En hurtig-strikket-en

5/03/2013

En hurtig-strikket-en

Jeg har strikket en lille forårssag til min niece Clara. Den er strikket uden en opskrift, men inspirationen til udtagningerne er fra den her, som jeg strikkede til mig selv i januar - jeg er vild med de udtagninger og mønsteret, det giver på ærmet. Claras er strikket i en grovere garntype, 100% uld, og på tykkere pinde (4,5) og udtagningerne til ærmet starter med det samme, hvor den i voksenudgaven først kommer efter ca. 10 cm. Den er med 3/4-ærmer strikkes oppefra og ned, og overvejer at lave en til og skrive opskriften ned undervejs; den er hurtigt strikket - det tog mig to aftener. 

Jeg fik Clara til at stå model for mig, selvom hun var lidt småsyg - det er hårdt at være tantes cirkusabe;) Bukserne hun har på, var en lille ekstra-gave. De skulle have været mere baggy, men glemte at lægge til til elastikkanten, da jeg klippede, så de sidder lidt tættere end meningen var ;)

Garnet er forresten købt i Netto, en dag da de havde sat det ned til 5 kr. pr. nøgle, så den her sweater har kostet 15 kr. at lave; det er der vist ingen, der kan klage over. Synes det er flot med det blånistrede i den råhvide, og flere gange undervejs var der små halmstrå i; det er sgu da autentisk! ;)

Og nyd så lige det bedårende hår den lille trold har - kan ikke lade være med at stikke fingrene i det, hver gang hun går forbi mig. 



Etiketter: , ,

3 kommentarer:

Klokken 9/27/2013 , Blogger Stine S sagde ...

Fed trøje! Har lige pinnet den.
Kh Stine

 
Klokken 9/30/2013 , Blogger Thea Vaskavulla sagde ...

Tusind tak :) Synes også selv at den er lækker!

 
Klokken 10/11/2013 , Anonymous Anonym sagde ...

Vore fantastiskt om du kunde skriva en beskrivning! Så himla fin tröja!

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start