Hverdag herfra

Det startede med, at Ulla lavede indlægget En dag i min verden og bagefter så jeg, at Christina fulgte trop med indlægget Hverdag. Jeg synes faktisk, at det er en rigtig god ide - indlæggene er en beskrivelse af en helt tilfældig dag i de to kvinders liv. Det er en sjov måde at "lære folk at kende på", for mange blogs har man (jeg i hvert fald) fulgt med på i op til flere år, måske uden heeeelt at vide, hvem der egentlig står bag. Min blog her handler primært om alt det kreative, jeg laver, og er et sted, hvor jeg kan vise det frem og lufte overvejelser omkring det. Men egentlig er der jo noget, der fylder langt mere end hæklede nisser (jo, det er der faktisk) i mit liv, og det er selvfølgelig den helt almindelig hverdag, hvor jeg er kone, mor til to, specialestuderende og arbejdende - det er den hverdag, som bloggen her nogle gange tager fri fra, ved at vise alle de fine "polerede" ting, men tro mig - der er mere kaos end kunst over vores hjem ;) (Har vist heller ikke forsøgt at bilde nogen andet ind). 

Der er kommet rigtig mange nye læsere til her på bloggen i de sidste par uger - hej til jer alle, jeg er så glad for, at I følger med :) I kan jo så passende starte her med at finde ud af, hvem det egentlig er, der skriver alt det pladder her på siden. Jeg beklager kvaliteten af billederne: Normalt er jeg meget striks omkring, at billederne her på bloggen skal være flotte, men det her indlæg er lidt et ekstraordinært et af slagsen, så tag billedkvaliteten som et udtryk for ægte dokumentarisme (eller blot at de er taget med min telefon og ikke med mit kamera).

Så her kommer det - to helt tilfældige dage i vores liv; i går og i dag.

Hurtig intro til familien sådan generelt: Mig (Thea), far (Kristian), og rødderne Harald (3,5 år) og Eivind (1,5 år nææææsten), bosiddende på Nørrebro :)

Onsdag d. 13/11:

Ja, døgnet starter jo officielt kl 00.00, og det gjorde det også bogstavelig talt i hytten her. Harald kaldte fra værelset, som han og Eivind deler; Han havde kastet op i hele sengen. Yaks! Ikke lige den fedeste tjans der midt om natten, men som nogens mor og far er der jo ingen vej udenom, der kommer ikke andre voksne og tager sig af det. Af med alt sengetøj og med Haralds tøj og på med nyt nattøj. Resten af natten sov han i vores seng imellem os på et håndklæde (just in case), men det var ikke meget vi fik sovet, da han skulle kaste op et par gange mere undervejs. Eivind kom selv ind i sengen hos os kl. 5. Det er ret fantastisk, at det lille væsen selv kommer tøffende - Harald tør stadig ikke at gå ind til os selv (han er bange for spøgelser, hekse, skeletter, slanger med store øjne, mumitrolde og alt muligt andet), men Eivind han kommer slæbende på sin dyne der i de tidlige morgentimer.

Kl. 6 vågner begge unger. Jeg stikker til far, der stadig sover og vi får koordineret dagens hjemmetjans: Jeg tager første sygevagt med Harald.

Billedet herunder er en typisk morgensituation: De unger er som varmesøgende missiler, og hvis de kunne, ville de begge kravle ind i maven igen, tror jeg. Gad vide hvornår det begynder at betyde noget, at den person man ligger med næsen i munden på har drageånde og behårede tænder der om morgenen? Tilsyneladende er det ikke noget mine drenge lægger mærke til ved deres mor endnu.

Vi står op efter et kvarters intensiv putteri og ungerne får morgenmad; Harald er ikke synderligt sulten (forståeligt nok efter nattens udfoldelser), hvilket dog ikke forhindrer ham i at brokke sig højlydt over serviceniveauet - det er det, der herunder ses som tårer på ham med stjernetrøjen;) Problemet er, at Harald ikke selv fik hældt sine havregryn op, hvilket selvfølgelig kan hidse enhver op. Sådan er det vist bare at være 3,5 år. Eivind er klart på min side, og markerer det ved at stikke hånden ned i Haralds havregryn og smøre det ud på sine fødder. Sådan er det vist bare at være 1,5 år.

Da Harald skal blive hjemme, er det far, der skal aflevere Eivind. Normalt er det mig, der afleverer begge unger, da Kristian kører allerede kl. 7, men i dag tager han Eivind med, så jeg ikke skal have Harald ud af døren (opkast på cykel/barnevogn var ikke noget, jeg umiddelbart var i humør til). Eivind bruger det meste af morgenen, mens han får tøj på og bliver gjort klar, på at synge titelsangen til favorittegnefilmen pt "Diego". Det er noget med at råbe "Dieeeeeego" mere eller mindre umotiveret engang imellem. 

 Lige inden de to skal ud af døren, bliver Kristian ringet op af sin kollega, som har fundet vores Christianiacykel - nogle vil måske huske at den blev stjålet for en måneds tid siden!!!! Den står i Guldbergsgade få gader fra os (hey cykeltyv - en anden gang, så lad være med at stjæle fra gaden ved siden af, det er bare lidt skørt). Kristian løber over og tjekker og det ER den - meget ramponeret og smadret men vores. Men vi kan ikke rigtig tage den, da den er låst fast med en millard låse. Det bliver besluttet at Kristian må klippe låsene op, når han kommer hjem i eftermiddag. Da vi har sagt farvel til far og Eivind, tager vi dynen ind i sofaen og sætter tegnefilm på til ham den syge. Jeg smutter i et hurtigt bad og laver bagefter kaffe og knækbrød til mig selv. Jeg finder ikke tegnefilmen synderligt spændende og nattens afbrudte nattesøvn in mente, ligger jeg og halvsover lidt på sofaen med Harald ovenpå mig. Vi ser "Dieeeeeego", et program der engang imellem siger "Hey - rejs dig lige op og hjælp os med at redde babysælen ved at baske vildt med dine arme og lave karatespark". Harald tør selvfølgelig ikke gøre andet end at adlyde.

Jeg vågner, da min kaffe laver den her
(håber at babysælen blev reddet trods alt)

Nå, men der er jo heller ingen grund til at ligge og lumre hele dagen, og nu er klokken jo også 8, så vi kan ligeså godt komme igang, ik? Da der ikke var planlagt hjemmedag, har vi så godt som ingenting i køleskabet at spise, så turen går mod Netto. Efter ca. 20 minutters diskussion med tre-årig om hvorvidt nattøj er passende påklædning til Netto-tur, er vi ude af døren. Vi indgik kompromis og han tog et par præsentable bukser på udover natbukserne, hvis jeg lovede at han måtte tage dem af, når vi kom hjem.

 

I Netto kører Harald vognen og henter de ting, vi skal bruge + særligt Harald-udvalgte delikatesser (jeg nævner i flæng Danonino, ostehaps, capri sonne, mælkesnitter und so).

Hjemme igen er det tid til at smide bukserne og få noget at spise. Mens jeg pakker varer ud dækker Harald bord. Kl. er nu omkring 10.

Menuen er rugbrødsmadder med fiskefrikadeller og remoulade. Efter en længere argumentationsudveksling får Harald lov til at få en mad kun med remoulade på og en frikadelle i hånden. Jaja, det bliver jo alt sammen blandet i maven, ik?

 Efter vi har spist og ryddet af, spiller Harald lidt ipad, mens jeg går i vaskekælderen. Han spiller Hr. Skæg, hvilket er et stort hit. Må indrømme, at jeg også selv er Hr. Skæg-fan; synes altså han er sej. Efter vaskekælder prøver jeg det der med kaffe igen, mens jeg lige får tjekket min arbejdsmail. Kaffen væltede ikke denne her gang, og jeg fik drukket en hel kop, hvilket er en sjældenhed for mig; Jeg plejer at efterlade kolde halvtfyldte kopper. Jaja - det er en dag ud over det sædvanlige. Bagefter skal der lægges tøj sammen. Harald er med i starten, men beslutter sig for, at det er mere spændende at kigge i bog og undervejs spørge mig, om jeg kan svare på, hvad dyrene kan sige. Jeg kunne alle, på nær giraf.

Når nu man viser så stærke tegn på bedring, så kan man ikke få lov at fede den hele dagen, så Harald bliver sat til at gøre rent sammen med mig. Harald tørrer alt af. Det gode ved børn (en af tingene i hvert fald) er, at de tørrer steder, som man ikke lige selv havde tænkt på at tørre; Vi har nu fået tørret under spisebordet og på radiatorrørrene f.eks.

 Bagefter vasker vi gulv, og igen skal vi lige diskutere lidt omkring hvem, der skal have hvilken moppe. Harald mener, at den han har fået er alt for stor, og vil gerne bytte. Så vi bytter engang imellem, og alle er glade (eller dvs. Harald var glad hver gang, han havde den gode, resten af tiden så han skidesur ud)

Hviletid efter det hårde børnearbejde. Der bliver tegnet. Harald tegner sin familie (åååårh, han er nu sød)

Endnu en bunke tøj bliver hentet op fra kælderens dyb og skal lægges sammen. Kl. er nu omkring 14, og de har ringet fra lillebrors vuggestue, at han er en lidt ked af det og træt dreng. Kristian kører lidt før for at hente ham tidligere hjem.

Kl. 15 er Eivind og Kristian hjemme. Kristian har været ovre for at hapse cyklen tilbage, men den er blevet flyttet (grrrr!). Eivind lægger sig med sin dyne på køkkengulvet, mens jeg forbereder noget aftensmad - vi får gode venner på besøg fra kl. 16, og jeg vil forberede så meget som muligt, så vi bare kan være sammen.

Menuen er burgere med det hele, og jeg forbereder dette smukke kødtårn, så bøfferne bare kan smækkes på panden, når der skal mad på bordet. 

Imens jeg går og gør klar, har Eivind nu kastet sig i armene på far, og de sidder og ser musikvideoer. Eivind er ret vild med musik og sidder og synger med og ryster blerumpen. 

Der er gjort æbleskiver, saft og chai klar til gæstebud

 Og der bliver også lige gjort en togbane klar - ret vigtig forberedelse :) 
Endelig kl. 16 kommer vores venner - de har en søn, der fylder tre her i november, og Harald har glædet sig hele dagen til, at han skulle komme. Vi spiser æbleskiver og burgere og dikke-dikker på deres nyfødte lillebror. Eivind render rundt som en fuld mand og er ved at dejse om af træthed, så kl. 17 trækker han sig fra selskabet og bliver puttet i seng.

Kl. 20 kører de hjemad - ja, når man har så små børn, er det ikke sådan noget med at sidde og sludre til 04.00 over rødvin på en onsdag. Vi vinker farvel til Cornelius og co. og hopper i nattøjet. 

Efter to tre-åriges hærgen i fire timer ligner lejligheden en atomkatastrofe, og jeg melder mig hurtigt til at tage puttetjansen med Harald, så far kan rydde op (jeg er så snu, ha!). Vi læser bog, og Harald ser det som sin fornemmeste opgave at undervise mig i dyrenes gøren og laden på savannen.

Kristian falder i søvn på sofaen kl. 21 og jeg får skrevet lidt på specialet og noget arbejde. Kl. 23 prikker jeg ham op og han tumler i seng. Min side af sengen ser således ud, da jeg vælger at indtage min plads:

Kl. 00.00 et døgn efter er det nu fars tur til at kalde i den store telefon. Læks. Harald vågner - nu med feber og ondt i ørene. Så far med hovedet i toilettet og Harald med feber og gråd. Jeg forsøger at overtale den tre-årige til at tage lidt panodil. Han ville dog hellere have pamol, for den smager af lakrids forklarer han. Da jeg ikke kan tilbyde dette, men kun den jordbærsmagende panodil er jeg derfor ret upopulær i omkring en halv time, indtil Harald godt kan se fornuften i at tage det skidt og få noget søvn. Kl. 1.30 er der ro på både den store og den lille, og vi ligger i en stor bunke i sengen. Eivind har imponerende nok sovet igennem hele seancen.

Torsdag d. 14/11

Kl. 6.30 vågner yngste medlem af familien - ret sulten, da han jo kom i seng allerede kl. 17, og det derfor er længe siden, at han har spist. Han får et stykke melon, imens jeg får taget tøj på og gjort mig klar. Vi lader far og storebror sove - de virkede ikke umiddelbart som nogle, der skulle nogen steder andet end ind i sofaen i dag. Da jeg har fået tøj på, går vi ind for at spise morgenmad. Eivind lægger som altid sin ske midt i havregrynene og vælger at spise med hænderne. Abeunge.

Jeg afleverer Eivind i vuggestue kl. 8 og kører lige hurtigt hjem igen og siger godmorgen til de to syge derhjemme, inden jeg kører videre til arbejde. Vi bor på Nørrebro, men jeg arbejder i indre by, så det er lige en cykeltur på 15-20 minutter gennem et tætpakket København.

 Kl. 15 kører jeg fra job igen. Jeg kan meget bedre lide at køre mod Nørrebro end fra Nørrebro; Synes det er meget mere farverigt og festligt at køre mod Nørrebro. Vi bor på Nørrebro på 8. år og det er klart min yndlingsbydel i København, og jeg elsker at bo her, selvom jeg også savner en have (og min Christiania-cykel!), men man kan jo ikke få det hele samtidig.

Jeg henter ham den lille tykke i vuggestuen. Han har som altid et andet barns sut i munden, da jeg kommer. Han er en mestertyv, hvad det angår. Vi smutter hjem til storebror og far, og far bliver losset i seng, da han er mere grøn i hovedet, end hvad godt er. Jeg laver mad med ungerne; Eivind hjælper med at tømme opvaskemaskine ved at tage tingene ud og holde dem i strakt arm op mod mig, mens han insisterende siger "dig! Dig! Dig!" indtil jeg tager det, og han så siger "tak!". Harald får lidt juice i sig, men appetitten er stadig ikke den største.

 Kl. er 17 og vi spiser pasta med kødsauce. Harald spiser "pasta med uden sovs", da han ifølge ham selv "bare ikke har lyst til hakket oksekød". Ok så - ungen har en forkærlighed for sammensatte ord, og man kan ikke bare ikke have lyst til kød.

 Efter vi har spist rydder jeg op, og ungerne slås om nogle dyr i en kurv. Der er ikke et billede af det, men på et tidspunkt slår den ene den anden og den anden slår tilbage. Det er ved at være sengetid.

Jeg giver Eivind nattøj på og lægger ham ind i sengen til far. Kl. er nu 18, og Eivind, der har verdens bedste sovehjerte, lægger sig til at sove ved siden af uden et ord - jep, ham fik vi, muahaha.

Harald og jeg er nu "alene oppe". Harald spørger, om vi har noget is og går selv ud i fryseren og kigger. Han kommer tilbage med en frossen fiskefars og spørger, om vi kan spise den. Jeg er ikke afvisende, men foreslår vanilleis med chokoladesauce i stedet. Forslaget blev vedtaget uden større protest. 

 Kl. 19 rejser faderen sig fra sygelejet og putter Harald i seng. Jeg bliver derefter sendt på togt efter en bestemt slags lakridser, som var det eneste min husbond havde lyst til. Jeg fandt dem efter besøg i tre supermarkeder ikke. Han godtog de andre, jeg købte og lagde sig igen til at sove på sofaen efter at have stirret meget fast ud i luften i en halv time.

Nu sidder jeg her: Jeg har spist en pose guldkarameller og kl. er 23. Jeg har skrevet på mit speciale og skal nu pakke lidt til at jeg i morgen tager på specialeweekend med min makker.

Og så har jeg blogget - om to helt almindelige dage i vores liv:)