En lille ny...
Gudforældrene til vores ældste søn er blevet forældre - igen :) En lillesøster så dagens lys tre uger før termin i torsdags. Sådan en lille en skal selvfølgelig have en gave, og den er nu på vej med posten til fastlandet (aka Jylland), hvor familien bor.
Den lille Freya, som betten hedder, får en hjemmestrikket vest. Ikke at der er brug for den i den skønne sommervarme lige nu, men om et par måneder, så skal den nok lune godt.
Når jeg forærer strik væk, så lægger jeg tit et lille kort med med vaskeanvisning - så er man sikker på, at den får den rette behandling :) Opskriften på vesten er det desværre ikke lykkedes mig at finde på nettet, men det er en jeg har lånt af min mor, og tror den er printet et sted fra... Ved bare ikke lige hvor. Synes det var dejligt at strikke en lidt anden vest - nu har jeg strikket mange af de klassiske ribveste efterhånden. Derudover synes jeg at de små ærmer og det mønster, som raglanudtagningen giver, er rigtig søde til en lille pige, og så luner det dejligt på skuldrene også.
Vesten er strikket i det superlækre Silkbloom fra BC garn (3-3,5). Det er 45% morbærsilke og 55% merinould. Det er så blødt og blankt og helt perfekt til et lille nyt liv, hvor intet må kradse.
Jeg fandt det på udsalg i weekenden, da jeg var på besøg hos mine forældre. Der ligger butikken Kniplestuen, som havde tilbud på masser af deres lækre garn. Jeg fik derfor også lige erhvervet mig 600 g Lucca (også fra BC garn), så nu skal der strikkes cardigans til drengene - om vi vil det eller ej, så er det jo ikke sommer hele året i Danmark, og det er nu, der skal gøres klar til vinter ;) Jeg tænker bl.a. at strikke den cardigan i strukturstrik fra Knit for your Kid...
Lucca-garnet er 100 % merinould, og er også så blødt, at det er perfekt til små følsomme børnehalse :)
Etiketter: børnestrik, Børnetøj, Strik
5 kommentarer:
Nøj, hvor er den SKØN :-)) Og hvor er det dog en god ide med et kort med vaskeanvisning. Det skriver jeg mig straks bag øret .-)
Mange tak :) Den er også superlækker blød... Og ja, det med vaskeanvisningerne synes jeg er en god ide - så har jeg i hvert fald gjort mit for at det får den rette behandling :)
Nej, hvor er den fin! Kunne man mon lokke dig til at lede efter opskriften en ekstra gang, for hvor vil jeg gerne strikke den til min datter?
Er så glad for at have opdaget din blog her i aften, den er meget inspirerende :-)
Mange hilsner
Nanna, Århus
Hej Nanna :) Tusind tak! Jeg leder en ekstra gang - send mig lige din mail, hvis jeg skulle finde den :) Kh Thea
Hej Thea, jeg har sendt dig en mail og krydser fingre :-)
Kh Nanna
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start