Så er det snart vinter...

9/26/2013

Så er det snart vinter...

Ja, undskyld den lidt deprimerende overskrift, men da jeg afleverede ungerne i morges, der måtte jeg have vanter på. Det er jo simpelthen vanvittig koldt og fingrene om morgenen? Det gjorde mig selvfølgelig også igen bevidst om, at der snart skal fyldes op i vintertøjsskuffen, da jeg jo nok ikke er den eneste, der fryser om pølserne. Vanter, huer, halsedisser, sutsko osv. skal indkøbes, syes, strikkes, og ikke mindst, på den lidt dyrere front: Flyverdragter og vinterstøvler... Pyyyha. Og nej, jeg er ikke en af dem, der går til lagersalg eller på udsalg og derfor har købt alt til en helt sæson halve og hele år i forvejen. Det skyldes flere ting: 1. det kræver at man har så stort et råderum i økonomien, at man rent faktisk har råd til det, og med mig stadig på SU, er  det ikke tilfældet, 2. Det kræver at man har plads til at opbevare det, og det har vi ikke, og hvis der endelig lå noget oppe på loftet, så ville jeg sikkert glemme det, 3. Det kræver at man har nogle unger, der rent faktisk følger størrelserne og vokser helt gennemsnitligt, og det gør mine (tilsyneladende) ikke, så jeg ville sikkert ende med at have købt det for stort eller småt alligevel, 4. Det kræver at man gider - og det er nok den væsentligste årsag: Jeg er virkelig ikke særligt begejstret for at shoppe, og slet ikke børnetøj (det er dyrt og ikke til en selv, ser ingen fordele)... Nå, men på den lyse side: Lillebroren i foretagendet ser ud til at kunne overtage storebrors flyverdragt fra forrige år.
Så er det kun den ældste der skal beklædes der. Jeg kan mærke at jeg er blevet lidt konservativ, når det kommer til at klæde ungerne på. Da den ældste blev født for 3,5 år siden, kunne det nærmest ikke blive farverigt nok: stjerner, print osv. og med mærker som Molo og Småfolk som frontgængere. Nu vil jeg helst have ensfarvet; måske med striber og lign. Ja, jeg er blevet godt gammeldags mor-kedelig og praktisk anlagt. Med overtøj er det vigtigste dog, at det er varmt og holder det lille menneske indeni i tørt. Vi har tidligere haft en jakke fra Lego Wear, og den gjorde netop det - og så har det en rigtig god pasform til den lidt tynde udgave af en dreng, som vi har herhjemme





Synes det er nogle lækre og meget simple designs de har i år - ville bare ønske, at de ikke skrev Ninjago på den der flotte jakke med pelskraven, men det er også kun fordi jeg (som den mor-kedelige) har en stærk aversion mod print. Men man kan måske ikke få det hele. Er stadig i overvejelsesfasen omkring, hvorvidt han skal have to-delt eller flyverdragt. Tror måske, at han ender med en flyverdragt igen i år, og det kunne sagtens være den fra Lego Wear; jeg ved at det er god kvalitet og synes egentlig at 799 lyder meget rimeligt, når jeg ved, hvad sådan noget jo ellers koster. Du kan se udvalget af børnetøj fra Lego Wear her.


Indlægget er sponsoreret, ordene er mine egne

Etiketter:

6 kommentarer:

Klokken 9/26/2013 , Blogger Katrine Gunnersen sagde ...

ABSOLUT ikke en deprimerende status.
1. Ikke mere havearbejde
2. Jo mere vinter - jo tættere kommer jeg på termin
3. Jul og julepynt
4. Varm kakao er helt i orden - ikke kun på fødselsdage
5. Snekampe

 
Klokken 9/26/2013 , Blogger Thea Vaskavulla sagde ...

Ja, jeg kan generelt også godt glæde mig lidt til den kolde tid :) Skal bare lige over det der hul der hedder "dyr opfyldning på tøjfronten" haha :D Og tillykke med graviditeten

 
Klokken 9/26/2013 , Blogger Katrine Gunnersen sagde ...

Ja, det er sørme dyrt. Har heldigvis købt det meste på januarudsalget til i år :) Så det koster kun det halve at have varm 2årig, men synes stadigvæk det er dyrt nok :)

 
Klokken 9/26/2013 , Blogger Trine :) sagde ...

Dyrt blir det alltid - og jeg er heller ikke den som handler ind på udsalg. Vi har dog været heldige til nå med en pige der KUN har blevet længre om vinteren - så flyverdragter har varet Januar til Januar - noe som gir en del besparelser. Ser dog ikke ud til at vi rammer den i år dog;)

Vi havde faktisk på fjorårets flyverdragt igår (det er godt nok kaldt om morgen - aften), og kan godt se der skal en ny en. Snart.. Så det er nok der mine penger ryger lige om lidt!

 
Klokken 9/26/2013 , Blogger Thea Vaskavulla sagde ...

Ja, det er også smart at købe på udsalg, jeg kan bare slet ikke få mig selv svunget op til det haha :)

 
Klokken 9/26/2013 , Blogger Thea Vaskavulla sagde ...

Det er smart - jeg håber også at den ældste kan starte ud med sidste sæsons flyverdragt; om ikke andet så den første måneds tid :) Men ja; der er nok at bruge pengene på :)

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start