Vaskavulla: Om sandalkøberi og giveawayvinder

Så blev vinderen af giveawayen trukket - en dag for sent, men håber det går. Det blev Pia Damgaard, der havde det heldige lod i den her omgang. Jeg har skrevet en mail til Pia, og de ryger af sted så snart hun sender sin adresse :)

Derudover håber jeg, at I alle nyder det forår, der nu endelig ser ud til at have besluttet sig for at blive. I går, 1. maj, havde jeg begge unger hjemme - institutionen var lukket. Traditionen tro skulle der købes sandaler til H - det er af en eller anden grund også faldet 1. maj de andre år -, så vi satte kursen mod første og bedste skobutik her på Nørrebro. Heldigvis er det ikke mere end et par hundrede meter væk, at "Pumpkins" ligger, og de er søde og hjælpsomme i den butik, og vi har købt de fleste sko der -hurtigt ind og hurtigt ud (for det meste). Derudover har butikken det fantastiske mix - børnesko og garn. Det skal siges, at jeg ikke er særlig vild med at shoppe (udover krea- og genbrugsbutikker) og slet ikke børnesko (mest fordi der er en del af det, der kræver, at afkommet skal prøve skoen, hvilket sjældent er særlig hyggeligt), så derfor er garnafdelingen lidt som et omvendt "børnehjørne"; her kan moderen gå hen, når hun keder sig. I går var jeg dog alene af sted med ungerne, så det ville nok ikke gå at stikke af midt i seancen. Nå, men det skulle jo gøres, og hellere nu end en stegende varm sommerdag, hvor man kan stå sammen med resten af Nørrebro og have dårlig samvittighed over endnu ikke at have købt sandaler til storsvedende barn i gummistøvler. Så sandaljagten gik ind. Harald havde på forhånd sagt, at han gerne ville have et par grå sandaler, hvilket jeg var helt fin med - farve osv. er op til ham , bare det passer - hvilket der er meget få der gør; at prøve sko på H er som at prøve sko på en regnorm- tynde og ledløse er de små fødder. Vi nåede dog dårligt ind i butikken, før Harald spottede et par postkasserøde sandaler. Det SKULLE være dem! Men tror I de var der i hans størrelse? Nope... Så mens jeg stod og prøvede at gøre andre sandaler attraktive ("du sagde jo at du ville have en grå, og prøv at se den her, den er næsten grå"- hvortil ungen korrigerende svarer "den er altså BLÅ!"), ringede skodamen rundt til andre butikker og ledte i kasser. Undervejs havde lillebror travlt med at sprede en rosinbolle jævnt udover hele butikken, samt hive silkepapir op af diverse åbne skokasser og hvine begejstret over egen succes, hver gang han fik revet en snip af papiret. Harald råbte med skiftende interval variationer af "det SKAL ALTSÅ være den her" og "jeg VIL IKKE have andre" og tegnede mønstre i sand fra hans gummisko (som jo selvsagt røg ud af skoen, da han flåede dem af for at stikke sin tre-års fod ned i en rød str. 20)... Efter 5 (hvad der føltes som 60) heftige minutter kiggede skodamen til sidst i en kasse, der var kommet retur - og hvad lå der i den? Et par postkasserøde Angulus sandaler i str. 24 - Jamen altså dog, der var ikke et øje tørt!

Harald var meget glad og ville straks have dem på og er også kommet af sted i sandaler i dag - ja, det er lidt koldt, men han har sokker i, og en stædig tre-årig kan være meget overbevisende kl. "vi skal af sted nu-nu".