Strikkeåret 2013

1/02/2014

Strikkeåret 2013

Rundt omkring i blogland er der masser af indlæg med tilbageblik på det år, som vi netop har sagt farvel til - så her skal da ikke være nogen undtagelse!

Ingen tvivl om, at det er strikkepindene, der har fået mest opmærksomhed i det forgangne år - her er afbilledet 16 færdige projekter fra 2013, men jeg kan komme i tanke om nogle flere, som jeg ikke har fået taget billeder af og omtalt her på bloggen - blandt andet et par sokker, nogle huer og andet "småtteri". Det er helt klart børnestrikkeriet, der har fyldt mest - men de fylder jo også, de børn.




Fra øverst og ned er det første den lilla vest, som vel var et af 2013's første færdige projekter - indlægget om vesten er fra 24. januar. Derefter kommer min dejlige niece i den fine hvide uldsweater, og så kan du se to drenge i næsten ens islændere; en storebror og en lillebror. Lige efter kommer den bløde babyvest, der sidder så godt, og som mange har spurgt ind til - i merino og silke er den perfekt til nye små mennesker. Så kommer huen, som var en del af en nissegave i december. Restebukserne følger lige efter og til sidst mit første egoprojekt, som jeg bruger flere gange om ugen.
 Øverste i venstre hjørne står Harald i "Ret nem raglan", og ved siden af står jeg i min Sarah Lund. Ved siden af sidder lillebror i førsteudgaven af den der vest, som viste sig ret populær og affødte billedet af Harald i en lys udgave med opskrift til, som ses på anden række - opskriften ligger der både som "Ret nem vest i ret og vrang" og på engelsk som "Wild wild vest". Den smukke "Bella" med bladmønster hænger uden barn, da den var en gave til min niece (ja, hun bliver forkælet, fordi hun er sød). En hue til et lille nyt hoved fandt også vej af pindene, i samme bløde kvalitet som vesten øverst oppe. På nederste række er Eivind i en freestyle sweater med rullekanter, og ved siden af står min yngste søster Thit og smiler i sin julegave med rundt bærestykke. Til sidst står Clara igen, også i sin julegave - det sidste færdige projekt i 2013 :)


Og sådan kom man igennem et helt år med nogle billeder og lidt tekst... Det var da egentlig heller ikke så lidt endda?

Etiketter:

1 kommentarer:

Klokken 1/03/2014 , Blogger Arlianas sagde ...

smukke sager du fik styrikket i 2013

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start