Freestyle!
En weekend er gået - er det bare mig, eller går de weekender der bare alt for hurtigt? Jojo, jeg går hjemme på barsel, så der er selvfølgelig ikke den store forskel for mig, men synes nu alligevel at det er bedst, når jeg også har mand og ældstebarn hjemme... Den her weekend er dog ikke blevet brugt hjemme, men på turne hos bedsteforældre - altid dejligt at komme hjem til fødebyen og blive fedet op og få slappet af.
I "min" Kvickly solgte de ud af noget uldgarn- 5 kr. pr. nøgle! Cheap cheap! Så jeg købte selvfølgelig rigeligt, dog uden mål for øje. Et enkelt nøgle med neongarn gjorde udslaget; Mine drenge skal selvfølgelig have islændere med neonkanter! Det er jo det hotteste hotte. Da jeg dog ikke kunne finde en opskrift eller et mønster, der var præcis, som jeg havde tænkt mig dem, har jeg måtte freestyle... Men det må man vel også godt?
Så siden fredag aften er en halv "islænder" kommet til. Jeg strikker dem oppefra og ned, så kan jeg passe til undervejs. Jeg har to slanke drenge, så mange gange blive traditionelle strikopskrifter for brede. Mønsteret og udtagninger er tegnet på et ternet papir (som nu har mødt sit næsten endeligt i hånden på ham den 8 måneder gamle kravle-slyngel).. Og så strikkes der ellers bare derudad! Den på billedet her er til ældsten Harald. Jeg tror, at jeg ændrer mønsteret til Eivinds; så de er i samme farver, men forskellige mønstre - det er liiidt kedeligt hvis de skulle strikkes helt ens. Bullen på den første her er næsten færdig, og jeg synes at den neoneffekt indtil videre lover rigtig godt :)
Etiketter: børnestrik, Strik
3 kommentarer:
Imponerende!!!
Det ser sørme fint ud :-)
mange tak - tror også at de bliver rigtig gode :)
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start