Kreahjørne klar til efterår

Nu er det efterhånden blevet efterår og derfor skal der snart bruges mange timer et helt bestemt sted - så jeg fik ryddet op i "min del" af arbejdsbordet: Kreahjørnet. Det er altid skønt at få styr på alle de smådele, der hører sig til sådan et hjørne, men det er godt nok også svært at være disciplineret omkring det - altså at blive ved med at rydde op, og ikke bare begynde at lave alle mulige ting med det guld, man finder undervejs, og som man helt havde glemt alt om - jeg nævner i flæng filt, flamingo, kork, perler, broderi og en masse andet, der kom frem fra gemmerne. Men jeg holdt ud - jeg modstod op til flere geniale ideer (synes jeg selv), undervejs, og fik sorteret det hele igennem.

Mine hæklenåle står i en gammel dåse (hvis tidligere indhold har været tomatpure). Jeg kan ret godt lide gamle dåser, og synes egentlig at den er meget pyntefin, selvom den vel ret beset er skrald (i andres øjne i måske hehe)... Jeg har en del af sådan nogle små nogle, som I kan se - dem bruger jeg til nåle, perler osv. 

 Og så fik jeg også ryddet op i mine plastbokse, der indeholder alt fra bånd til kridt til tape til tråd til perler til knapper til....

Og, jeg fik også ryddet op i mit garn - det er det, der huserer i de to kurve I kan se under bordet... Nu er kreahjørnet klar til at gå den kolde tid i møde :)

Det lille kontor

Ja, vores lille baby lillebror nærmer sig hastigt de 14 mdr., og er vist ikke helt at regne for en baby mere.. Derfor blev babyhjørnet i dag lavet om til et lille "kontor" til de to drenge, der i øjeblikket er meget optagede af at tegne sammen. Vores gamle sofabord blev til et skrivebord og den store rulle papir fra Ikea er sat fast med et stykke snor til bordet, og så kan man ellers bare rulle ud, så man kan lave al den kunst man ønsker :)

Nu mangler der bare lige en stol... Hmm... Nå, men den må komme senere; de plejer alligevel at sidde på bordet eller på gulvet ;)

Sweet Dreams :)

Min blog har fået en gave - og den gave er gået direkte videre til yngste medlem af klanen. 

Der er tale om det her fede sæt sengetøj med elefanter fra DreamsForKids.dk. Jeg har set sengetøjet flere steder, men har ikke vidst, hvem der producerede eller forhandlede det. Det er Night and Day, der står bag det skønne 70'er-look, som jo rammer helt plet for en retro-sucker som mig :)

Inden billederne til indlægget her blev taget, vaskede jeg betrækket, så det kunne komme på dynen, og jeg må sige, at jeg er meget positivt overrasket over, hvor godt det bevarede farven - synes ofte, at sengetøj allerede efter første vask kan blive kedeligt, men her stod de små, blå elefanter stadig helt klart.

 Sengetøjet er i en rigtig lækker og tyk, blød kvalitet og med en god lynlåslukning i - det kan jeg bedre lide end trykknapper; så smutter dynen ikke ud forskellige steder :)

Eivind synes også, at sengetøjet er et hit, og peger med sin lille krogede finger på de blå dyr "a det?".

 Og... Så virker det:

I det hele taget har DreamsForKids.dk rigtig meget lækkert sengetøj. Sengetøjet her med elefanterne fås i seks forskellige elefant-farver (pige, dreng og så nogle neutrale - alle rigtig flotte og retro-lækre). De fås i både baby og junior til henholdsvis 249 kr. og 349 kr. Der er også mange flotte fra andre mærker; jeg er f.eks. også ret vild med det her sengetøj fra norske Blafre, der også har elefanter på og det her med skyer fra svenske Färg & Form (som lige nu er nedsat med 40 % sammen med en masse andre varer). Derudover forhandles også sengetøj fra bl.a. Molo, Småfolk og Katvig.

DreamsForKids.dk sælger alt, hvad hjertet måtte begære af puttetilbehør til smålinger - alt fra sengetøj til godnatbøger, nattøj, nattlamper mv. Skøn lille "niche-net-forretning" med superfine ting. Og så er der fri fragt ved køb over 200 kr. og mulighed for at få sin vare, men vente med at betale til næste gang, der kommer børnepenge :)

Indlægget er sponsoreret, men ord og holdninger er mine egne 

Hvad skal der på væggen?

Jeg kan bedst lide hvid, når det kommer til vægge. Hvide vægge er som et umalet lærred, hvorfra resten af indretningen kan udspringe.Hjemme hos os har vi hvide vægge i alle rum, og i køkken og entre sågarhvidmalede gulve. Det giver lys, og lys kan jeg lide. Så kan man altid ladepuder, tæpper, opbevaringskasser mv. have farver alt efter, hvad der nu lige ermoderne/årstiden/hvad man føler for/hvad der var på tilbud. Vi har en megetstor stue med højt til loftet, og der kan de hvide flader altså godt blive formeget; der skal noget på dem, der er stort! Løsningen kom i form af et gammeltskolekort over Europa. Det er stort nok til at fylde væggen godt ud; et mindrebillede ville svæve ret alene på den store væg og se lidt fjollet ud.

 Det store kort bliver altid taget godt imod, og flere har spurgt, hvor vi har købt det. Jeg må dog til stor skuffelse for de fleste sige, at det er et vi har fået af min far fra hans arbejde (han hader som jeg at se ting blive smidt ud og tog det derfor med hjem, og det har derefter ligget i mine forældres kælder i x antal år, indtil jeg fiskede det op fra mørket).

Men nu kan jeg se, at man faktisk kan købe store kort, som man kan tapetsere direkte på væggen. Inde på Tapethuset har jeg, sammen med en masse andet flot tapet blandt andet fundet de her to

link

link

Jeg kan nok bedst lide det nederste, da jeg godt kan lide, at kortet er anvendeligt - at man kan pege og sige "der skal vi hen til sommer" (Mallorca i vores tilfælde;)).

Man kan også, hvis det bare er "kort-looket" man er interesseret i, bruge sådan en wallsticker som den herunder. 

link

Jeg synes at wallstickers er geniale - tapet, der har du en chance, og hvis det sidder forkert er det bare too bad. En wall sticker kan rykkes rundt flere gange.

Jeg kunne godt tænke mig en af de to wallstickers herunder

link

link

Igen kan man se, at jeg godt kan lide at pynt kan bruges til noget - ligesom et kort bliver til væg-kunst, så kan en huskeseddel eller en kalender blive det samme.

Som sagt kan jeg bedst lide hvide vægge, men inde på ungernes værelse kunne jeg godt tænke mig at den ene væg var tapetseret - jeg er vild med tapeterne fra Ferm living, som de også har hos Tapethuset - så er det eneste problem bare at der er så meget tapet at vælge imellem ;)

Indlægget er sponsoreret - ordene er mine egne. Se min reklamepolitik her

At genfinde gammel glæde

Sidste weekend købte jeg nye tuscher... Pludselig fik jeg bare lyst til at tegne; en lyst jeg faktisk ikke har haft i et par år. Før jeg fik ungerne tegnede og malede jeg meget. Men så blev det en lidt besværlig ting at gøre, når ungerne ville være med - og det vil de (i hvert fald den ældste) jo gerne være. Så det blev pakket væk for en stund. Måske blev der lige malet lidt, når den ældste sov, men ellers har det været mest "tvangsmaling"; gaver, bestillinger, udstillingsopfyldning, der er kommet til de sidste tre år.

Men nu fik jeg lyst til at tegne lidt. Ikke noget stort, ikke noget krævende - noget man kunne tage frem og pakke væk hurtigt og tegne en streg på, når man havde lyst.

For at jeg synes, at det er fedt at tegne eller male, så skal udstyret vre i orden; man må aldrig gå ned på udstyret. og det er bare ikke særlig motiverende, hvis tuscherne er udtørrede, blyanten knækker, man ikke har noget viskelæder osv... Så først blev der sorteret i tegneudstyret og derefter indkøbt nye tuscher. Der skal købes flere farver, men nu var der da lidt at gå igang med.

Posca-tuscherne er en fornøjelse at tegne med.

 Det blev til en "klassisk Thea"; et billede af min tro følgesvend gennem de sidste 8-10 år; Elmo, som jeg kalder den lille mand på mine billeder (se mere på min hjemmeside med malerier her). Der er noget befriende ved at tegne og male i det her naivistiske univers; alt er tilladt - vinduerne må gerne være skæve, man må gerne have øjne på størrelse med tekopper, man kan gå på line på hustage, flyve i luftballon og i det her tilfælde også lade børn lege ved havnemoler uden opsyn ;) 

Derudover så se lige, hvad min mand har gang i her i ferien - smukke, blå mosaikfliser i vores køkken; glæder mig til det er færdigt, og tror at det bliver rigtig godt til de hvide elementer og den lyse træplade - jaaa:)

Feeling blue?...

Der er flyttet en pige ind hos os. En Fanø-pige. Jeg har fået den af min mor, som har arvet den fra et familiemedlem. Den har siden 1999 ligget i bunden af en kasse, men nu står den her. Jeg er en sucker for arvede ting og ting med en historie. Mine forældre elsker stadig at fortælle om dengang jeg græd som barn, da vores tallerkner blev skiftet ud med nogle andre og at jeg gjorde det samme, da vi skiftede gammel dødsfælde af en blikbil ud med en ny smart stationcar. Sådan har jeg nok altid været - knyttet mig til ting og historierne bag. Nogle af mine yndlingsting er arvede - min mors gamle politiske plakater, vores store Europa-kort, som jeg har fået af min far, vores PH-lampe (som stammer samme sted fra som Fanø-pigen). Jeg kan lide at de har set andre hjem end mit og jeg kan lide at de er helt deres egne.

Så her står hun, den lille Fanø-pige. Men hun ser så trist ud - som om hun har the blues. Måske fordi hun er blevet fjernet fra sin ven, som hun lå sammen med i kassen- en anden Fanø-pige, som fik lov at komme op hos mine forældre. Eller også fordi hun bare er sådan af sind.. Sådan lidt blue.

 

Måske hvis jeg pudser vinduerne og vender hende ud mod gaden at hun vil blive glad over at kunne se lys og liv? De vinduer der trænger i hvert fald gevaldigt, så det vil nok ikke kun tjene hende...

Og hun er ikke ene om at være lidt blue.. Jeg tror faktisk at blå er min yndlingsfarve; Derfor faldt jeg også for Fanø-pigens blå kjole. I vores hjem er blå en gennemgående farve på mange ting. Ikke med vilje (det er der nemlig ikke meget der er her), men nok fordi jeg hver gang falder for blå ting... Så blåt er i den grad overrepræsenteret. Jeg elsker blå.