En dreng på tur...

Har her til formiddag sendt den førstefødte af sted til overnatning. Han fylder tre år i næste weekend, og det er første gang, at han skal sove et andet sted uden mig og/eller hans far. Det har fyldt meget i mit hoved de sidste par dage, at han skal af sted uden os. I virkeligheden mest af egoistiske årsager, for jeg ved, at han nok skal få en fest og bliver forkælet og have det sjovt hos farmor og farfar, som får glæden af det lille weekendbarn til i morgen. Næ, jeg kan bare bedst lide at have min lille familie hos mig. På trods af, at han virkelig kan være trodsalderstædig for tiden og man nogle gange tænker at man godt kunne bruge lidt søvn eller lidt enetid, så elsker jeg at vågne op til hans ansigt hver morgen; hans høstakkehår, spinkle krop og (for det meste) gode humør; det er sgu da derfor jeg ikke vil give ham fra mig;) Og sådan har jeg det med alle mine tre mænd: jeg sover også dårligt, hvis min mand ikke sover ved siden af. 

Men nu skal han på tur den store dreng, og han glædede sig, og det gør jeg også; så kan vi savne hinanden lidt (selvom han nok ikke når at savne mig halvt så meget som jeg vil nå at savne ham).

I morges fik vi lige lavet en lille toilettaske til tandbørste og tandpasta, og så blev Fjällräven ellers pakket, inden han klokken 10.00 kunne vinke farvel og far kørte ham hjem til farmor og farfar... Hyyyyyyl ;)...