Julemarked - nu er det nu (og noget med kogler og neon)

11/22/2013

Julemarked - nu er det nu (og noget med kogler og neon)

Juuuul jul jul jul - ja, så blev det fredagen før dagen(e); Dagen(e) hvor vi skal på julemarked min svigermor, mor og jeg. Jeg har siddet og lavet små engle hele aftenen i går og der er lige et par ting, der skal have hæftet ender og sløjfer, der skal sættes på elastikker og skilte, der skal skrives og poser, der skal pakkes, men ellers er vi helt klar! Udover en masse i stof og garn, har jeg også lavet nogle grankogler med neon på. Min mand er ved at dø af grin "der er sgu da ikke nogen, der vil købe grankogler", og det kan da også godt være, men jeg synes bare de er fine alligevel - kan godt lide den effekt som "natur-neon" giver sammen :) Og han er jo bare en mand, så forventer ikke at han får den store "wow"-åbenbaring af en grankogle lige meget hvad ;) Så nu må vi se - de er i hvert fald pakket i små cellofanposer, og ellers må jeg jo pynte hele mit hjem med dem :)




Hvis du ikke ved, hvad du skal lave her i weekenden (eller næste weekend), så kunne du jo komme til julemarked i Andelslandsbyen Nyvang, Oldvejen 25, 4300 Holbæk. 

Det er fra kl. 10-16 i denne og næste weekend, og ud over min, min svigermors og min mors bod, så er der også en masse andre boder med masser af jul. Jeg sælger bl.a. de her halsedisser, de her nisserde her juletræer og en hel masse andet. Min mor sælger  hagesmække, tasker, kameraremme, suttesnore og meget andet og min svigermor sælger de fineste huer til børn i kogt uld, fine kræmmerhuse, små punge og andre smukke ting. Sammen sælger vi engle i uld, juletræer i bark, små filt-agern, strikkekits til den her vest og alt muligt andet. Den gode regel ved julemarkedet er, at det skal være hjemmelavede ting, folk sælger, så der er ikke fyldt med en masse skrammel - kun lækkert håndværk! Så kom glad, hvis du ikke ved, hvad weekenden skal bruges på :)

4 kommentarer:

Klokken 11/22/2013 , Blogger Asli sagde ...

FEDT! Mine forældre kommer på besøg fra Jylland i weekenden og de (og jeg) elsker Nyvang. Det kan være, vi kommer forbi :-)

 
Klokken 11/22/2013 , Blogger Thea Vaskavulla sagde ...

Det synes jeg bestemt at I skal gøre - vi står lige overfor et eller andet bryghus (jaja, man forstår vel at få den plads hvor folket er haha) og der er jo en masse gode ting at kigge på :)

 
Klokken 11/22/2013 , Anonymous Mette sagde ...

Det lyder hyggeligt og når jeg nu bor i området, skulle jeg måske stikke næsen ind forbi især din mors kameraremme lyder spændende :-)

 
Klokken 11/22/2013 , Blogger Christina (Carla og krudtuglen) sagde ...

Ih hvor lyder det hyggeligt - er vild med nyvang. Håber I får et godt salg.
K.h.
Christina
P.s. grinede af din mands kommentar om koglerne, men jeg håber at du får ret og får solgt en masse:-)

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start