Så blev lillebrors islænder endelig færdig!

Den har reddet mig som en mare - lidt ligesom at strikke sokker; nummer to er kedelig. Derfor er jeg først blevet færdig med den nu. Storebrors islænder blev som bekendt færdig for en måned siden, og umiddelbart efter slog jeg masker op til Eivinds. Det gik rigtig godt og bol og det ene ærme blev færdig ret hurtigt og så har den eller bare ligget og kigget på mig. Og på den måned der så gik er Eivind blevet lidt tykkere og lidt længere, så sweateren kan vist kun bruges de næste par uger. Jaja, det er jo det der sker, når man har en baby - de vokser jo de kræ!

 Den er strikket uden opskrift oppefra og ned på samme måde som Haralds. jeg lavede neonkanterne lidt tydeligere på dne her version end på Haralds - i stedet for kun at slå op og lukke af med den strikkede jeg også lige en omgang efter/inden opslåning/aflukning. Den her er blevet med lus i stedet for franske liljer, og Harald elsker at de to nu er ens :)

De første trykknapper nu i brug

Heldigvis for min nye trykknappesamling havde jeg et projekt liggende, som manglede knapper. Det har faktisk ligget og manglet knapper i et stykke tid, da jeg ikke rigtig kunne nosse mig sammen til at få sat dem i. Vejret var ligesom ikke til forårsjakker alligevel, vel? Men nu med min nye trykknappeskat og med det gode vejr så måtte lillebrors forårsjakke gøres færdig.

Han ser lidt skeptisk ud på billederne, men han var også godt gammeldags skidesur, da de blev taget. Sådan er det - man kan ikke få smilende børn på alle billeder, og vises skulle jakken jo (jo!). Så ja, billederne er ikke blevet så gode, jeg kunne ikke lige få ham til at pose så man kunne se de forskellige detaljer så godt. 

Den er syet i babyfløjl og med pladevat i foeret. Der er gule tittebånd og, ja, fine gule trykknapper :) Det blomstrede er et hovedpudebetræk fundet i genbrugen for læææænge siden. Huen har farmor strikket- det er en arver fra storebror, men den passer perfekt i farven til blomsterne. Og jo - man må godt have blomster på, selvom man er en lille dreng. 

Mønsteret er Elsebeth Gynther - of course ;)

Man må aldrig gå ned på udstyr! - ren blær

Ja, bloggens facebook-side fik et billede for nogle timer siden - min begejstring måtte deles. Jeg har fået forsinket påskeæg af mine forældre i dag (vist bare en undskyldning for at give mig det); et kæmpe sæt med trykknapper i alverdens farver!!!

Jamen for filan altså - jeg er da vildt begejstret! Alle de farver og muligheder. Der er 26 farver i alt samt knapper man selv kan betrække (dog ikke trykknapper) + selvfølgelig værktøj til at sætte knapper i med.

Føler mig meget, meget heldig, så her til aften vil jeg ikke andet end at blære mig med mit påskeæg:

Fra nu af skal der trykknapper i alt ;)

Og så kan jeg da, nu jeg er i gang med at flashe, lige vise Haralds nylavede forårsjakke... Sgu næsten ærgerligt, at der er lynlås i ;)

At strikke til sig selv...

Jeg lærte at strikke for små 2,5 år siden. Strik er godt at kunne, når man har børn og samtidig gerne vil være lidt kreativ, for det er nemmere at lægge fra sig og pakke væk (hvilket man er nødt til at gøre meget) end symaskinen... Det er også væsentligt nemmere at gøre, mens man sidder sammen i sofaen eller mens man venter på, at afkommet falder i søvn. Dengang jeg skulle lære at strikke, besluttede jeg mig for, at jeg skulle strikke noget nyttigt, sådan så jeg ikke bare endte med et ufærdigt halstørklæde eller et meget langt, tyndt og sikkert også grimt slips. Det blev derfor besluttet at det første, jeg skulle strikke, var et par sokker til min mand - en kærlighedsgave. Og er du gal de fik kærligheden at føle på den hårde måde. Færdige blev de, men der blev bandet en del undervejs, panikket og råbt "nej nej nej!", når masker blev tabt og der blev strikket baglæns og på vrangen osv... Det handler lidt om at knække strikkekoden; forstå, hvordan det arbejder og hvad der sker når man gør "sådan" og "sådan". Min guru - strikkemesteren, min mor - rystede på hovedet "hvordan kan du overhovedet komme dertil?!" eller "hvordan kan du tro at det skal være sådan?!"; Det kunne jeg fordi koden ikke var knækket. Det var som at læse kinesisk første gang; jeg fattede intet. Jeg strikkede ret og vrang, men hver gang jeg skulle noget nyt måtte jeg have hjælp. Sokkerne blev færdige! Og de er siden også blev slidt i stykker - de blev modtaget med stor begejstring og båret hele efteråret og vinteren indtil de engang i starten af foråret måtte opgive og lade sig smide ud; slidt til døde under min husbonds korpus. Og det er jo fedt; At det man strikker bliver brugt.

Strikkekoden blev altså knækket med et par strømper, og siden er der kommet flere strømper til men også masser af andre beklædningsgenstande; primært til børn. Faktisk udelukkende til børn pånær en sweater til svigerinden og en enkelt poncho til en veninde. For udover at jeg selvfølgelig har to børn, som jeg synes er søde i strik, ja, så er jeg også stinkende utålmodig. Jeg kan godt lide at være kreativ - det er nok en slags "skaber-kraft" i mig; At se noget blive til mellem hænderne på en er enormt tilfredsstillende. Men hvis det tager for lang tid, så keeeeder jeg mig.Jeg arbejder på at finde glæden i at arbejde på noget i lang tid og så se det færdige resultat efter lang tids slid- for indrømmet; babyveste er fedest - de tager kun et par aftener.

Så det har jeg gjort nu! Og hvem bedre så at strikke noget til end mig selv? Problemet når jeg strikker til andre er jo også, at der tit er en deadline; en fødselsdag eller sådan. Denne her har der ingen deadline været på, udover at jeg gerne ville nå at bruge den denne her vinter.

Min mor har strikket to af dem, og da jeg så den vidste jeg, at det måtte være mit "strik til Thea"-projekt. Jeg gik i gang i september og i mandags var den færdig. Til dens forsvar skal dog siges, at den ikke behøver at tage lang tid at strikke; Jeg har strikket et par ting indimellem (fordi jeg gik død i at strikke rundt og rundt og rundt og...) og så har jeg jo også en baby og et uni-studie med undervisning i efteråret og som bekendt eksamen, der skulle forberedes og afvikles. Så der er blevet strikket et par pinde her og der og nu, endelig efter 4-5 mdr., kunne jeg tage den på til min eksamen i onsdags; To ting der har hængt mig ud af halsen blev dermed forenet og begge dele er jeg vældig tilfreds med.

Opskriften er fra Pickles og kan købes her. Jeg har dog strikket den ca. 15 cm. længere end opskriften, fordi jeg tit går i leggings, så der synes jeg det er rart, at den går lidt længere ned. Den er strikket med en tråd højlandsuld og en tråd kidmohair fra Garnudsalg.dk på henholdsvis pind 3,5 (til kanter) og 4,5. Jeg er normalt en medium, men har kun strikket den i str. small, da den ellers ville blive for telt-agtig... På billedet ovenover ser det ud som om, at den er grå-blå, men den er faktisk petroleumsfarvet som det måske bedre kan ses på billederne herunder - det var svært at fange farven indenfor på en gråvejrsdag.

Jeg er meget glad for den og synes, at den er så flot med den lidt specielle udtagning ved ærmerne. Den er på ingen måde svær at strikke - alle kan være med. Jeg overvejer lidt at prøve at lave opskriften om, så jeg kan lave den med noget meget tykt garn på pind 8-9 stykker; tror også den kunne være flot i en lidt mere "chuncky" udgave...

Så alt i alt stor succes med mit første mig-projekt.

Også ældstebarnet er blevet begavet. Han har nemlig fået denne her fine "herre"-jakke, til når man skal på søndagstur (eller i hvert fald ting der er lidt mindre smattet end i børnehave). Det er mormor, der har siddet bag maskinen og forvandlet stof til den her smarte sag:

Om at blogge....

Ja, her tidligere i dag slog det mig, at det der med at blogge egentlig er noget ret selvfedt noget at gøre. "Se lige mig, læs lige hvad jeg skriver om MIG, og hvad JEG går og laver"... Så derfor blev jeg nødt til at stille mig selv spørgsmålet:

Hvorfor har du lavet denne her blog?

Bloggen har jeg først og fremmest lavet, fordi jeg godt kan lide at bruge mine hænder til mange kreative ting- når tingene er færdige ryger de dog ofte videre til nye ejere eller ind i bunden af et skab, hvis det jeg har kreeret ikke er så anvendeligt. Men mange af de ting, jeg laver, er jo i den tid, det bliver formet i mine hænder mine små børn. Og hvem vil ikke gerne mindes sine børn? Så derfor er bloggen først og fremmest en dagbog over sysler, så jeg kan gå tilbage og se på ting jeg har lavet og måske blive inspireret på ny eller gense detaljerne...

Derudover har jeg selv fulgt med i flere blogs, hvor kvinder med krudt i rumpen og hjerner fyldt med kreativitet deler deres "værker" med andre. Jeg synes det er en god måde selv at hente inspiration på, at få hjælp og udveksle ideer og erfaringer. Derfor er bloggen også lavet for at give "tilbage" til alle de mange (primært kvinder) som sidder derude bag skærmene og deler deres krea-børn med mig.

Sidst men ikke mindst, så går jeg jo arbejdsløs efter endt barsel og inden jeg starter studie igen til september - så hva' fa'en sku' jeg ellers lave? ;)

Her kommer lige fredagens kreation: En hættetrøje til sønnike... Trøjen er syet i turkis strækvelour og kanter, lommer og hættens inderside er alle klippet fra den samme gamle blomstrede dug, som jeg fandt i den lokale genbrug her den anden dag.. Jeg synes at designet og farverne er blevet rigtig godt og glædede mig til, at søn kom hjem fra vugger for at få det sidste nye skrig på..

Guess what...

Skidtet kunne ikke komme ned over hovedet på drengen! Han hylede og skreg mens den onde mor baksede. Jeg havde simpelthen glemt at overveje, at foret i hætten jo ikke var strækvelour, og havde derfor glemt at lave udskæringen større i kampens hede. På den igen: Klip, klip, klip, sy igen og voila- så kunne den komme over hovedet! Meeeen jeg er nu ikke helt glad for at den måtte klippes af og syes på igen, synes godt man kan se det. Så nu går overvejelser på, om jeg skal klippe hætten helt af og blot lave en almindelig udskæring. Ak ja - sikke store spørgsmål man stiller sig selv sådan en søndag aften..