Vaskavulla

9/26/2013

Så er det snart vinter...

Ja, undskyld den lidt deprimerende overskrift, men da jeg afleverede ungerne i morges, der måtte jeg have vanter på. Det er jo simpelthen vanvittig koldt og fingrene om morgenen? Det gjorde mig selvfølgelig også igen bevidst om, at der snart skal fyldes op i vintertøjsskuffen, da jeg jo nok ikke er den eneste, der fryser om pølserne. Vanter, huer, halsedisser, sutsko osv. skal indkøbes, syes, strikkes, og ikke mindst, på den lidt dyrere front: Flyverdragter og vinterstøvler... Pyyyha. Og nej, jeg er ikke en af dem, der går til lagersalg eller på udsalg og derfor har købt alt til en helt sæson halve og hele år i forvejen. Det skyldes flere ting: 1. det kræver at man har så stort et råderum i økonomien, at man rent faktisk har råd til det, og med mig stadig på SU, er  det ikke tilfældet, 2. Det kræver at man har plads til at opbevare det, og det har vi ikke, og hvis der endelig lå noget oppe på loftet, så ville jeg sikkert glemme det, 3. Det kræver at man har nogle unger, der rent faktisk følger størrelserne og vokser helt gennemsnitligt, og det gør mine (tilsyneladende) ikke, så jeg ville sikkert ende med at have købt det for stort eller småt alligevel, 4. Det kræver at man gider - og det er nok den væsentligste årsag: Jeg er virkelig ikke særligt begejstret for at shoppe, og slet ikke børnetøj (det er dyrt og ikke til en selv, ser ingen fordele)... Nå, men på den lyse side: Lillebroren i foretagendet ser ud til at kunne overtage storebrors flyverdragt fra forrige år.
Så er det kun den ældste der skal beklædes der. Jeg kan mærke at jeg er blevet lidt konservativ, når det kommer til at klæde ungerne på. Da den ældste blev født for 3,5 år siden, kunne det nærmest ikke blive farverigt nok: stjerner, print osv. og med mærker som Molo og Småfolk som frontgængere. Nu vil jeg helst have ensfarvet; måske med striber og lign. Ja, jeg er blevet godt gammeldags mor-kedelig og praktisk anlagt. Med overtøj er det vigtigste dog, at det er varmt og holder det lille menneske indeni i tørt. Vi har tidligere haft en jakke fra Lego Wear, og den gjorde netop det - og så har det en rigtig god pasform til den lidt tynde udgave af en dreng, som vi har herhjemme





Synes det er nogle lækre og meget simple designs de har i år - ville bare ønske, at de ikke skrev Ninjago på den der flotte jakke med pelskraven, men det er også kun fordi jeg (som den mor-kedelige) har en stærk aversion mod print. Men man kan måske ikke få det hele. Er stadig i overvejelsesfasen omkring, hvorvidt han skal have to-delt eller flyverdragt. Tror måske, at han ender med en flyverdragt igen i år, og det kunne sagtens være den fra Lego Wear; jeg ved at det er god kvalitet og synes egentlig at 799 lyder meget rimeligt, når jeg ved, hvad sådan noget jo ellers koster. Du kan se udvalget af børnetøj fra Lego Wear her.


Indlægget er sponsoreret, ordene er mine egne

Etiketter:

9/18/2013

Malede gulve

Hjemme hos os har vi malede gulve i køkken og gang. Jeg er rigtig glad for de lyse gulve og synes at det giver en god sammenhæng køkken og gang imellem, at de er i samme farve. Dengang vi flyttede ind, var det kun gulvet i køkkenet, der var malet og gulvet i gangen var sæbebehandlede. Men med vinterstøvler og to unger, der slæber en halv sandkasse hjem hver dag, så går det altså ikke med gulve, der ikke bare kan tørres over. Nu efter at have boet her i to år, er det dog ved at være tid til, at de skal friskes op igen. Vi har snakket om en farve, men er blevet enige om, at det nok er bedst bare at holde dem hvide - så bliver man nok ikke træt af det. I vores gamle lejlighed havde vi malede lysegrå gulve - det var også flot. Vi har også flere gange snakket om at få lakeret alle de resterende gulve i lejligheden, men tror dog at det bliver et for stort et arbejde lige pt. Inde på Malerlager.dk har de både lak til gulvet og maling til gulvet.... Så måske man bare skulle kaste sig ud i det? Hvis man selv vil kaste sig ud i at male gulve, så har Herligheder en god DIY.


Indlægget er sponsoreret

Etiketter:

8/25/2013

Sjovt legetøj og masser af spil

Står du og skal købe en gave til et mini-menneske aka barn? Står du også og glaner halvsavlende i BR, mens larmen fra diverse Spiderman-Ninja Turtles-McQueen-Barbie-ting omkring dig truer med at give dig et nervesammenbrud inden du når kassen? Så kan jeg i stedet anbefale at købe legetøj over nettet ;) Jeg er blevet spurgt om jeg ville anmelde Swingcar, der sælger legetøj til børn i alle aldre. Og sikke mange lækre ting de har!!! Jeg er særligt imponeret over udvalget af legekøkkener og lidt anderledes legemad
 
Grill og pandekager til dessert ;)

Og hvem vil ikke gerne have serveret et kop kaffe fra denne her? 


Faldt også pladask for deres seje biler - mine drenge ville gå i koma, hvis en af nedenstående blev deres:
Derudover har de også et kæmpe udvalg af spil - også nogle lidt anderledes spil end "bare" Ludo og Kalaha. Blandt andet spil fra SmartGames, et belgisk firma, der producerer pædagogiske spil og puslespil. De har vundet flere priser og laver spil for børn fra ca. 2 år, som både udfordrer og underholder børn og voksne - læs mere her.


Indlægget er sponsoreret, ordene er mine egne



Etiketter:

8/04/2013

Sweet Dreams :)

Min blog har fået en gave - og den gave er gået direkte videre til yngste medlem af klanen. 

Der er tale om det her fede sæt sengetøj med elefanter fra DreamsForKids.dk. Jeg har set sengetøjet flere steder, men har ikke vidst, hvem der producerede eller forhandlede det. Det er Night and Day, der står bag det skønne 70'er-look, som jo rammer helt plet for en retro-sucker som mig :)

Inden billederne til indlægget her blev taget, vaskede jeg betrækket, så det kunne komme på dynen, og jeg må sige, at jeg er meget positivt overrasket over, hvor godt det bevarede farven - synes ofte, at sengetøj allerede efter første vask kan blive kedeligt, men her stod de små, blå elefanter stadig helt klart.
 Sengetøjet er i en rigtig lækker og tyk, blød kvalitet og med en god lynlåslukning i - det kan jeg bedre lide end trykknapper; så smutter dynen ikke ud forskellige steder :)

Eivind synes også, at sengetøjet er et hit, og peger med sin lille krogede finger på de blå dyr "a det?".
 Og... Så virker det:


I det hele taget har DreamsForKids.dk rigtig meget lækkert sengetøj. Sengetøjet her med elefanterne fås i seks forskellige elefant-farver (pige, dreng og så nogle neutrale - alle rigtig flotte og retro-lækre). De fås i både baby og junior til henholdsvis 249 kr. og 349 kr. Der er også mange flotte fra andre mærker; jeg er f.eks. også ret vild med det her sengetøj fra norske Blafre, der også har elefanter på og det her med skyer fra svenske Färg & Form (som lige nu er nedsat med 40 % sammen med en masse andre varer). Derudover forhandles også sengetøj fra bl.a. Molo, Småfolk og Katvig.

DreamsForKids.dk sælger alt, hvad hjertet måtte begære af puttetilbehør til smålinger - alt fra sengetøj til godnatbøger, nattøj, nattlamper mv. Skøn lille "niche-net-forretning" med superfine ting. Og så er der fri fragt ved køb over 200 kr. og mulighed for at få sin vare, men vente med at betale til næste gang, der kommer børnepenge :)



Indlægget er sponsoreret, men ord og holdninger er mine egne 

Etiketter: ,

4/22/2013

Give away i samarbejde med LEGO WEAR

Der har været lidt stille her på bloggen i de sidste par dage - slutspurten i vuggestueindkøringen med lillebror blev sat ind og jeg startede arbejde igen i fredags, så hovedet har været fyldt af en masse andet.

Nu er det derimod tid til at præsentere min første sponsorerede give away!
I samarbejde med LEGO WEAR udlodder jeg et par smarte børnejeans i str. 104/4 år.

Det er modellen Bob til en værdi af 399 kr., der udloddes. Det er egentlig en drengebuks, men jeg synes sagtens, at en pige kan have dem på også - de er meget kønsneutrale. De er i lys denim, perfekt her til foråret, og har mange lækre detaljer.
 Der er justerbar talje, så der er plads til at vokse
 Lommer til både pynt og fund
 Og et flot opsmøg med smart  foer, så bukserne kan gøres længere, når benene bliver for lange

Et par rigtig flotte jeans med god pasform og i slimlook, og de ligger nu her hos mig og venter på at blive skippet af sted til en heldig unge.

LEGO WEAR laver mange smarte jeans til både piger og drenge. Til drengene laves der også seje t-shirts og trøjer med ens Lego-idoler og kjoler piger

Og hvordan vinder du så de jeans til din lille dreng/pige, niece/nevø/nabo/barnebarn/bekendte? 

Du skriver en kommentar herunder - 1 lod

Du skriver en kommentar herunder og er/bliver fast læser via Bloglovin eller Facebook (se link til begge i højre side) - 3 lodder

Du skriver en kommentar herunder og er/bliver fast læser via Bloglovin eller Facebook (se link til begge i højre side) og deler på din egen blog (brug da øverste billede) - 5 lodder

Altså kan man maks få 5 lodder.

Vinderen trækkes den 1. maj og får direkte besked (så husk at skrive mail i kommentarfeltet, hvis du ikke har en blog/bloggerprofil)

Hep hep hep! :)

Etiketter: ,

4/09/2013

Hvad skal der på væggen?


Jeg kan bedst lide hvid, når det kommer til vægge. Hvide vægge er som et umalet lærred, hvorfra resten af indretningen kan udspringe.Hjemme hos os har vi hvide vægge i alle rum, og i køkken og entre sågarhvidmalede gulve. Det giver lys, og lys kan jeg lide. Så kan man altid ladepuder, tæpper, opbevaringskasser mv. have farver alt efter, hvad der nu lige ermoderne/årstiden/hvad man føler for/hvad der var på tilbud. Vi har en megetstor stue med højt til loftet, og der kan de hvide flader altså godt blive formeget; der skal noget på dem, der er stort! Løsningen kom i form af et gammeltskolekort over Europa. Det er stort nok til at fylde væggen godt ud; et mindrebillede ville svæve ret alene på den store væg og se lidt fjollet ud.

 Det store kort bliver altid taget godt imod, og flere har spurgt, hvor vi har købt det. Jeg må dog til stor skuffelse for de fleste sige, at det er et vi har fået af min far fra hans arbejde (han hader som jeg at se ting blive smidt ud og tog det derfor med hjem, og det har derefter ligget i mine forældres kælder i x antal år, indtil jeg fiskede det op fra mørket).

Men nu kan jeg se, at man faktisk kan købe store kort, som man kan tapetsere direkte på væggen. Inde på Tapethuset har jeg, sammen med en masse andet flot tapet blandt andet fundet de her to

link

link
Jeg kan nok bedst lide det nederste, da jeg godt kan lide, at kortet er anvendeligt - at man kan pege og sige "der skal vi hen til sommer" (Mallorca i vores tilfælde;)).

Man kan også, hvis det bare er "kort-looket" man er interesseret i, bruge sådan en wallsticker som den herunder. 
link
Jeg synes at wallstickers er geniale - tapet, der har du en chance, og hvis det sidder forkert er det bare too bad. En wall sticker kan rykkes rundt flere gange.

Jeg kunne godt tænke mig en af de to wallstickers herunder
link

link
Igen kan man se, at jeg godt kan lide at pynt kan bruges til noget - ligesom et kort bliver til væg-kunst, så kan en huskeseddel eller en kalender blive det samme.

Som sagt kan jeg bedst lide hvide vægge, men inde på ungernes værelse kunne jeg godt tænke mig at den ene væg var tapetseret - jeg er vild med tapeterne fra Ferm living, som de også har hos Tapethuset - så er det eneste problem bare at der er så meget tapet at vælge imellem ;)

Indlægget er sponsoreret - ordene er mine egne. Se min reklamepolitik her

Etiketter: ,