At genfinde gammel glæde

Sidste weekend købte jeg nye tuscher... Pludselig fik jeg bare lyst til at tegne; en lyst jeg faktisk ikke har haft i et par år. Før jeg fik ungerne tegnede og malede jeg meget. Men så blev det en lidt besværlig ting at gøre, når ungerne ville være med - og det vil de (i hvert fald den ældste) jo gerne være. Så det blev pakket væk for en stund. Måske blev der lige malet lidt, når den ældste sov, men ellers har det været mest "tvangsmaling"; gaver, bestillinger, udstillingsopfyldning, der er kommet til de sidste tre år.

Men nu fik jeg lyst til at tegne lidt. Ikke noget stort, ikke noget krævende - noget man kunne tage frem og pakke væk hurtigt og tegne en streg på, når man havde lyst.

For at jeg synes, at det er fedt at tegne eller male, så skal udstyret vre i orden; man må aldrig gå ned på udstyret. og det er bare ikke særlig motiverende, hvis tuscherne er udtørrede, blyanten knækker, man ikke har noget viskelæder osv... Så først blev der sorteret i tegneudstyret og derefter indkøbt nye tuscher. Der skal købes flere farver, men nu var der da lidt at gå igang med.

Posca-tuscherne er en fornøjelse at tegne med.

 Det blev til en "klassisk Thea"; et billede af min tro følgesvend gennem de sidste 8-10 år; Elmo, som jeg kalder den lille mand på mine billeder (se mere på min hjemmeside med malerier her). Der er noget befriende ved at tegne og male i det her naivistiske univers; alt er tilladt - vinduerne må gerne være skæve, man må gerne have øjne på størrelse med tekopper, man kan gå på line på hustage, flyve i luftballon og i det her tilfælde også lade børn lege ved havnemoler uden opsyn ;) 

Derudover så se lige, hvad min mand har gang i her i ferien - smukke, blå mosaikfliser i vores køkken; glæder mig til det er færdigt, og tror at det bliver rigtig godt til de hvide elementer og den lyse træplade - jaaa:)