At strikke til sig selv...

Jeg lærte at strikke for små 2,5 år siden. Strik er godt at kunne, når man har børn og samtidig gerne vil være lidt kreativ, for det er nemmere at lægge fra sig og pakke væk (hvilket man er nødt til at gøre meget) end symaskinen... Det er også væsentligt nemmere at gøre, mens man sidder sammen i sofaen eller mens man venter på, at afkommet falder i søvn. Dengang jeg skulle lære at strikke, besluttede jeg mig for, at jeg skulle strikke noget nyttigt, sådan så jeg ikke bare endte med et ufærdigt halstørklæde eller et meget langt, tyndt og sikkert også grimt slips. Det blev derfor besluttet at det første, jeg skulle strikke, var et par sokker til min mand - en kærlighedsgave. Og er du gal de fik kærligheden at føle på den hårde måde. Færdige blev de, men der blev bandet en del undervejs, panikket og råbt "nej nej nej!", når masker blev tabt og der blev strikket baglæns og på vrangen osv... Det handler lidt om at knække strikkekoden; forstå, hvordan det arbejder og hvad der sker når man gør "sådan" og "sådan". Min guru - strikkemesteren, min mor - rystede på hovedet "hvordan kan du overhovedet komme dertil?!" eller "hvordan kan du tro at det skal være sådan?!"; Det kunne jeg fordi koden ikke var knækket. Det var som at læse kinesisk første gang; jeg fattede intet. Jeg strikkede ret og vrang, men hver gang jeg skulle noget nyt måtte jeg have hjælp. Sokkerne blev færdige! Og de er siden også blev slidt i stykker - de blev modtaget med stor begejstring og båret hele efteråret og vinteren indtil de engang i starten af foråret måtte opgive og lade sig smide ud; slidt til døde under min husbonds korpus. Og det er jo fedt; At det man strikker bliver brugt.

Strikkekoden blev altså knækket med et par strømper, og siden er der kommet flere strømper til men også masser af andre beklædningsgenstande; primært til børn. Faktisk udelukkende til børn pånær en sweater til svigerinden og en enkelt poncho til en veninde. For udover at jeg selvfølgelig har to børn, som jeg synes er søde i strik, ja, så er jeg også stinkende utålmodig. Jeg kan godt lide at være kreativ - det er nok en slags "skaber-kraft" i mig; At se noget blive til mellem hænderne på en er enormt tilfredsstillende. Men hvis det tager for lang tid, så keeeeder jeg mig.Jeg arbejder på at finde glæden i at arbejde på noget i lang tid og så se det færdige resultat efter lang tids slid- for indrømmet; babyveste er fedest - de tager kun et par aftener.

Så det har jeg gjort nu! Og hvem bedre så at strikke noget til end mig selv? Problemet når jeg strikker til andre er jo også, at der tit er en deadline; en fødselsdag eller sådan. Denne her har der ingen deadline været på, udover at jeg gerne ville nå at bruge den denne her vinter.

Min mor har strikket to af dem, og da jeg så den vidste jeg, at det måtte være mit "strik til Thea"-projekt. Jeg gik i gang i september og i mandags var den færdig. Til dens forsvar skal dog siges, at den ikke behøver at tage lang tid at strikke; Jeg har strikket et par ting indimellem (fordi jeg gik død i at strikke rundt og rundt og rundt og...) og så har jeg jo også en baby og et uni-studie med undervisning i efteråret og som bekendt eksamen, der skulle forberedes og afvikles. Så der er blevet strikket et par pinde her og der og nu, endelig efter 4-5 mdr., kunne jeg tage den på til min eksamen i onsdags; To ting der har hængt mig ud af halsen blev dermed forenet og begge dele er jeg vældig tilfreds med.

Opskriften er fra Pickles og kan købes her. Jeg har dog strikket den ca. 15 cm. længere end opskriften, fordi jeg tit går i leggings, så der synes jeg det er rart, at den går lidt længere ned. Den er strikket med en tråd højlandsuld og en tråd kidmohair fra Garnudsalg.dk på henholdsvis pind 3,5 (til kanter) og 4,5. Jeg er normalt en medium, men har kun strikket den i str. small, da den ellers ville blive for telt-agtig... På billedet ovenover ser det ud som om, at den er grå-blå, men den er faktisk petroleumsfarvet som det måske bedre kan ses på billederne herunder - det var svært at fange farven indenfor på en gråvejrsdag.

Jeg er meget glad for den og synes, at den er så flot med den lidt specielle udtagning ved ærmerne. Den er på ingen måde svær at strikke - alle kan være med. Jeg overvejer lidt at prøve at lave opskriften om, så jeg kan lave den med noget meget tykt garn på pind 8-9 stykker; tror også den kunne være flot i en lidt mere "chuncky" udgave...

Så alt i alt stor succes med mit første mig-projekt.

Også ældstebarnet er blevet begavet. Han har nemlig fået denne her fine "herre"-jakke, til når man skal på søndagstur (eller i hvert fald ting der er lidt mindre smattet end i børnehave). Det er mormor, der har siddet bag maskinen og forvandlet stof til den her smarte sag: