi alle skal se præsentable ud, være mætte og komme ud af døren til tiden... Hytten ligner en slagmark, når den er blevet efterladt efter sådan en morgen, hvor jeg det meste af tiden er alene om ungerne. Sådan må det jo bare være... Men ja, de fleste aftener går bare med at flade ud, så det bliver ikke til så mange kreating for tiden. Jo, jeg strikkede en forårstrøje til min niece i sidste uge, billeder kommer snart. Ellers står det stille.. Træt med træt på, vi skal lige op i gear efter barsel og lockout...

4/23/2013

Så blev lillebrors islænder endelig færdig!

Den har reddet mig som en mare - lidt ligesom at strikke sokker; nummer to er kedelig. Derfor er jeg først blevet færdig med den nu. Storebrors islænder blev som bekendt færdig for en måned siden, og umiddelbart efter slog jeg masker op til Eivinds. Det gik rigtig godt og bol og det ene ærme blev færdig ret hurtigt og så har den eller bare ligget og kigget på mig. Og på den måned der så gik er Eivind blevet lidt tykkere og lidt længere, så sweateren kan vist kun bruges de næste par uger. Jaja, det er jo det der sker, når man har en baby - de vokser jo de kræ!
 Den er strikket uden opskrift oppefra og ned på samme måde som Haralds. jeg lavede neonkanterne lidt tydeligere på dne her version end på Haralds - i stedet for kun at slå op og lukke af med den strikkede jeg også lige en omgang efter/inden opslåning/aflukning. Den her er blevet med lus i stedet for franske liljer, og Harald elsker at de to nu er ens :)

Etiketter: , ,

4/22/2013

Give away i samarbejde med LEGO WEAR

Der har været lidt stille her på bloggen i de sidste par dage - slutspurten i vuggestueindkøringen med lillebror blev sat ind og jeg startede arbejde igen i fredags, så hovedet har været fyldt af en masse andet.

Nu er det derimod tid til at præsentere min første sponsorerede give away!
I samarbejde med LEGO WEAR udlodder jeg et par smarte børnejeans i str. 104/4 år.

Det er modellen Bob til en værdi af 399 kr., der udloddes. Det er egentlig en drengebuks, men jeg synes sagtens, at en pige kan have dem på også - de er meget kønsneutrale. De er i lys denim, perfekt her til foråret, og har mange lækre detaljer.
 Der er justerbar talje, så der er plads til at vokse
 Lommer til både pynt og fund
 Og et flot opsmøg med smart  foer, så bukserne kan gøres længere, når benene bliver for lange

Et par rigtig flotte jeans med god pasform og i slimlook, og de ligger nu her hos mig og venter på at blive skippet af sted til en heldig unge.

LEGO WEAR laver mange smarte jeans til både piger og drenge. Til drengene laves der også seje t-shirts og trøjer med ens Lego-idoler og kjoler piger

Og hvordan vinder du så de jeans til din lille dreng/pige, niece/nevø/nabo/barnebarn/bekendte? 

Du skriver en kommentar herunder - 1 lod

Du skriver en kommentar herunder og er/bliver fast læser via Bloglovin eller Facebook (se link til begge i højre side) - 3 lodder

Du skriver en kommentar herunder og er/bliver fast læser via Bloglovin eller Facebook (se link til begge i højre side) og deler på din egen blog (brug da øverste billede) - 5 lodder

Altså kan man maks få 5 lodder.

Vinderen trækkes den 1. maj og får direkte besked (så husk at skrive mail i kommentarfeltet, hvis du ikke har en blog/bloggerprofil)

Hep hep hep! :)

Etiketter: ,

4/17/2013

Om farver og uskyld...

Hvad handler den her blog egentlig om? Den handler om mig - hverdagen og lidt af det hele. Den er både en ventil og et showroom. Hvis man læser sådan nogle "sådan bliver din blog god"-sider, så står der altid, at en blog skal have et klart fokus; den skal f.eks. kun handle om at hækle eller kun handle om at lave cupcakes. Jeg kan godt se, at det giver mening - så kan folk søge den, når de har brug for råd indenfor lige præcis dét felt, og det er sjovt at se flere af samme ting eller se folk forbedre sig indenfor et håndværk. Derfor ville jeg også gerne, dengang jeg startede, at den her blog udelukkende handlede om håndarbejde, men når jeg skriver et indlæg, så synes jeg samtidig også, at det er svært ikke at dele en lille anekdote eller kommentar omkring bæreren af det tilblivne (som oftest mine børn) eller om min hverdag. Og sådan bliver det så - denne her blog kan ikke holde et enkelt og stramt fokus; jeg er ikke så god til at væve vægtæpper eller lave kastanjedyr, at det alene kan bære en hel blog. Eller også kan jeg bare ikke holde min kæft og kun snakke om stramaj. Jo ældre jeg bliver, jo mere slægter jeg åbenbart min farmor på; jeg kan ikke fortælle om noget uden først at placere det i forhold til, hvad der skete tidligere og senere på dagen (ex: "Jeg var i Brugsen kl. 15, og jeg ved, at det var kl. 15, for kort forinden havde jeg netop spist frokost og noteret mig, at vi manglede mayonaisse, så derfor sagde jeg til mig selv, at når jeg havde sovet en lur, så ville jeg tage i Brugsen, og jeg lagde mig til lur kort efter radioavisen, som var kl. 12, og da jeg altid sover en time, var den lidt over 13, da jeg vågnede, men da jeg så skulle til at køre, kom naboen lige, og så fik vi en kop kaffe, og der gik i hvert fald halvanden time, før hun var ude af døren igen, hvilket jeg ved, fordi jeg inden frokost havde sat en tøjvask over, og den bippede færdig kort inden hun gik, og den tager normalt 3 timer, og da det cirka tager et kvarter at køre til Brugsen, ved jeg, at klokken må have været 15, da jeg var der, da jeg efter naboen gik lige var nødt til at vande planterne, og det kan hurtigt tage ti minutters tid, hvis man også skal vande dem i udestuen, så inden jeg fik set mig om, var klokken mange"). Min farmor er en dejlig dame, men pointen er - nogle gange så handler indlægget kun om trykknapper, og andre gange har jeg måske mere på hjerte.

Som for eksempel i dag. Nogle tanker jeg har gjort mig. Ikke om håndarbejde, men om min ældste søn. Han er netop fyldt tre år, og med den fødselsdag er han ligesom gået fra at være i småbørns-kategorien til at være "bare" et barn. Han er rykket i børnehave og med det ryk, er han blevet en meget større dreng. Kontrasten fra børnehaven og til vuggestuen er også endnu større nu, hvor jeg er ved at køre lillebror ind på en af de små stuer, hvor de ældste kun er knap to år. Der er helt roligt og der leges klappelege, soves middagslur, læses bog. I børnehaven leges der "bang du er død" og råbes "pigelus!" (og her den anden dag fra en af de store snart-skole-børn også "tag lige den sut ud- det er ikke legetøjsdag" efter lillebror på 9 mdr.).

Harald har altid været en ret mild dreng - han er et puttehoved og kan nusse i en uendelighed. Da han var yngre, havde jeg altid rifter på min overarme, fordi han nulrede huden der. Der er ikke meget tid til nuller i en børnehave, og det er lige på og hårdt hver morgen. Ud over at være meget blid, har han også altid godt kunne lide at være med til de ting jeg laver; lave mad, bage, sidde på skødet, når jeg syer, sidde med sine egne strikkepinde osv. Kort inden han fyldte to, proklamerede han, at hans yndlingsfarve var lilla (udtalt med et meget tydelig "i"). Han fik flere lilla beklædingsgenstande til den fødselsdag. Lyserød har også haft en særlig plads i hans hjerte, og lyserøde sokker var i en længere periode de foretrukne. Jeg har stornydt, at min dreng har gået i lilla - jeg er træt af drenge- og pigefarver og såkaldte "drenge- og pige-lege"; langt hen ad vejen er jeg overbevist om, at de ting er en samfundskonstruktion. Det betyder ikke, at man ikke gerne må være opmærksom på sit køn, men blot, at man kan være en dreng eller en pige på mange måder. Jeg synes ikke, at man er mere "rigtig dreng" ved at spille fodbold, end ved at lege, at man stryger (som Harald altså er ret vild med).

Så vuggestuetiden er gået med tøj i mange farver - så længe der ikke er blonder og glimmer på og snittet er unisex eller "drenget", kan man sagtens sende ungen af sted i pink og lilla. Så det er gjort flere gange. Men nu kom han i børnehave. Og i børnehaven, der får man altså at vide, at lyserød er en pigefarve.

Aaaaah nu hva' for noget!?!?!

Og ikke kun af de andre børn - men også af de voksne! Så ja, nu er lyserød åbenbart "degraderet" til pigefarve... Nede i institutionen er der billeder af børnene. Drengene sat på blå baggrund, pigerne på lilla.

Og hvorfor kan jeg så hidse mig op over det? Det er jo bare en farve! Ja, det er bare en farve. Men for mig symboliserer det mere; tabet af uskyld.

Jeg er ikke for de der institutioner, som man har hørt om i Sverige, hvor man omtaler både drenge og piger som "hin" (eller hvordan det nu er) - man er født med enten det ene eller det andet (og det er nemt at se forskel). Men jeg er godt nok imod, at man opdeler køn på en måde, der gør, at man kun kan vælge det ene og ikke det andet - og hvorfor har pigerne så fået alle farver, mens drengene må nøjes med tre-fire halvkedelige nuancer?! Vi havde også en episode, hvor Harald ikke brød sig om en leg, der blev leget i børnehaven; en "slå-leg". Vi fik at vide, at de andre jo bare var "rigtige drenge" - ved ikke om det så enten retfærdiggjorde dårlig opførsel, eller om det betød, at min dreng så ikke er en "rigtig dreng" (igen - der er vist kun en eneste ting, der afgør, om man biologisk set er en dreng). Jeg er med på, at nogle drenge har mere krudt i røven end nogle piger - Harald har bestemt masser af krudt i røven. Men det havde min lillesøster altså også som barn.

Man må gerne lære om forskellighed. Harald har for eksempel travlt med at spørge alle, om de har testikler- for det har han, fordi han er en dreng. Men de (testiklerne) skal altså ikke sætte en stopper for, hvilke farver, han må iklæde sig. Øv, jeg synes det er snævert og kedeligt, at min dreng kommer hjem og siger sådan noget - hvorfor kan man ikke bare få lov til at være et barn og have de yndlingsfarver man vil og lege det, man har lyst til? Her prøver man at lære sine børn om mangfoldighed, plads til alle og at alle er lige meget værd og kan det samme, lige gyldigt alder, farve og køn, og så spørger ungen alligevel ved morgenbordet, hvorfor jeg ikke har kjole på, når jeg er en pige.

Pigefarver min bare. Måske jeg bare er naiv, når jeg håber, at min søn ikke vil lade sig mærke af de mystiske "kønsregler", der findes omkring farver. Heldigvis er favoritkoppen herhjemme da stadig lilla, og den lilla trøje bliver på - det kan skabe et mindre hysterisk anfald, hvis den ikke er ren. Han tager tilsyneladende ikke det med "pigefarverne" ligeså tungt som moderen.

Etiketter:

4/16/2013

De første trykknapper nu i brug

Heldigvis for min nye trykknappesamling havde jeg et projekt liggende, som manglede knapper. Det har faktisk ligget og manglet knapper i et stykke tid, da jeg ikke rigtig kunne nosse mig sammen til at få sat dem i. Vejret var ligesom ikke til forårsjakker alligevel, vel? Men nu med min nye trykknappeskat og med det gode vejr så måtte lillebrors forårsjakke gøres færdig.

Han ser lidt skeptisk ud på billederne, men han var også godt gammeldags skidesur, da de blev taget. Sådan er det - man kan ikke få smilende børn på alle billeder, og vises skulle jakken jo (jo!). Så ja, billederne er ikke blevet så gode, jeg kunne ikke lige få ham til at pose så man kunne se de forskellige detaljer så godt. 

Den er syet i babyfløjl og med pladevat i foeret. Der er gule tittebånd og, ja, fine gule trykknapper :) Det blomstrede er et hovedpudebetræk fundet i genbrugen for læææænge siden. Huen har farmor strikket- det er en arver fra storebror, men den passer perfekt i farven til blomsterne. Og jo - man må godt have blomster på, selvom man er en lille dreng. 

Mønsteret er Elsebeth Gynther - of course ;)

Etiketter: , ,

4/13/2013

Man må aldrig gå ned på udstyr! - ren blær

Ja, bloggens facebook-side fik et billede for nogle timer siden - min begejstring måtte deles. Jeg har fået forsinket påskeæg af mine forældre i dag (vist bare en undskyldning for at give mig det); et kæmpe sæt med trykknapper i alverdens farver!!!

Jamen for filan altså - jeg er da vildt begejstret! Alle de farver og muligheder. Der er 26 farver i alt samt knapper man selv kan betrække (dog ikke trykknapper) + selvfølgelig værktøj til at sætte knapper i med.

Føler mig meget, meget heldig, så her til aften vil jeg ikke andet end at blære mig med mit påskeæg:





Fra nu af skal der trykknapper i alt ;)

Og så kan jeg da, nu jeg er i gang med at flashe, lige vise Haralds nylavede forårsjakke... Sgu næsten ærgerligt, at der er lynlås i ;)

Etiketter: , , ,

4/11/2013

At bage bagvendt

Mødregruppeboller. Ja, det kalder jeg dem. De der boller, som kvinder, der er blevet mødre, altid serverer - mig selv inklusive. Hvad er det for en type boller? Ja nogen gange er det gulerodsboller andre gange havregrynsboller, men udgangspunktet er altid, at dejen skal være så lind, at man kan røre den med en ske og sætte bollerne på plade med en ske- skidesmart med unge på armen! Med to børn med to år imellem har jeg været meget på barsel de sidste tre år, deltaget i mange mødregrupper og spist og bagt mange mødregruppeboller. De er sgu smarte og hurtige at lave. Men engang imellem, så har man lyst til noget nyt. Ikke fordi der er noget galt med mødregruppebollen, men fordi den på trods af sine mange fortræffeligheder ikke er den store smagsmæssige oplevelse; den skal blot fungere som underlag til smør og sladder.

Da jeg sad og stenede videoer på Youtube den anden dag, faldt jeg over Richard Bertinet. Ja, og så sad jeg ellers der, og så en 20 minutter lang video af en mand, der æltede. Han er åbenbart fransk "mesterbager". Og der var flere ting, der slog mig; for det første så har han en ret speciel ælteteknik, der går ud på at folde dejen om sig selv og dermed lukke luft ind i den og derudover også at slå den ned i bordet for at strække den.. Jojoooo. Men derudover, så bagte han bagvendt. I Danmark har vi tradition for at opløse gær i de våde ingredienser, og så derefter tilsætte mel mv. Her starter han med melet og smuldrer så gæren ud i melet - Jo, du læste rigtigt! Helt fint ud til det var helt grynet. Derefter tilsætter han salt, og så tilsætter han vand. Man tænker måske, at så bliver gæret da ikke opløst, men jeg har efterprøvet og jo, det gør det. Hans pointe er egentlig god nok; på den måde får man nemlig en meget lækrere dej, fordi man ikke bliver ved med at proppe den med mel, til den er helt bastant. Han samlede den i skålen med en dejskraber og hældte den ud på bordet og begyndte så at ælte. Til at starte med er dejen meget klæg, men i takt med at glutenstrengene bliver længere og han ælter (i laaaang tid), så tager dejen form og bliver "dejet" - uden at man tilsætter mere mel, hvilket giver et luftigere brød med sprød skorpe som vi kender det fra f.eks. baguette i stedet for sådan et bastant dansk brød.

Fascineret og forundret over hans bageteknik gik jeg selvfølgelig straks igang. Hans video gav mig ingen opskrift, så jeg måtte lave en selv. Det brød han bager i videoen er et helt hvidt brød. Jeg ville gerne have lidt mere gods i, så jeg har lavet min egen opskrift med gulerødder, kerner, rug, spelt og hvede.

Hemmeligheden ligger i æltningen; både metoden, men ikke mindst tiden, den får lov at ælte. Man kan ikke springe over hvor gærdet er lavest - eller jo, men så bliver det bare en anden type brød. Han æltede sin dej kun med hænderne, men jeg lod den altså køre de første 20 minutter på Kitchen Aiden - jeg ved ikke om de er blevet som hans brød, men de blev fandme gode, så det kan sagtens gå. Derudover skal de have høj varme ved bagningen, og god tid til at hæve... Så nej, de er ikke mødregruppebolle-værdige, men de er værd at vente på.

De her små brød får en sprød og sej skorpe og et luftigt indre med en rigtig god krumme. 


Du skal bruge:

4 dl hvedemel
1 dl rugmel
2 dl speltmel
15 g gær 

1 fintrevet gulerod (ca. 1 dl)
1 dl solsikkekerner
1 spsk salt 

3,5 dl vand +-

Smuldr gæren ud i melet til det er helt fint. Tilsæt gulerod, kerner og salt og bland. Tilsæt derefter vand til dejen er samlet - hold lidt vand tilbage eller tilføj mere; du kan bedst bedømme, hvor meget der skal til. Dejen skal være fast men klistret.

Nu kan du gøre en af to ting; Lade dejen køre i 20 minutter (eller mere) på røremaskine og derefter ælte den i hånden i 5-10 minutter med den dr foldeteknik eller ælte den i hånden hele vejen. Hvis du ælter den i hånden, så anbefaler jeg at se videoen med Bertinet, det er nemlig den der foldeteknik, der er guld værd. Du hælder din dej ud på bordet - der skal ikke drysses med mel, selvom dejen er klistret - og så går du igang. Når dejen først er blevet æltet godt igennem, så er den ikke længere klistret men bliver blank, sej og medgørlig og samler sig, så den ikke hænger i mere- den bliver helt glat.

Jeg lod som sagt min dej køre 20 minutter på røremaskine, derefter tog jeg den op og æltede den i 10 minutter på Bertinet-måden.

Jeg satte den derefter til hævning i en time lunt. Efter en time tog jeg dejen ud, æltede den 4-5 gange på Bertinet-måden og lod den hæve natten over (køligt, men ikke koldt).

Morgenen efter tog jeg dejen ud af skålen og lagde den på bordet. Lad den lige ligge et minuts tid og sunde sig, inden du arbejder videre, ellers kan den godt finde på at krympe sig sammen (hvilket du sikkert har prøvet, hvis du forsøger at rulle en pizzadej ud med det samme, du har taget den ud af skålen). Derefter former du dejen til et langt brød og skærer 5 cm brede skiver - det er bollerne. Jeg formede dem ikke, men kunne godt lide, at de havde den fejl.

Sæt dem på bagepapir og lad dem hæve i en times tid. Imens varmer du ovnen op til 250 grader - MED bagepladen indeni.

Når der er gået en time tager du bagepladen ud af ovnen, hiver bagepapiret med bollerne over på, sætter pladen i ovnn, kyler 1 dl koldt vand ind i bunden af din ovn så det damper op (ja det siger lige et højt "ssssssh"), skynder dig at lukke lågen og lader dine boller bage de første 5 minutter ved 250 g, derefter skruer du ned til 210 og giver dem yderligere 6-7 minutter...

Done :)

Har netop modtaget sms om, at de tre bøger jeg har reserveret af Bertinet er kommet hjem på biblioteket, så dem er jeg spændt på, at få fingrene i, men mit første forsøg med metoden var i hvert fal et hit. 




Her ses en fin musselmalet suppeterrin som jeg netop er blevet den lykkelige ejer af - suppeterrin/brødkurv, same same - mange tak til Kirsten (du ved, hvem du er, som man siger).

Etiketter: ,

4/09/2013

Hvad skal der på væggen?


Jeg kan bedst lide hvid, når det kommer til vægge. Hvide vægge er som et umalet lærred, hvorfra resten af indretningen kan udspringe.Hjemme hos os har vi hvide vægge i alle rum, og i køkken og entre sågarhvidmalede gulve. Det giver lys, og lys kan jeg lide. Så kan man altid ladepuder, tæpper, opbevaringskasser mv. have farver alt efter, hvad der nu lige ermoderne/årstiden/hvad man føler for/hvad der var på tilbud. Vi har en megetstor stue med højt til loftet, og der kan de hvide flader altså godt blive formeget; der skal noget på dem, der er stort! Løsningen kom i form af et gammeltskolekort over Europa. Det er stort nok til at fylde væggen godt ud; et mindrebillede ville svæve ret alene på den store væg og se lidt fjollet ud.

 Det store kort bliver altid taget godt imod, og flere har spurgt, hvor vi har købt det. Jeg må dog til stor skuffelse for de fleste sige, at det er et vi har fået af min far fra hans arbejde (han hader som jeg at se ting blive smidt ud og tog det derfor med hjem, og det har derefter ligget i mine forældres kælder i x antal år, indtil jeg fiskede det op fra mørket).

Men nu kan jeg se, at man faktisk kan købe store kort, som man kan tapetsere direkte på væggen. Inde på Tapethuset har jeg, sammen med en masse andet flot tapet blandt andet fundet de her to

link

link
Jeg kan nok bedst lide det nederste, da jeg godt kan lide, at kortet er anvendeligt - at man kan pege og sige "der skal vi hen til sommer" (Mallorca i vores tilfælde;)).

Man kan også, hvis det bare er "kort-looket" man er interesseret i, bruge sådan en wallsticker som den herunder. 
link
Jeg synes at wallstickers er geniale - tapet, der har du en chance, og hvis det sidder forkert er det bare too bad. En wall sticker kan rykkes rundt flere gange.

Jeg kunne godt tænke mig en af de to wallstickers herunder
link

link
Igen kan man se, at jeg godt kan lide at pynt kan bruges til noget - ligesom et kort bliver til væg-kunst, så kan en huskeseddel eller en kalender blive det samme.

Som sagt kan jeg bedst lide hvide vægge, men inde på ungernes værelse kunne jeg godt tænke mig at den ene væg var tapetseret - jeg er vild med tapeterne fra Ferm living, som de også har hos Tapethuset - så er det eneste problem bare at der er så meget tapet at vælge imellem ;)

Indlægget er sponsoreret - ordene er mine egne. Se min reklamepolitik her

Etiketter: ,

4/07/2013

Om børn og lort

Det her indlæg kommer til at handle om afføring; fæces, bæ, lort, pølser, pøller, kaka - there I said it. Man bliver ligesom mindre berøringsangt omkring det emne efter tre (eller flere) år med at tørre andre bagi.

At have fået børn er en gave - at have to er uden tvivl dobbelt så fedt som et. Til tider også dobbelt så meget arbejde, det giver sig selv, men som oftest dobbelt så meget sjov (og dobbelt så meget vasketøj). Hvis nogen for fem år siden havde sagt til mig, at jeg i år 2013 ville stå med for ca. 20 kilo blandede drengebørn, hvoraf den ene ville være ved at kaste op ud over mig, og den anden kort forinden havde skidt min mand i hånden, ja, så havde jeg nok set rimelig afvisende ud overfor den der avls-ide. Men sådan er det bare; når man får børn, ser man nogen gange sig selv i situationer, hvor hvis det havde været alle andre mennesker end ens eget afkom, der havde gjort det, havde det været megaklamt (her tænker jeg f.eks. på at kaste op på mig, noget jeg ikke har oplevet, at andre har gjort, siden jeg var omkring 17, og der var det sjældent sygdom, der var årsagen). Det er stadig ret klamt, men engang imellem må man bare overgive sig - det bliver så grotesk, at der ikke er andet at gøre end at grine af det - også selvom det er roskildesyge.

Således har det eneste våben, vi har haft mod bæ og bræk de sidste par døgn, været latteren. Til tider har den været svær at finde frem, men andre gange er den kommet helt spontant. En blanding af at noget er sjovt og så en slags midlertidig sindssyge. Måske mest sidstnævnte. Fire kogevaske - FIRE (!) - er det blevet til de sidste par døgn - bleerne og antal bad er jeg holdt op med at tælle. Men jeg ved i hvert fald, at Eivind kom i bad to gange fredag aften. Han spiste aftensmad, kastede op ned ad sig selv (at kaste op nedad sig selv er kun moderat mindre ulækkert end at kaste op på andre), kom i bad (hvor storebror allerede var, da han havde skidt sig selv op ad ryggen), kom op og var lidt hos mig, kastede op udover mig (meget!), så gik vi begge i bad, og imens min mand så tørrede Eivind og jeg stod i badet (undertegnede stadig med sokker på, da de var helt dækket til), kommer Harald løbende "jeg har lort på hænderne!". Først undrer man sig kort over, hvordan det kan komme på hænderne, men så kommer man i tanke om, at man har med en tre-årig at gøre, og at alt logisk opførsel derfor er sat ud af spil; han har selvfølgelig stukket hånden ned i bleen, da skidtet kom ud. Det er klart. Derefter foregik en ordveksling i stil med:

Far: "suk"
Mor: "..."
Harald: "jeg har looooort på hænderne" (gentaget et sted mellem tre og 44 gange)

Og så ellers indtagning af pladser - en der holder, en der finder klude. Pladserne indtages uden ord og med militær hurtighed og præcision; vi har prøvet det før.  Og så er der intet andet at gøre end at kigge på hinanden - faren og moren, dem der engang var alene sammen, og som nu har fået det der storskidende yngel - huske på, at man stadig elsker hinanden (for man kan godt blive lidt stram i betrækket med lort i håret), og så bare grine (nogen gange panisk, mens man allerbagerst i hovedet tænker "kommer der ikke snart en rigtig voksen?!")... Og sige til hinanden "hold kæft hvor er det klamt".. For det er det. Lort er lort - også selvom det er ens egne børn. Måske ikke ligeså klamt som andres lort, men stadig ikke rart.

Så skal man systematisere, og det elsker min mand. Han står for kogevaske, afspritning, nedspuling og bogføring/statistik over antal bleer. Jeg prøver bare at følge med. En slags hovedløs høne, der skifter tøj og render ind og ud af badet flere gange dagligt. Det er blevet til syv tøjskift for det mødrene ophav det sidste halvandet døgn. Så jeg lægger krop til, mens far holder orden. Og pumper! Pumper med håndsprit. Placeret strategiske steder, så vi kommer smitte til livs... "Smitte" - smag på ordet. Det er lidt farligt, og når noget smitter, så spritter man sgu hænder! Smittefare, smittefare, smittefare, SmitteFar?   Smitte vil vi ikke have. "Ingen smitte, husk at spritte", som der står over pumperne nede i institutionen. Så vi spritter og vasker og spritter og vasker og spritter. Min mand elsker håndsprit. Og vådservietter. Og små sæber. Ja, jeg vil nødig fremstille ham som sær, men lige hvad angår håndhygiejne, så har min mand et særlig blødt punkt - han er vild med de der vådservietter, man får på sushisteder i små pakker. Og jeg er vild med ham, så jeg synes det er i orden, at han engang imellem råber "alle mand til pumperne".

Og ja, så står man der, dækket i snot, bræk og lort - uden at overdrive og uden at lyve. Min mand blev skidt i hånden i nat, jeg blev skidt på benet, og i morges i badet valgte Eivind at skide i badekarret, og nej - han var ikke alene, så det fik storebror også glæde af. Så er der ikke noget at gøre, andet end at grine af det. Nu er den ældste heldigvis ovenpå igen, mens den mindste stadig er syg, men heldigvis er holdt op med at kaste op - hvilket min garderobe er ret taknemmelig over.

Her ses brødrene bæ efter et af deres utallige bad. De er nu søde nok, og lort til trods, så er de højtelskede.

Mor: "Jeg elsker dig Harald"
Harald: "Det gør jeg også"

Så fik vi vist det på plads


Etiketter:

4/06/2013

Hjemmelavet, smørbar karamel - smager mums!

Nu er det jo weekend, og så skal man have det rart. Hvis man er hyppig læser af diverse madblogs, så er man sikkert stødt på dette her halvmagiske fænomen før; karamel lavet af kondenseret mælk. Magisk fordi det kræver minimum indsats at få den lækreste, velsmagende, smørbare karamel ud af en dåse kondenseret mælk.

Er du klar?

Du skal bruge en dåse sødet kondenseret mælk - ja, jeg har to her, for man kan ligeså godt lave flere, når man er igang ;)

Tag etiketten af dåsen, ellers bliver det noget fnulleri
Placer dåsen i en gryde med vand. Sæt den til at koge.
Nu skal vi bare vente... I 3 timer, men alt godt kommer som bekendt til den, der venter, så det kan altså ikke svare sig at snyde her - thi så er der bare ikke noget karamel. Sørg for at dåsen hele tiden er dækket af vandet - alt efter størrelsen på gryden skal du nok fylde lidt op undervejs, da en del damper fra. Det behøver ikke at buldrekoge; bare simre.


Så gik der tre timer - tiden flyver! Op med dåsen og lad den køle af, eller lad den køle af i vandet. 

Så, nu står du der med din tilkalkede dåse og venter, som man siger, men du skal altså vente en time endnu - og husk nu det der med de, der venter, får gode ting og tålmodighed er en dyd osv.
En time er gået. 
Ready to let the magic work?
Åhr så åben da den dåse!

Et voila - et styks dåse fyldt med cremet karamel
Stik en ske ned i og smag, mens du lige lader chokket over, hvor nemt det var, bundfælde sig. Når du har fået kvalme af at spise karamel, så hæld resten over på et glas og sæt den i køleren - skriv "Dolce Latte" på glasset, det lyder bedre end karamelliseret mælk, og er det navn Meyer sælger produktet under (hans er vist noget med honning og rørsukker og fuldmånedans, men smagen er den samme).
 
Spis den på ristet brød - mmmmh!
Eller spis den på vafler, is, pandekager, mellem kiks, mellem macarons, put en klat i en kop varm mælk eller din kaffe og kog så noget mere og del det ud til alle - det er en perfekt værtindegave i et fint glas. jeg forestiller mig at man også kan tilsætte f.eks. lakridspulver, finthakkede nødder osv. og eksperimentere lidt den vej; kun fantasien sætter grænser. 

Etiketter:

4/04/2013

Nu på Facebook! Kom frisk og "Like"

I forbindelse med alt det der "Google Reader lukker"-dommedags-noget har jeg valgt at lave en Facebookside til bloggen her, så man kan følge med via Facebook også. Der vil nok komme lidt flere opdateringer end her på bloggen, da det er lidt nemmere, men de store indlæg osv. vil selvfølgelig stadig være her.

Jeg er at finde under navnet Vaskavulla (jo, den er god nok) eller du kan følge det her link 

Jojo - hip med de hippe, ung med de unge; sociale medier, det er lige mig! Synes godt om!


Etiketter:

Nå, men så kan man da se, at den er hjemmelavet

Er igang med lillebrors version af islænder med neonkanter- hans bliver med lus i stedet for franske liljer. Huuuhej hvor det går; jeg er ved at køre kommende ejer af strik ind i vuggestue, og er lige nu forvist til et lokale alene, mens sønnike leger. Første gang helt alene i ni måneder: strikke strikke strikke, kaffe, kaffe, strikke derudaf... Indtil jeg opdager at jeg flere pinde oppe har byttet rundt på bund- og 'lus'-farve, så der er nogle hvide lus der ligger i par;) Det er før ærmeaflukningen, så jeg må nok bare acceptere at sådan kommer den her version til at se ud... Nå ja, men så kan man da se, at jeg selv har lavet den.

4/03/2013

Hverdagsfest - en lyserød delle

 Nogen gange skal der ikke mere end lidt revet rødbede til at pifte hverdagen op
 Lyserøde deller - serveret med rodfrugter a la flødekartoffel, brocolli og rysteribs (frisk fra frost -frosset ned fra barndomshaven i sommer) og en lys aften; der er da ikke et øje tørt!

Etiketter: