Om at blogge....

3/13/2011

Om at blogge....

Ja, her tidligere i dag slog det mig, at det der med at blogge egentlig er noget ret selvfedt noget at gøre. "Se lige mig, læs lige hvad jeg skriver om MIG, og hvad JEG går og laver"... Så derfor blev jeg nødt til at stille mig selv spørgsmålet:

Hvorfor har du lavet denne her blog?

Bloggen har jeg først og fremmest lavet, fordi jeg godt kan lide at bruge mine hænder til mange kreative ting- når tingene er færdige ryger de dog ofte videre til nye ejere eller ind i bunden af et skab, hvis det jeg har kreeret ikke er så anvendeligt. Men mange af de ting, jeg laver, er jo i den tid, det bliver formet i mine hænder mine små børn. Og hvem vil ikke gerne mindes sine børn? Så derfor er bloggen først og fremmest en dagbog over sysler, så jeg kan gå tilbage og se på ting jeg har lavet og måske blive inspireret på ny eller gense detaljerne...

Derudover har jeg selv fulgt med i flere blogs, hvor kvinder med krudt i rumpen og hjerner fyldt med kreativitet deler deres "værker" med andre. Jeg synes det er en god måde selv at hente inspiration på, at få hjælp og udveksle ideer og erfaringer. Derfor er bloggen også lavet for at give "tilbage" til alle de mange (primært kvinder) som sidder derude bag skærmene og deler deres krea-børn med mig.

Sidst men ikke mindst, så går jeg jo arbejdsløs efter endt barsel og inden jeg starter studie igen til september - så hva' fa'en sku' jeg ellers lave? ;)

Her kommer lige fredagens kreation: En hættetrøje til sønnike... Trøjen er syet i turkis strækvelour og kanter, lommer og hættens inderside er alle klippet fra den samme gamle blomstrede dug, som jeg fandt i den lokale genbrug her den anden dag.. Jeg synes at designet og farverne er blevet rigtig godt og glædede mig til, at søn kom hjem fra vugger for at få det sidste nye skrig på..

Guess what...

Skidtet kunne ikke komme ned over hovedet på drengen! Han hylede og skreg mens den onde mor baksede. Jeg havde simpelthen glemt at overveje, at foret i hætten jo ikke var strækvelour, og havde derfor glemt at lave udskæringen større i kampens hede. På den igen: Klip, klip, klip, sy igen og voila- så kunne den komme over hovedet! Meeeen jeg er nu ikke helt glad for at den måtte klippes af og syes på igen, synes godt man kan se det. Så nu går overvejelser på, om jeg skal klippe hætten helt af og blot lave en almindelig udskæring. Ak ja - sikke store spørgsmål man stiller sig selv sådan en søndag aften..

Etiketter: , ,

2 kommentarer:

Klokken 3/01/2013 , Blogger Slinkys skaberier sagde ...

Sikek nogle lækre ting du syer!
Faldt lige over din blog via ga, og har straks meldt mig som fast, selvom jeg ikke deltager i din ga.
Kig gerne ind til mig også:)

 
Klokken 3/01/2013 , Blogger Thea Vaskavulla sagde ...

Mange tak:) og sikke fint der også er 'inde' hos dig- har meldt mig under fanerne:)

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start