En lille nisse rejste....
Mens det har stået lidt stille med indlæg, har det dog ikke stået stille med pindene.
Jeg er med i en online-gruppe, hvor vi er omkring 80 kvinder, der alle har det tilfælles, at vi fik et barn i marts 2010. Vi har fulgt hinanden, siden vi blev gravide i sommeren 2009, og nogle er faldet fra og andre er kommet tilbage, men efterhånden er vi, på trods af det store antal kvinder, blevet hinandens fortrolige og på mange måder "bedste venner". Det lyder lidt syret, hvis man ikke selv har været en del af sådan et fællesskab, men det kan vel egentlig sammenlignes med at have en penneven, som man skriver sammen med hver dag - flere gange om dagen, og har gjort det i 4,5 år. Ofte er gruppen den første, der får noget at vide, når der sker noget skelsættende i folks liv: Både gode og dårlige ting. Vi har delt alt fra fødsler, frierier, drømmejobs, huskøb osv. til kræft, dødsfald, skilsmisser og alt det, der også er en del af livet. Vi startede på et forum for gravide og forældre, men de sidste par år har vi kun være på Facebook i en lukket gruppe. Mange af kvinderne fra gruppen har jeg mødt - og deres børn også - men da vi er spredt udover hele landet er der stadig mange, som jeg har til gode at møde en dag.
I år har vi haft en "nisseordning": send en gave og få en gave fra en hemmelig nisse-mor. Jeg har fået min gave, som var noget rigtig fint julepynt, lavet og sendt til mig helt fra Jylland, fra en kvinde, som jeg aldrig har mødt i virkeligheden, men som jeg altså, jf. ovenstående, alligevel kender. Min gave skal også sendes til Jylland, men til en anden kvinde, som jeg heller aldrig har mødt, men som jeg ved en masse om alligevel...
Jeg har strikket håndledsvarmere og en hue til hende, så jeg håber at det kan lune hende godt derovre på fastlandet.
Begge dele er freestylet uden opskrift, da jeg bare vidste, at jeg gerne ville lave det i perlestrik. Begge dele er strikket i drops Alaska på pind 5,5. Kanten på huen er hæklet. Og beklager de mystiske vinkler af den hue der - men havde ikke lige nogen hjemme til at hjælpe mig, så det måtte blive selfies ;) Hvilket altså er ret svært med et spejlreflekskamera...
Etiketter: Strik
3 kommentarer:
Fine sager! Lyder som et dejligt fællesskab I har der :)
Og gode selfies - men ja, det er pænt tungt at stå at tage billeder af sig selv med spejlrefleks ;)
Kh. Mirjam
haha ja, det er nemlig skidetungt! Så de fleste blev rystede haha
Sikke dog et fint sæt!!! Jeg er vild med huen!!!
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start