En sweater til en mand

12/05/2013

En sweater til en mand


Som jeg skrev på Facebook i går, så var noget af det første jeg gav mig i kast med, efter jeg havde lært at strikke, en sweater til min kære mand. Det var en sweater med masser af mønster med rensdyr osv.: det lyder umiddelbart ret grimt, men den var altså ret hip på den der lettere halvkitcsh-hipster-jeg har overskæg-måde, og min mand var da også glad for al den tid, jeg havde lagt i det store arbejde, problemet var bare, at arbejdet netop var stort: Sådan cirka fire størrelser for stort. Jeg prøvede at muligt - klippe op, sy sammen osv. Det hele uden større succes, og til sidst endte den med at blive smidt ud, da den havde ligget i et par år. Siden da er der vist ikke faldet noget af til ham udover et par sokker i ny og næ, men nu skal det være - for det kan jo ikke være rigtigt, at en mand med så strikkeglad en kone ikke har noget, der er strikket af hende vel? I går, da jeg var forbi den lokale garnpusher, var der tilbud på noget virkelig lækkert garn fra Wilferts, og så slog jeg til. I går aftes fik jeg så lige læst opskrift igennem og slået op og strikket nogle omgange, og når den er færdig skulle den gerne komme til at se sådan her ud:
billede lånt fra Familiejournalen
Opskriften er denne fra Familiejournalen. Jeg delte som sagt mine skumle planer på Facebook i aftes, og det viste sig så at Christina med bloggen Badelma-Badutski også skal/er igang med netop den sweater til sin mand, så vi aftalte at "strikke om kap" for at holde hinanden til ilden - Vi er nemlig begge lidt bange for at gå død halvvejs, da der ikke er de store krumspring undervejs og det på pind 4,5... men jeg håber og tror på, at vi begge kommer styrkede ud på den anden side ;)

God storm derude!

Etiketter: ,

2 kommentarer:

Klokken 12/06/2013 , Blogger Christina sagde ...

Hov - jeg syntes jeg havde skrevet en kommentar her?!
Den kommer lige igen: Når (hvis) vi bliver færdige med trøjerne kan det være vi skal strikke en til vores drenge. Se bare her: http://www.hverkenfuglellerfisk.dk/2011/02/alfred-i-petit-udgave/
Jeg ville have lavet den i julegave til min mand, men det når jeg vist ikke. Garnet kommer først i dag og der er også andre projekter der skal færdiggøres først.

 
Klokken 12/06/2013 , Blogger Thea Vaskavulla sagde ...

nej jeg tror heller ikke, at jeg bliver færdig inden jul - har også lige nogle andre gaver, der skal laves, så den er sidste prioritet. Tænkte godt at reste-garn kunne bruges til noget til de små - synes det er en så fed model. Og hvor er den sød, den hun har lavet :)

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start