Velkommen hverdag

4/29/2013

Velkommen hverdag

06.00: Stå op og gå i bad
06.20: Vække børn
06:45: Vinke farvel til far (første skoledag efter lockout)
07.30: Få unger i overtøjet
07.45: Køre til institution i Christiania-cykel
08.00: Ankomst til institution
08.10: Vinke på gensyn til lillebror
08.18: Vinke på gensyn til storebror
08.20: Afgang fra institution
08.30: Udskiftning af Christiania til almindelig cykel
08.45: Ankomst til arbejde

Ja, vores dage er jo ikke anderledes end de fleste andre børnefamiliers - vi skal alle op og af sted. Heldigvis er det kun et par gange om ugen, at jeg jobber, så de fleste morgener behøver vi først at være i institutionen kl. lidt i 9., men vi skal klart vænne os til, at vi alle skal se præsentable ud, være mætte og komme ud af døren til tiden... Hytten ligner en slagmark, når den er blevet efterladt efter sådan en morgen, hvor jeg det meste af tiden er alene om ungerne. Sådan må det jo bare være... Men ja, de fleste aftener går bare med at flade ud, så det bliver ikke til så mange kreating for tiden. Jo, jeg strikkede en forårstrøje til min niece i sidste uge, billeder kommer snart. Ellers står det stille.. Træt med træt på, vi skal lige op i gear efter barsel og lockout...

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start