Næste projekt!

6/14/2013

Næste projekt!

Jeg har rigtig meget arbejde for tiden - det er jo skønt at have noget at lave, men så er jeg også bare træt med træt på, når dagen er omme og ungerne sover og det burde være kreatid. Men derfor går jeg alligevel og drømmer om alle de ting, jeg godt kunne tænke mig at lave. Apropos sove, så er den yngste snart 1-årige (?!!!!!) endelig begyndt at sove noget, der ligner igennem - hold nu op hvor betyder det bare alverden for overskuddet, at man ikke skal op flere gange hver nat og amme/give flaske/lulle/nynne/tænke: hvem fik den ide at vi skulle have de her børn?/vugge/bande af barn. Nu sover han fra ca. 22-5.30 og falder i søvn igen når han kommer over mellem mor og far og sov i dag til kl. 7; jaja, for folk uden børn er det måske sådan lidt "og hvad så?", men det fylder bare rigtig meget, når man står i det og siden jul ikke har sovet mere end tre timer af gangen... Men det gør vi nu - aaaah! :) (og nu har jeg sikkert jinxet det).
 
Et af de næste projekter jeg godt kunne tænke mig at kaste mig over, er en sweater med robotter på... Ved ikke helt om den skal være til Harald eller Eivind eller en til hver. Har søgt inspiration lidt rundt omkring, og synes det er et ret sjovt mønster på en sweater, se bare her (link til siderne under hvert billede):
 
Billede fra Knitted Bliss
Billede fra Heges Hobbykrok

Jeg har endnu ikke fundet "det perfekte robotmønster", så jeg ender nok med at tegne det selv, men det er altid godt med inspiration! Hvad er dit næste projekt (også bare i drømmene:)) ?

 

Etiketter:

2 kommentarer:

Klokken 6/14/2013 , Blogger Cecilie L. sagde ...

Søvn betyder alverden! :)

Jeg er ved at hækle et stribet sæt af cardigan og bukser til Vera. Det tager ret lang tid, da jeg har valgt at bruge noget lidt tyndt garn... Suk. Men derefter bliver det nok en hæklet dukke, som kan passe noget af det tøj hun er vokset ud af.

 
Klokken 6/18/2013 , Blogger Thea Vaskavulla sagde ...

Åh ja, man kan godt komme til at give op halvvejs, hvis man starter med tyndt garn; håber du kan "trække den hjem" :) Og ja, ellers er en dukke en god arving :)

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start