Oooog... der strikkes lidt mere
Der kommer en del fra pinden for tiden - overspringshandling numero uno fra det der specialespøgelse. Senest er der nu blevet strikket til min søde niece Clara. Clara er 2,5 år og går i skovbørnehave - så hun skulle da have en trøje med blade på, så hun kan snige sig rundt mellem træerne;) Inspirationen og mønsteret til bladene er fra Lene Holme Samsøes nye bog "Børnestrik på pinde 3,5-4": den samme som "ret nem raglan", som jeg strikkede til Harald for et par uger siden er fra også. Nå, men i hvert fald: Jeg havde ikke lige garn til den fasthed, som opskriften foreskrev og der var nogle ting, jeg gerne ville ændre, så jeg har bare hapset bladene derfra:) Alle kanterne er strikket med ombuk så de er i glatstrik hele vejen, men ikke ruller (lav ombuk ved at strikke en omgang vrang og så derefter så mange gange ret som du ønsker, at ombukker skal være bredt, når du er færdig bukker du i vrangen og syer ombukket fast på indersiden). Garnet hedder "Lazio" og er fra Kvickly - ja, nogle gange er man heldig at finde noget blødt og flot til billig penge :) Synes den grønne-grå-melerede er så fin og efterårsagtig, og så er den her blevet strikket op for sølle 60 kr. - jamen altså, der er jo ikke et øje tørt!
Strikken blev serveret med et par haremsbukser med smog (smog er nemt: undertråden er elastik og overtråden er almindelig og så syer man ellers bare rundt, rundt, rundt og rundt og rundt og...) i livet og benene og nogle hårelastikker der matcher
Og nu jeg sad ved maskinen, så blev der også lige lavet en mulepose til at overlevere herlighederne i. Lagenlærred med neonstikninger og en trykknap i midten, navnet er lavet af filt med "strygeklister" (kan ikke lige huske hvad det hedder, men sikkert noget mere begavet end det) bagpå :)
Så nu er hun klar til at efterårsboltre sig i den store skov den smukke Clara :)
Nu skal der ikke laves mere til nogle jeg kender eller mig selv eller mit yngel det næste stykke tid, for nu skal jeg igang med at fokusere på det julemarked, som min svigermor, mor og jeg skal på i slutningen af november. Jeg glæder mig, men er også nødt til snart at gå i intensiv produktion.
Etiketter: børnestrik, Børnetøj, Strik
4 kommentarer:
Hold nu op, hvor er du produktiv. Du må være hurtig-strikker! Den er virkelig fin! Og så i en flot flot indpakning også! Armen altså. Det er smukt. :)
Kh Astrid
Nej, hvor er den trøje dog fantastisk med den fine krans af blade! Du må jo endelig sige til, hvis du strikker på bestilling ;)
Og vildt fin gave med et helt sæt tøj og endda i personlig og anvendelig indpakning. Skønt!
Kh. Mirjam
Tak Astrid :) ja det går hurtigt på pindene - men den er også strikekt på 4,5, så det er jo noget der rykker :D
Tusind tak Mirjam :) Åh jeg ville elsker at have tid til at strikke på bestilling - faktisk har jeg flere gange overvejet, om jeg ikke bare burde trække mig tilbage fra samfundet og leve af at strikke og drikke kaffe haha ;) Men har desværre ikke tid lige nu til det - måske når foråret rammer og specialet er i hus :)
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start